Language of document :

Sag anlagt den 8. december 2023 – AR mod Kommissionen

(Sag T-1147/23)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AR (ved advokat M. Conil-Séon)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen af 31. januar 2023 annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøger en erstatning på 5 000 EUR efter ret og billighed.

Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremsat tre anbringender til støtte for sit søgsmål til prøvelse af Europa-Kommissionens afgørelse af 31. janvier 2023 om ikke at opføre sagsøgerens navn på reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/376/20 – græsksprogede juristlingvister.

Første anbringende om tabet af chancen for at kunne have opnået flere point ved oversættelsesprøven, fordi der indtraf en uregelmæssighed ved meddelelsen af instrukser.

Andet anbringende om en materiel fejl og om en tilsidesættelse af ligebehandlingen af ansøgerne, idet der ikke blev taget hensyn til pointene fra flervalgsprøven i sagsøgerens samlede karakter.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og de talrige forsikringer om, at han havde bestået de indledende prøver.

____________