RETTENS DOM (Appelafdelingen)

14. december 2011

Sag T-563/10 P

Patrizia De Luca

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – kontraappel – personalesag – tjenestemænd – udnævnelse i en stilling i en højere ansættelsesgruppe efter en almindelig udvælgelsesprøve – ikrafttræden af den nye vedtægt – overgangsbestemmelser – artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 30. september 2010 i sag F-20/06, De Luca mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Kontraappellerne forkastes. Dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 30. september 2010 i sag F-20/06, De Luca mod Kommissionen, ophæves. Sagen hjemvises til Personaleretten. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Appel – kontraappel – formaliteten – Rettens undersøgelse af egen drift

2.      Appel – kontraappel – formål – erstatning af den anfægtede doms konklusion – afvisning – henvisning til de argumenter, der er rejst af en anden part til støtte for dennes kontraappel – afvisning

(Statutten for domstolen, bilag I, art. 13, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2, art. 141, stk. 2, og art. 142, stk. 1)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – almindelig udvælgelsesprøve – ikke udelukkende ekstern ansættelsesprocedure

(Tjenestemandsvedtægten, art. 29, stk. 1)

4.      Tjenestemænd – karriere – ændring af kategori eller af tjenestegruppe efter deltagelse i en almindelig udvælgelsesprøve – indplacering på løntrin – gældende regler

(Tjenestemandsvedtægten, art. 32, stk. 2, og art. 46)

5.      Tjenestemænd – karriere – ændring af kategori eller af tjenestegruppe efter deltagelse i en almindelig udvælgelsesprøve – ændret indplacering i lønklasse – gældende regler

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 1, stk. 2, og art. 12, stk. 3)

1.      Selv om en sagsøger opfordrer Retten til at fastslå, at en kontraappel kan antages til realitetsbehandling, tilkommer det Retten af egen drift at rejse ethvert spørgsmål, som vedrører dennes antagelse til realitetsbehandling.

(jf. præmis 29)

Henvisning til:

Domstolen: 26. februar 2002, sag C-23/00 P, Rådet mod Bohringer, Sml. I, s. 1873, præmis 46; 28. februar 2008, sag C-17/07 P, Neirinck mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 38

2.      Påstandene i en kontraappel, som ikke tilsigter fuldstændig eller delvis ophævelse af den anfægtede doms konklusion, men alene en erstatning af visse præmisser, som udgør den nødvendige støtte herfor, skal afvises. Sådanne påstande opfylder ikke kravene i artikel 142, stk. 1, i Rettens procesreglement. Som det nemlig bl.a. fremgår af artikel 13, stk. 1, i bilag I til statutten for Domstolen, skal en appel tilsigte hel eller delvis ophævelse af en dom afsagt af Personaleretten, idet Retten i tilfælde af ophævelse enten selv kan træffe afgørelse i sagen, når den er moden til påkendelse, eller hjemvise sagen til Personaleretten med henblik på, at denne træffer afgørelse.

Desuden følger det af nævnte artikel 142 samt af artikel 141, stk. 2, og af artikel 48, stk. 2, i procesreglementet, at et anbringende om ophævelse af Personalerettens afgørelse, som ikke er tilstrækkelig uddybet i svarskriftet, skal afvises. Anbringender eller klagepunkter til støtte for en kontraappel, i forbindelse med hvilke en intervenient i første instans blot indskrænker sig til at henvise til grunde, der er fremført i det svarskrift, der er indleveret af sagsøgte i første instans til støtte for sin kontraappel, opfylder ikke dette krav om præcision og skal følgelig forkastes som værende utilstrækkeligt begrundede og således afvises.

(jf. præmis 30, 31, 34 og 35)

Henvisning til:

Domstolen: 17. juli 2008, sag C-71/07 P, SGL Campoli mod Kommissionen, Sml. I, s. 5887, præmis 41

Retten i Første Instans: 21. marts 2002, sag T-231/99, Joynson mod Kommissionen, Sml. II, s. 2085, præmis 154; 14. december 2005, sag T-209/01, Honeywell mod Kommissionen, Sml. II, s. 5527, præmis 54

3.      Proceduren for den almindelig udvælgelsesprøve, der er fastsat i vedtægtens artikel 29, stk. 1, udgør ikke udelukkende en ekstern ansættelsesprocedure, da den både er åben for ansøgere, der ikke er ansat ved EU-institutionerne, og for andre ansøgere, der allerede er tjenestemænd eller ansatte.

(jf. præmis 44)

Henvisning til:

Domstolen: 5. december 1974, sag 176/73, Van Belle mod Rådet, Sml. s. 1361, præmis 8

4.      Vedtægten indeholder ikke almindelige bestemmelser, som ville have reguleret indplacering i lønklasse af en tjenestemand i aktiv tjeneste, som udnævnes i en anden stilling i egenskab af bestået ansøger efter en almindelig udvælgelsesprøve. En sådan udnævnelse følger nemlig ikke de procedurer, som vedtægten fastsætter med henblik på udnævnelse af tjenestemænd; den kan heller ikke anses for en ansættelse i ordets egentlige betydning, idet den pågældende tjenestemand allerede er blevet ansat forud herfor. Ansættelsen ligner nemlig den situation, hvor en person for første gang indtræder blandt Unionens tjenestemænd, mens forfremmelse regulerer det normale karriereforløb, der således indledes med denne indtræden. Anvendelsen af de relevante bestemmelser, uanset om der er tale om vedtægtsbestemmelser, som regulerer ansættelsen, eller vedtægtsbestemmelser og almindelige principper, som regulerer det normale karriereforløb for tjenestemænd i aktiv tjeneste, kan derfor ikke ske pr. analogi, eftersom anvendelsen af sidstnævnte bestemmelser forpligter ansættelsesmyndigheden til først og fremmest at overholde ligheden mellem den pågældende tjenestemand og de andre tjenestemænd, der har ret til en karriere, mens anvendelsen af førstnævnte bestemmelser snarere har til følge at sikre ligebehandling af alle de beståede ansøgere fra samme almindelige udvælgelsesprøve, uanset om de allerede er tjenestemænd eller ej.

(jf. præmis 46)

Henvisning til:

Domstolen: 15. januar 1985, sag 266/83, Samara mod Kommissionen, Sml. s. 189, præmis 13; 29. januar 1985, sag 273/83, Michel mod Kommissionen, Sml. s. 347, præmis 18; 19. april 1988, sag 37/87, Sperber mod Domstolen, Sml. s. 1943, præmis 9 og 11 og den deri nævnte retspraksis; 14. juni 1988, sag 47/87, Lucas mod Kommissionen, Sml. s. 3019, præmis 11

Retten i Første Instans: 28. september 1993, forenede sager T-103/92 – T-105/92, Baiwir m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 987, præmis 34

5.      Ligesom vedtægten ikke indeholder almindelige bestemmelser vedrørende ændret indplacering på løntrin af en tjenestemand i aktiv tjeneste, som udnævnes i en anden stilling i egenskab af bestået ansøger efter en almindelig udvælgelsesprøve, er ændret indplacering i lønklasse af en tjenestemand i aktiv tjeneste, som har bestået en almindelig udvælgelsesprøve, som gør det muligt for ham at få adgang til stillinger på et a priori højere niveau end det niveau, han havde, heller ikke reguleret af bestemmelserne i vedtægten.

I denne forbindelse gælder artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten vedrørende indplaceringen i lønklasser af tjenestemænd, som er opført på en liste over egnede ansøgere før den 1. maj 2006, og som »ansættes« mellem den 1. maj 2004 til den 30. april 2006, kun analogt for en tjenestemand i aktiv tjeneste, der blev udnævnt til en anden stilling i egenskab af bestået ansøger efter en almindelig udvælgelsesprøve, og for så vidt som tjenestemanden kunne have en vis interesse i eller fordel af anvendelsen af denne bestemmelse med hensyn til karriereudvikling eller aflønning, som i princippet var forbeholdt tjenestemænd ansat mellem den 1. maj 2004 og den 30. april 2006.

Selv om bestemmelserne i bilag XIII til vedtægten i deres egenskab af overgangsbestemmelser af speciel karakter nemlig kan fravige de almindelige regler, som, i mangel heraf, finder anvendelse på den pågældende situation, kan det imidlertid ikke udledes af ordlyden af artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, sammenholdt med artikel 1, stk. 2, i bilag XIII til vedtægten, at lovgiver i sammenhæng med de overgangsbestemmelser, der gælder for tjenestemænd, har haft til hensigt at fastlægge begrebet ansættelse, på en måde, som er specifik, og som fraviger de almindelige regler, således at begrebet kan omhandle situationen for en tjenestemand i aktiv tjeneste, som udnævnes i en anden stilling i egenskab af bestået ansøger efter en almindelig udvælgelsesprøve. EU’s retsinstanser har kun foretaget en udvidelse af begrebet ansættelse, i snæver forstand, med henblik på at udpege ansættelsen af personer, der allerede er tjenestemænd, undtagelsesvist og i de tilfælde, hvor disse personer kunne have en vis interesse heri eller drage en vis fordel heraf for så vidt angår karriere eller aflønning.

(jf. præmis 46 og 48-52)

Henvisning til:

Domstolen: Samara mod Kommissionen, præmis 13 og 15; Michel mod Kommissionen, præmis 18; Sperber mod Domstolen, præmis 9 og 11; Lucas mod Kommissionen, præmis 11, 14 og 15 og den deri nævnte retspraksis

Retten i Første Instans: Baiwir m.fl. mod Kommissionen, præmis 34; 11. juli 2007, sag T-58/05, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2523, præmis 39