Language of document : ECLI:EU:C:2013:390

Sag C-45/12

Office national d’allocations familiales pour travailleurs salariés (ONAFTS)

mod

Radia Hadj Ahmed

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour du travail de Bruxelles)

»Social sikring af vandrende arbejdstagere – forordning (EØF) nr. 1408/71 – personelt anvendelsesområde – tildeling af familieydelser til en tredjelandsstatsborger, der har opholdstilladelse i en medlemsstat – forordning (EF) nr. 859/2003 – direktiv 2004/38/EF – forordning (EØF) nr. 1612/68 – betingelse vedrørende varigheden af opholdet«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 13. juni 2013

1.        Social sikring – vandrende arbejdstagere – EU-lovgivning – personelt anvendelsesområde – familiemedlemmer til en vandrende arbejdstager – tredjelandsstatsborger og hendes datter, der ligeledes er tredjelandsstatsborger, som mindre end fem år tidligere har fået en opholdstilladelse i en medlemsstat for, uden for ægteskab eller registreret partnerskab, at slutte sig til en vandrende arbejdstager, der er statsborger fra en anden medlemsstat og far til hendes barn, ligeledes statsborger fra denne anden medlemsstat – samlivet i mellemtiden ophørt, og de to børn indgår som en del af moderens husstand – ikke omfattet – betingelser

[Rådets forordning nr. 1408/71, art. 1, litra f), nr. ii)]      

2.        Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – bevarelse af familiemedlemmers ret til ophold i tilfælde af skilsmisse eller omstødelse af ægteskabet eller det registrerede partnerskabs ophør – tredjelandsstatsborger og hendes datter, der ligeledes er tredjelandsstatsborger, som mindre end fem år tidligere har fået en opholdstilladelse i en medlemsstat for, uden for ægteskab eller registreret partnerskab, at slutte sig til en vandrende arbejdstager, der er statsborger fra en anden medlemsstat og far til hendes barn, ligeledes statsborger fra denne anden medlemsstat – samlivet i mellemtiden ophørt, og de to børn indgår som en del af moderens husstand – betingelse om fem års ophold med henblik på tildeling af garanterede familieydelser – lovlig

(Art. 18 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 13, stk. 2, og art. 14)

3.        Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – fastlæggelse af relevante elementer i EU-retten

(Art. 267 TEUF)

4.        Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – opholdsret for familiemedlemmer – forælder, der faktisk passer barnet af en vandrende arbejdstager eller af en tidligere vandrende arbejdstager – nødvendigt, at barnet er begyndt i skolesystemet i værtsmedlemsstaten

(Rådets forordning nr. 1612/68, art. 12)

1.        Forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger eller hendes datter, der ligeledes er tredjelandsstatsborger, når disse befinder sig i følgende situation:

–      denne tredjelandsstatsborger har mindre end fem år tidligere fået en opholdstilladelse i en medlemsstat for, uden for ægteskab eller registreret partnerskab, at slutte sig til en statsborger fra en anden medlemsstat, med hvem hun har et barn, der er statsborger i sidstnævnte medlemsstat

–      kun statsborgeren fra en anden medlemsstat er arbejdstager

–      samlivet mellem tredjelandsstatsborgeren og nævnte statsborger fra en anden medlemsstat er i mellemtiden ophørt, og

–      de to børn indgår som en del af moderens husstand,

ikke er omfattet af denne forordnings personelle anvendelsesområde, medmindre denne tredjelandsstatsborger eller hendes datter som omhandlet i og ved anvendelsen af den nationale lov kan anses for at være »familiemedlemmer« til denne statsborger fra en anden medlemsstat, eller når det i benægtende fald kan antages, at de »i overvejende grad [forsørges]« af ham.

(jf. præmis 34 og domskonkl. 1)

2.        Artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, sammenholdt med artikel 18 TEUF, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorved medlemsstaten pålægger en tredjelandsstatsborger, når denne befinder sig i følgende situation:

–      denne tredjelandsstatsborger har mindre end fem år tidligere fået en opholdstilladelse i en medlemsstat for, uden for ægteskab eller registreret partnerskab, at slutte sig til en statsborger fra en anden medlemsstat, med hvem hun har et barn, der er statsborger i sidstnævnte medlemsstat

–      kun statsborgeren fra en anden medlemsstat er arbejdstager

–      samlivet mellem tredjelandsstatsborgeren og nævnte statsborger fra en anden medlemsstat er i mellemtiden ophørt, og

–      de to børn indgår som en del af moderens husstand,

en betingelse om fem års ophold med henblik på tildeling af garanterede familieydelser, mens denne betingelse ikke pålægges medlemsstatens egne statsborgere.

Det fremgår nemlig udtrykkeligt af ordlyden af artikel 13, stk. 2, i direktiv 2004/38, at retten til ophold for familiemedlemmer til unionsborgere, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, i medfør af denne bestemmelse og på visse betingelser kun bevares i tilfælde af skilsmisse eller omstødelse af ægteskabet eller det registrerede partnerskabs ophør. Såfremt der ikke foreligger et ægteskab eller et registreret partnerskab, kan en tredjelandsstatsborger ikke påberåbe sig en ret til ophold i medfør af artikel 13, stk. 2, i direktiv 2004/38 og heller ikke i medfør af dette direktivs artikel 14, som i stk. 2 blot henviser til, at de omhandlede personer skal opfylde de betingelser, der opstilles i bl.a. direktivets artikel 13, for at kunne bevare retten til ophold. En hensyntagen til artikel 18 TEUF kan ikke rejse tvivl om denne konklusion.

(jf. præmis 36-38 og 54 samt domskonkl. 2)

3.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 42)

4.        For at en tredjelandsstatsborger i sin egenskab af at være den forælder, der faktisk passer barnet af en statsborger i en medlemsstat, der er eller har været beskæftiget på en anden medlemsstats område, kan opnå en ret til ophold på grundlag af artikel 12 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, er det en betingelse, at dette barn er begyndt i skolesystemet i værtsmedlemsstaten.

(jf. præmis 52)