Sag anlagt den 8. oktober 2010 - MOL mod Europa-Kommissionen

(Sag T-499/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: MOL Magyar Olaj - és Gázipari Nyrt. (Budapest, Ungarn) (ved advokat N. Niejahr, barrister F. Carlin og advokat C. van der Meer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af den anfægtede beslutning, eller

subsidiært, annullation af den anfægtede beslutning for så vidt som den pålægger sagsøgeren at tilbagebetale beløb, og

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sit søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 3553 endelig af 9. juni 2010, der erklærer den støtte, som de ungarske myndigheder har tildelt Hungarian Oil & Gas Plc ("MOL") som følge af en aftale mellem MOL og den ungarske stat, som reelt giver virksomheden mulighed for fritagelse for forhøjelsen af mineafgiften som følge af en ændring af den ungarske minelov i januar 2008 [statsstøtte C 1/09 (ex NN 69/08)], for uforenelig med fællesmarkedet. Den anfægtede beslutning identificerer sagsøgeren som modtager af den påståede statsstøtte og pålægger Ungarn at tilbagesøge støtten, med tillæg af renter, fra sagsøgeren.

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren tre anbringender gældende.

For det første gør sagsøgeren gældende, at Europa-Kommissionen har begået en retlig fejl, da den fandt, at forlængelsen af sagsøgerens minerettigheder i 2005 og den efterfølgende ændring af mineloven i 2008 samlet set udgør ulovlig og uforenelig statsstøtte og traf afgørelse om tilbagesøgning af denne påståede statsstøtte med tillæg af renter fra sagsøgeren. Sagsøgeren gør navnlig gældende, at Europa-Kommissionen har tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, da den fastslog, at:

-    aftalen om forlængelse af 2005 og ændringen af mineloven i 2008 samlet set udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF

-    den påståede støtteforanstaltning er selektiv på grundlag af den ukorrekte konklusion, at den referenceramme, som finder anvendelse, er godkendelsesordningen og ikke mineloven

-    den påståede støtteforanstaltning har givet sagsøgeren en fordel, selv om sidstnævnte har betalt højere mineafgifter og gebyrer end dem, som ville have skullet betales i mangel af den påståede statsstøtte, eller i medfør af ændringen af mineloven af 2008, og at Ungarn under alle omstændigheder har optrådt som en erhvervsdrivende, og at aftalen om forlængelse var begrundet i økonomiske betragtninger

-    den påståede statsstøtte har fordrejet konkurrencen, selv om andre aktører på markedet ikke har betalt højere gebyrer i overensstemmelse med mineloven med senere ændringer.

For det andet og subsidiært gør sagsøgeren gældende, at Europa-Kommissionen har tilsidesat artikel 108, stk. 1, TEUF, idet den har undladt at vurdere aftalen om forlængelse (som ikke udgjorde statsstøtte i perioden fra den blev indgået i 2005 til ændringen af mineloven i 2008, og først blev til statsstøtte med ikrafttrædelsen af ændringen af mineloven i 2008) i lyset af de regler, som finder anvendelse på eksisterende støtte.

For det tredje og endnu mere subsidiært, dersom Retten måtte finde, at foranstaltningen udgør ny støtte, gør sagsøgeren gældende, at Europa-Kommissionen har tilsidesat procedureforordningens artikel 14, stk. 1, ved at træffe afgørelse om tilbagesøgning, fordi tilbagesøgning af beløb fra sagsøgeren tilsidesætter sagsøgerens berettigede forventning om stabiliteten af forlængelsesaftalen og retssikkerhedsprincippet.

____________