Sag anlagt den 15. marts 2013 - Sorinet Commercial Trust Bankers mod Rådet

(Sag T-157/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sorinet Commercial Trust Bankers Ltd (Kish Island, Iran) (ved advokaterne L. Defalque og C. Malherbe)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens har nedlagt følgende påstande

Nr. 12) i afsnit I.I. (under overskriften "Enheder") i bilaget til Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran, annulleres.

Nr. 12) i afsnit I.I. (under overskriften "Enheder") i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran, annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har tilsidesat sin begrundelsespligt. Begrundelsen for den anfægtede afgørelse og forordning er vag og generel og angiver ikke de faktiske grunde til, hvorfor Rådet ved udøvelsen af sin vide skønsbeføjelse fandt, at sagsøgeren skulle være omfattet af de anfægtede restriktive foranstaltninger.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar, ret til en retfærdig rettergang og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse. Sagsøgeren er hverken blevet meddelt eller underrettet om eventuelle omstændigheder, som lægges selskabet til last med henblik på at begrunde den for selskabet bebyrdende foranstaltning. Rådet gav ikke sagsøgeren fuld indsigt i sine sagsakter, gav ikke selskabet de anmodede dokumenter (herunder præcise og personaliserede oplysninger, der begrunder de anfægtede restriktive foranstaltninger), og afslørede ikke over for sagsøgeren de eventuelle beviser, som lægges selskabet til last. Sagsøgeren blev nægtet retten til at blive hørt af Rådet, således som selskabet ellers udtrykkeligt havde anmodet om. Ovennævnte tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar - navnlig undladelsen af at give sagsøgeren meddelelse om de beviser, som lægges selskabet til last - medfører en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn, da det vedtog de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren. Den begrundelse, som Rådet har gjort gældende over for sagsøgeren, udgør ikke en tilstrækkelig begrundelse. Desuden har Rådet hverken fremlagt bevis for eller oplysninger til at godtgøre den begrundelse, som Rådet har gjort gældende med henblik på at begrunde de anfægtede restriktive foranstaltninger, hvilke bygger på simple påstande.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at de anfægtede restriktive foranstaltninger henset til manglerne i Rådets undersøgelse forud for deres vedtagelse er fejlbehæftede og ulovlige. Rådet foretog ikke en reel undersøgelse af omstændighederne i den foreliggende sag, men begrænsede sig til at efterleve anbefalingerne fra FN's Sikkerhedsråd og vedtage de af medlemsstaterne fremsatte forslag.

____________