Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Østrig) den 27. februar 2023 – XXXX
(Sag C-116/23, Sozialministeriumservice)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: XXXX
Sagsøgt myndighed: Sozialministeriumservice
Præjudicielle spørgsmål
1. Udgør plejeorlovsydelse (»Pflegekarenzgeld«) en ydelse ved sygdom som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/2004 1 eller eventuelt en anden af de ydelser, der er opført i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/2004?
2. Såfremt der er tale om en ydelse ved sygdom, udgør plejeorlovsydelse da en kontantydelse som omhandlet i artikel 21 i forordning (EF) nr. 883/2004?
3. Udgør plejeorlovsydelse en ydelse til den person, som udfører plejen, eller til den plejekrævende person?
4. Er faktiske omstændigheder, hvor en ansøger om plejeorlovsydelse, som er italiensk statsborger, har haft fast bopæl i forbundslandet Oberösterreich i Østrig siden den 28. juni 2013, har arbejdet fast for den samme arbejdsgiver i det samme forbundsland i Østrig siden den 1. juli 2013 – således at der ikke foreligger nogen tegn på, at ansøgeren har status af grænsearbejder – og indgår aftale med arbejdsgiveren om plejeorlov med henblik på at pleje sin far, som er italiensk statsborger og har fast bopæl i Italien (Sassuolo), i den for sagen relevante periode fra den 1. maj 2022 til den 13. juni 2022, og ansøger den sagsøgte myndighed om plejeorlovsydelse, dermed omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 883/2004?
5. Er artikel 7 i forordning (EF) nr. 883/2004 eller forbuddet mod forskelsbehandling i forskellige EU-retlige udformninger (f.eks. artikel 18 TEUF, artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 og lignende) til hinder for en national bestemmelse, som gør betalingen af plejeorlovsydelsen afhængig af, at den plejekrævende person modtager østrigsk plejeydelse på niveau 3 eller højere?
6. Er det EU-retlige effektivitetsprincip eller det EU-retlige forbud mod forskelsbehandling i forskellige EU-retlige udformninger (f.eks. artikel 18 TEUF, artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 og lignende) i en situation som den i hovedsagen omhandlede til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse eller en fast national retspraksis, som ikke indrømmer en skønsmargen til at omfortolke en »ansøgning om plejeorlovsydelse« til en »ansøgning om familiehospiceorlov«, idet det står fast, at der er blevet anvendt en formular vedrørende »ansøgning om plejeorlovsydelse« og netop ikke vedrørende »ansøgning om familiehospiceorlov«, og også står fast, at der er indgået en aftale med arbejdsgiveren, som anvender udtrykket »pleje af nære pårørende« i stedet for »ledsagelse af døende« – selv om de tilgrundliggende faktiske omstændigheder som følge af den plejekrævende fars død, som indtraf i mellemtiden, principielt også ville have opfyldt betingelserne for plejeorlovsydelse i henhold til reglerne om familiehospiceorlov, hvis blot der var indgået en anden aftale med arbejdsgiveren og indgivet en anden ansøgning til myndigheden?
7. Er artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 eller en anden EU-retlig bestemmelse (f.eks. artikel 7 i chartret om grundlæggende rettigheder) til hinder for en national bestemmelse (§ 21c, stk. 1, i BPGG), som gør betalingen af plejeorlovsydelse afhængig af, at den plejekrævende person modtager østrigsk plejeydelse på niveau 3 eller højere, mens en anden national bestemmelse (BPGG’s § 21c, stk. 3), når den anvendes på de samme faktiske omstændigheder, netop ikke gør ydelsen afhængig af en tilsvarende betingelse?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).