Rettens dom (Ottende Afdeling) af 30. juni 2016 – CW mod Rådet

(Sag T-516/13)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midlerne – opførelse af sagsøgerens navn, der er støttet på en ny begrundelse som følge af annullationen af tidligere foranstaltninger om indefrysning af midler – ejendomsret – proportionalitet – faktisk vildfarelse – magtfordrejning – ansvar uden for kontraktforhold – årsagssammenhæng«

1.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – uretmæssig tilegnelse af statsmidler – begreb – selvstændig og ensartet fortolkning – bred fortolkning (Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, art. 1, stk. 1) (jf. præmis 60, 69-72 og 76)

2.                     EU-ret – fortolkning – metoder – fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål – effektiv virkning (Rådets direktiv 2011/72/FUSP, art. 1, stk. 1) (jf. præmis 62, 63, 67, 68, 80, 110, 112, 118, 120, 123 og 124)

3.                     Institutionernes retsakter – valg af hjemmel – afgørelse vedrørende vedtagelse af restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – artikel 29 TEU – lovlig (art. 21 TEU, 23 TEU, art. 24, stk. 1, TEU, art. 25 TUE, art. 28 og art. 29 TEU; art. 275, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP) (jf. præmis 65 og 66)

4.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – kontrollens rækkevidde – bevis for grundlaget for foranstaltningen – forpligtelse for Rådet til systematisk at kontrollere de beviselementer, som fremlægges af myndighederne i et tredjeland – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder art. 47; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP og 2013/409/FUSP) (jf. præmis 129-131, 141-143 og 148-150)

5.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – begrænsning af ejendomsretten og af retten til fri erhvervsudøvelse – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke [art. 21, stk. 2, litra b) og d), TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder art. 16, art. 17, stk. 1, og art. 52, stk. 1; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP og 2013/409/FUSP] (jf. præmis 162-168, 173, 174, 183, 184, 187 og 188)

6.                     Annullationssøgsmål – anbringender – magtfordrejning – begreb (jf. præmis 193)

7.                     Retslig procedure – retskraft – rækkevidde – frifindelse i en første dom for en påstand om erstatning for en skade, som følge af manglende bevis for, at den hævdede skade faktisk var sket og omfanget heraf samt manglende årsagsforbindelse – nyt søgsmål med påstand om erstatning for den skade, som var forvoldt ved den samme ulovlighed som den i frifindelsesdommen omhandlede – afvisning (art. 268 TEUF og 340 TEUF) (jf. præmis 216 og 217)

8.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 220, 225, 242 og 243)

9.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – faktisk og reelt tab – bevisbyrde (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 227 og 228)

Sagens genstand

Dels en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/409/FUSP af 30. juli 2013 om gennemførelse af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT 2013, L 204, s. 52), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, dels en påstand støttet på artikel 268 TEUF om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) CW bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.