Appel iværksat den 15. september 2023 af Carles Puigdemont i Casamajó, Antoni Comín i Oliveres og Clara Ponsatí i Obiols til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 5. juli 2023 i sag T-272/21, Puigdemont i Casamajó m.fl. mod Parlamentet
(Sag C-572/23 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Carles Puigdemont i Casamajó, Antoni Comín i Oliveres og Clara Ponsatí i Obiols (ved advocaten P. Bekaert og S. Bekaert samt abogado G. Boye)
De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet og Kongeriget Spanien
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves.
Europa-Parlamentets afgørelser P9_TA(2021)0059, P9_TA(2021)0060 og P9_TA(2021)0061 af 9. marts 2021 om anmodning om ophævelse af appellanternes immunitet annulleres.
Subsidiært hjemvises sagen til Retten.
Europa-Parlamentet og Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Subsidiært udsættes afgørelsen om sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne har til støtte for appellen fremsat følgende ti anbringender:
Første anbringende: Retten har begået en retlig fejl ved at afvise det første anbringende, idet Retten fandt, at de anfægtede afgørelser ikke indebar en tilsidesættelse af begrundelsespligten som omhandlet i artikel 296 TEUF og artikel 41, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Andet anbringende: Retten har begået en retlig fejl ved at afvise det andet anbringende, navnlig ved – i overensstemmelse med retspraksis i dommen i sagen Berlusconi og Fininvest 1 – at hævde, at hverken Europa-Parlamentet eller Retten har kompetence til at foretage en fornyet gennemgang af anmodningen om ophævelse, navnlig af anmodningens antagelse til realitetsbehandling.
Tredje anbringende: Retten har begået en retlig fejl ved at konkludere, at appellanternes ret til at få deres sag behandlet uvildigt og retfærdigt af Europa-Parlamentet ikke blev tilsidesat.
Fjerde anbringende: Retten har begået en retlig fejl ved at konkludere, at Europa-Parlamentet ikke tilsidesatte appellanternes ret til at blive hørt som omhandlet i chartrets artikel 41, stk. 2.
Femte anbringende: Retten har begået en retlig fejl ved at afvise det femte anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet som følge af de anfægtede afgørelsers manglende klarhed.
Sjette anbringende: Retten har begået en retlig fejl ved at afvise det sjette anbringende om tilsidesættelse af de immuniteter, der fremgår af artikel 343 TEUF og artikel 9 i protokol nr. 7, sammenholdt med chartrets artikel 6, artikel 39, stk. 2, og artikel 45, artikel 21 TEUF samt forretningsordenens artikel 5, stk. 2. Retten har begået en retlig fejl ved også at forkaste det syvende anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og ligebehandlingsprincippet, idet den enten fraveg sin tidligere praksis eller anlagde et urigtigt skøn.
Syvende anbringende: Retten har begået en retlig fejl og foretaget en urigtig gengivelse af beviser ved at forkaste annullationssøgsmålets ottende anbringende for så vidt angår tilsidesættelsen af princippet om god forvaltningsskik og ligebehandlingsprincippet med hensyn til tidligere afgørelser, hvoraf det fremgår, at Parlamentet ikke ophæver immuniteten med henblik på fængsling af dets medlemmer uden dom, og for så vidt angår anvendelsen af Europa-Parlamentets forretningsordens artikel 9, stk. 7.
Ottende anbringende: Tilsidesættelse af chartrets artikel 47, i lyset af artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, af artikel 296 TEUF og af artikel 36 og 53 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Retten har begået en retlig fejl ved ikke at give fyldestgørende og tilstrækkelige begrundelser.
Niende anbringende: Retten har tilsidesat chartrets artikel 47, som fortolket i lyset af konventionens artikel 6 og 13, ved at afvise at træffe de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og bevisoptagelsen, som appellanterne havde anmodede om.
Tiende anbringende: Retten har begået en retlig fejl ved ikke af egen drift at tage stilling til, om det fortsat var fornødent at træffe afgørelse i sagen, navnlig i lyset af den kendelse, der blev afsagt af en undersøgelsesdommer ved den øverste domstol i Spanien den 12. januar 2023. Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.
____________
1 Domstolens dom af 19.12.2018, Berlusconi og Fininvest, C-219/17, EU:C:2018:1023.