Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 5. april 2002 af BetzDearborn, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    (Sag T-107/02)

    Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 5. april 2002 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af BetzDearborn, Inc., ved Geert Glas, advokatfirmaet Allen & Overy, Bruxelles (Belgien).

Den anden part i sagen for appelkammeret var Atofina Chemicals, Inc.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Afgørelsen af 17. januar 2002 fra Først Appelkammer i sag R 1003/2000-1 annulleres, for så vidt som den ophæver Indsigelsesafdelingens afgørelse nr. 2004/2000 af 7. september 2000. Sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling. Hver part tilpligtes at bære sine egne sagsomkostninger i forbindelse med sagen for appelkammeret.

(Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

EF-varemærkets ansøger:        BetzDearborn, Inc.

Det ansøgte EF-varemærke:Ordmærket "BIOMATE" for visse varer i klasse 1

Indehaveren af det under

indsigelsessagen påberåbte

varemærke:Elf Atochem North America, Inc., nu Atofina Chemicals Inc.

Det under indsigelsessagen

påberåbte varemærke:De nationale og internationale figurmærker "Biomet" og det nationale ordmærke "Biomet" for visse varer i klasse 1 og 5

Indsigelsesafdelingens

afgørelse:Afvisning af Atofina Chemicals Inc.'s indsigelse

Appelkammerets afgørelse:Delvis annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse.

Søgsmålsgrunde:Tilsidesættelse af regel 17, stk. 2, i Kommissionens forordning nr. 2868/95 1, da der ikke i rette tid blev indgivet en oversættelse til behandlingssproget af de fremlagte beviser.

____________

1 - (Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).