Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 24. oktober 2002 af Muller Marine Holding B.V., Muller Maritime Holding B.V. og Scheepvaartmaatschappij Multraschip B.V. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-327/02)

(Processprog: nederlandsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 24. oktober 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Muller Marine Holding B.V., Muller Maritime Holding B.V. og Scheepvaartmaatschappij Multraschip B.V., Rotterdam, ved advokat T.R. Ottervanger, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1)Principalt, Kommissionens beslutning af 19. juni 2002, nr. K(2002)2158 endelig udg. om statsstøtte fra Nederlandene til nederlandske slæbebådes virksomhed i havne og indre farvande i Fællesskabet, annulleres.

2)Subsidiært, artikel 2 og 3 i Kommissionens anfægtede beslutning, hvori Kommissionen bl.a. har pålagt den nederlandske regering at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbage fra de begunstigede ( med undtagelse af støtte, der er givet før den 12. september 1990 ( annulleres.

3)Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Søgsmålsgrundene svarer til de i sag T-326/02 anførte.

____________