Language of document :

Sag anlagt den 26. august 2015 – Deutsche Lufthansa mod Kommissionen

(Sag T-492/15)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Deutsche Lufthansa AG (Köln, Tyskland) (ved advokat A. Martin-Ehlers)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse af 1. oktober 2014 i sag SA.21121 (C 29/2008) (ex NN 54/2007) - Flughafen Hahn og Ryanair – annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

Der foreligger en procedurefejl, idet der ikke er ført yderligere drøftelser med sagsøgeren i 2014.

Sagsfremstillingen er ufuldstændig, selv om Kommissionen var bekendt med de faktiske omstændigheder på det tidspunkt, hvor den anfægtede afgørelse blev truffet.

De faktiske omstændigheder er gengivet urigtigt, idet Kommissionen som følge af den manglende hensyntagen til visse faktiske omstændigheder har tegnet et urigtigt billede af sagen.

Den anfægtede afgørelse indeholder åbenbare selvmodsigelser,

De foranstaltninger, der er truffet til fordel for den berørte lufthavn, er blevet undergivet en urigtig retlig bedømmelse, for så vidt som visse foranstaltninger ikke er blevet kvalificeret som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, og andre er blevet kvalificeret som statsstøtte, der er forenelig med fællesmarkedet.

De foranstaltninger, der er truffet til fordel for det berørte luftfartsselskab, er blevet undergivet en urigtig retlig bedømmelse, da de udgør statslige foranstaltninger i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.

____________