RETTENS DOM (Sjette Afdeling)
18. september 2015 (*)
»EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-ordmærket Tafel – absolutte registreringshindringer – fornødent særpræg – ingen beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009«
I sag T-710/13,
Bundesverband Deutsche Tafel eV, Berlin (Tyskland), ved advokaterne T. Koerl, E. Celenk og S. Vollmer,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) først ved A. Pohlmann, derefter ved M. Fischer, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten:
Tiertafel Deutschland eV, Rathenow (Tyskland), ved advokat M. Nitschke,
angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. oktober 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1074/2012-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Tiertafel Deutschland eV og Bundesverband Deutsche Tafel eV,
har
RETTEN (Sjette Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, S. Frimodt Nielsen, og dommerne F. Dehousse (refererende dommer) og A.M. Collins,
justitssekretær: fuldmægtig J. Weychert,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 23. december 2013,
under henvisning til svarskriftet fra Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 11. april 2014,
under henvisning til intervenientens svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 16. april 2014,
under henvisning til afgørelsen af 11. juni 2014 om ikke at give tilladelse til, at der indgives replik,
og efter retsmødet den 18. marts 2015,
afsagt følgende
Dom
Sagens baggrund
1 Sagsøgeren, Bundesverband Deutsche Tafel eV, er indehaver af EF-ordmærket Tafel, der blev ansøgt om den 26. marts 2010 og registreret den 27. september 2010 under nr. 8985541 ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (herefter »Harmoniseringskontoret«) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
2 De tjenesteydelser, for hvilke der blev ansøgt om registrering, henhører under klasse 39 og 45 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer for hver af disse klasser til følgende beskrivelse:
– klasse 39: »indsamling, afhentning, transport og distribution af daglige forbrugsvarer, inklusive næringsmidler, for tredjemand, særlig til værdigt trængende«
– klasse 45: »personlige og sociale tjenesteydelser ydet af andre for at opfylde enkeltpersoners behov«.
3 Den 4. november 2010 indgav intervenienten, Tiertafel Deutschland eV, en begæring til Harmoniseringskontoret om, at EF-varemærket Tafel blev erklæret ugyldigt, hvilken begæring var støttet på artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og med dennes artikel 52, stk. 1, litra b).
4 Ved afgørelse af 16. april 2012 afslog annullationsafdelingen ved Harmoniseringskontoret ugyldighedsbegæringen på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 52, stk. 1, litra a).
5 Den 6. juni 2012 indgav intervenienten en klage til Harmoniseringskontoret over annullationsafdelingens afgørelse.
6 Ved afgørelse af 17. oktober 2013 (herefter »den anfægtede afgørelse«) gav Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret klageren medhold i klagen og ophævede annullationsafdelingens afgørelse. Appelkammeret fandt, at det tyske ord »Tafel« havde en tilstrækkeligt klar og specifik forbindelse til de omhandlede tjenesteydelser, og at det derfor var beskrivende. Appelkammeret fastslog desuden, at dette ord – som en beskrivende angivelse, som den tilsigtede kundekreds ville forstå umiddelbart uden at skulle foretage nogen analyse – savnede det fornødne særpræg for de omhandlede tjenesteydelser. Appelkammeret erklærede således det omhandlede varemærke ugyldigt på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009. Endelig fandt appelkammeret det unødigt at træffe afgørelse om ugyldighedsgrunden i forordningens artikel 52, stk. 1, litra b), dvs. om ond tro, som parterne ikke var kommet ind på under klagesagen.
Parternes påstande
7 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
8 Harmoniseringskontoret og intervenienten har nedlagt følgende påstande:
– Harmoniseringskontoret frifindes.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
9 Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort to annullationsanbringender gældende vedrørende for det første tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 og for det andet tilsidesættelse af samme forordnings artikel 7, stk. 1, litra b).
Det første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009
10 Sagsøgeren har anfægtet appelkammerets konklusion, hvorefter det omhandlede varemærke er beskrivende. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem det tyske ord »Tafel« i den forstand, som appelkammeret har anført, dvs. som et »stort bord dækket til et festmåltid«, og de tjenesteydelser, for hvilke varemærket er registreret. Det tyske ord »Tafel« angiver hverken de omhandlede tjenesteydelsers art, beskaffenhed, anvendelse eller andre egenskaber ved disse. Hvad angår tjenesteydelserne i klasse 39 har disse ingen forbindelse med et bord, som ville være uegnet som leveringssted for sådanne tjenesteydelser. Der er desuden modstrid mellem forestillingen om et festmåltid, som det tyske ord »Tafel« fremkalder, og de beskyttede tjenesteydelser, hvis formål er at levere daglige forbrugsvarer og næringsmidler, dvs. at muliggøre et liv på et eksistensminimum. Hvad angår tjenesteydelserne i klasse 45 har sagsøgeren gjort gældende, at appelkammeret har misforstået disses formål og sammenblandet dem med tilvejebringelse af mad og drikke, som er dækket af klasse 43 og ikke er omfattet af varemærket Tafel.
11 Harmoniseringskontoret har gjort gældende, at det var med rette, at appelkammeret erklærede registreringen af tegnet Tafel for de omhandlede tjenesteydelser ugyldig. Det har bemærket, at en af betydningerne af det tyske ord »Tafel«, som er beskrevet i ordbogen Duden, er forsyning med næringsmidler til værdigt trængende, og at en lignende betydning fremgår af det tyske stikord »Tafel-Initiativen« i encyklopædien Brockhaus fra 2006 og af onlineordbogen Meyers.
12 Hvad angår tjenesteydelserne i klasse 39 har Harmoniseringskontoret gjort gældende, at der er tale logistiktjenesteydelser, som er af afgørende betydning for et madudleveringssted, og at der således foreligger en direkte og klar forbindelse mellem disse og det tyske ord »Tafel«. Harmoniseringskontoret har derudover gjort gældende, at den relevante kundekreds, når den ser det tyske ord »Tafel« i forbindelse med tjenesteydelser i klasse 45, umiddelbart vil tænke på tjenesteydelser, der leveres af et madudleveringssted, og som består af sociale tjenesteydelser i form af forsyning med næringsmidler og andre dagligvarer. Harmoniseringskontoret har tilføjet, at tjenesteydelserne i klasse 39 og 45 næsten er udformet således, at de sigter til madudlevering.
13 Intervenienten har gjort gældende, at det var med rette, at appelkammeret konkluderede, at tegnet Tafel var beskrivende. Ifølge intervenienten er det tyske ord »Tafel« nemlig en generisk betegnelse for sociale hjælpeinstitutioner. Intervenienten har i denne forbindelse påberåbt sig forskellige undersøgelser fra 2008 og 2009 samt forskellige værker, såsom leksikaene Brockhaus og Meyers og ordbogen Duden. Ordets beskrivende karakter fremgår ligeledes af den omstændighed, at der findes organisationer, hvis benævnelser er variationer af det tyske ord »Tafel«. Dette ord vedrører ikke specifikt sagsøgeren, men fænomenet madudleveringssteder, de såkaldte »Tafeln«. De dokumenter, som sagsøgeren har fremlagt, viser i øvrigt i sig selv, at det tyske ord »Tafel« henviser til en institution. Ordet har således en generisk betydning ikke alene for den tyske, men også for den østrigske offentlighed. Intervenienten har ligeledes gjort gældende, at det tyske ord »Tafel« er beskrivende for de omhandlede tjenesteydelser. Det tyske ord »Tafel« betegner således bl.a. leveringsstedet for de omhandlede tjenesteydelser, og dets forskelligartede semantiske indhold – dvs. ordet »bord« eller udtrykket »opslagstavle« – er direkte beskrivende for de omhandlede tjenesteydelser, der normalt leveres ved et bord.
14 I henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 er varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse, udelukket fra registrering. I henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 finder stk. 1, anvendelse, selv om registreringshindringerne kun er til stede i en del af Den Europæiske Union.
15 Ifølge retspraksis er artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 til hinder for, at de tegn eller angivelser, som omhandles i artiklen, forbeholdes en enkelt virksomhed på grund af deres registrering som varemærke. Bestemmelsen forfølger herved et mål af almen interesse, som kræver, at sådanne tegn eller angivelser frit kan anvendes af alle (dom af 23.10.2003, KHIM mod Wrigley, C-191/01 P, Sml., EU:C:2003:579, præmis 31, og af 7.7.2011, Cree mod KHIM (TRUEWHITE), T-208/10, EU:T:2011:340, præmis 12).
16 Endvidere anses tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne egenskaberne ved den vare eller tjenesteydelse, for hvilken der ansøges om registrering, i medfør af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 for uegnede til at opfylde varemærkets væsentligste funktion, nemlig at angive varens eller tjenesteydelsens handelsmæssige oprindelse, således at forbrugeren, der erhverver den vare eller tjenesteydelse, som varemærket betegner, ved en senere erhvervelse kan gentage oplevelsen, hvis den er positiv, eller træffe et andet valg, hvis den viser sig at være negativ (domme KHIM mod Wrigley, nævnt i præmis 15 ovenfor, EU:C:2003:579, præmis 30, og Cree mod KHIM (TRUEWHITE), nævnt i præmis 15 ovenfor, EU:T:2011:340, præmis 13).
17 De tegn og angivelser, der henhører under artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, er sådanne, der i den tilsigtede kundekreds’ normale sprogbrug – enten direkte eller ved henvisning til en af dens væsentligste egenskaber – kan tjene til at betegne den vare eller den tjenesteydelse, for hvilken der er ansøgt om registrering (dom af 20.9.2001, Procter & Gamble mod KHIM, C-383/99 P, Sml., EU:C:2001:461, præmis 39, og af 5.7.2012, Deutscher Ring mod KHIM (Deutscher Ring Sachversicherungs-AG), T-209/10, EU:T:2012:347, præmis 17).
18 Det følger heraf, at det, for at et tegn kan falde ind under den ovenfor nævnte bestemmelses forbud, er nødvendigt, at det har en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse til de omhandlede varer eller tjenesteydelser til, at den berørte kundekreds straks og uden yderligere overvejelse kan opfatte det som en beskrivelse af de omhandlede varer eller tjenesteydelser eller af en af deres egenskaber (jf. dom Cree mod KHIM (TRUEWHITE), nævnt i præmis 15 ovenfor, EU:T:2011:340, præmis 14 og den deri nævnte retspraksis).
19 Det bemærkes endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt et tegn er beskrivende, skal vurderes dels i forhold til, hvordan den berørte kundekreds opfatter tegnet, dels i forhold til de pågældende varer eller tjenesteydelser (dom af 27.2.2002, Eurocool Logistik mod KHIM (EUROCOOL), T-34/00, Sml., EU:T:2002:41, præmis 38, og Cree mod KHIM (TRUEWHITE), nævnt i præmis 15 ovenfor, EU:T:2011:340, præmis 17).
20 Det er i lyset af disse principper, at det første anbringende i den foreliggende sag skal undersøges.
21 Det skal indledningsvis bemærkes, at de omhandlede tjenesteydelser som konstateret af appelkammeret vedrører daglige forbrugsvarer og ydelser til opfyldelse af enkeltpersoners behov og er rettet mod den brede offentlighed. Eftersom det omhandlede tegn er et tysk ord, skal vurderingen af det omtvistede varemærkes beskrivende karakter foretages i forhold til den opfattelse, som en gennemsnitlig tysktalende forbruger i Den Europæiske Unions har heraf, hvilket i øvrigt ikke er blevet bestridt af sagsøgeren.
22 Herefter bemærkes, at det fremgår af sagsakterne, at det tyske ord »Tafel« har forskellige betydninger. Ordet henviser navnlig dels til begrebet bord, dels til begrebet madudlevering og dermed forbundne sociale projekter, navnlig gratis eller meget billig forsyning til værdigt trængende personer med næringsmidler, som ikke er blevet solgt i handelen, men som endnu er friske, eller tilberedte retter. Denne konstatering er ikke blevet draget i tvivl af parterne.
23 Det fremgår imidlertid af den anfægtede afgørelse, at appelkammeret i det foreliggende tilfælde alene lagde vægt på den første betydning af det tyske ord »Tafel«, dvs. udtrykket bord.
24 I den anfægtede afgørelses punkt 30 henviste appelkammeret nemlig til onlineudgaven af den almindelige ordbog Duden, idet det anførte, at det tyske ord »Tafel« bl.a. kunne opfattes som et »stort bord dækket til et festmåltid« og som »måltid«. Udtrykkene »at byde til bords« og »hæve taflet« er ligeledes nævnt deri.
25 Det skal konstateres, at appelkammeret alene støttede sig på den omstændighed, at det tyske ord »Tafel« betyder »bord« med henblik på at konkludere, at der i det foreliggende tilfælde var en tilstrækkeligt klar og specifik forbindelse til de omhandlede tjenesteydelser. Appelkammeret anførte således for det første hvad angår tjenesteydelserne i klasse 39 i den anfægtede afgørelses punkt 31, at det tyske ord »Tafel« beskriver den omstændighed, at daglige forbrugsvarer bliver indsamlet, afhentet, transporteret og distribueret ved et bord, og at måltider og næringsmidler tilbydes ved et bord. Hvad for det andet angår tjenesteydelserne i klasse 45 anførte appelkammeret, at det tyske ord »Tafel« beskriver den omstændighed, at personlige og sociale tjenesteydelser ydet af andre og vedrørende enkeltpersoners behov, såsom f.eks. forsyning med næringsmidler og måltider, tilbydes ved et bord.
26 Det skal bemærkes, at appelkammet i den anfægtede afgørelses punkt 32 nævnte fortsættelsen af definitionen i onlineordbogen Duden, hvorefter det tyske ord »Tafel« betyder »gratis eller meget billig forsyning til værdigt trængende personer af næringsmidler, som ikke er blevet solgt i handelen, men som endnu er friske, eller tilberedte retter«, og hvori det præciseres, at »mange frivillige [arbejder] ved »Mannheimer Tafel««. Appelkammeret henviste ligeledes til encyklopædien Brockhaus fra 2006 og til ordbogen Meyers fra 2007, hvori det for så vidt angår det tyske ord »Tafel-Initiative« forklares, at »overskydende næringsmidler [bliver] indsamlet […] og uddelt gratis til værdigt trængende personer eller sociale institutioner«.
27 Det fremgår imidlertid ligeledes af punkt 32 i den anfægtede afgørelse, at der alene er henvist til disse andre definitioner af det tyske ord »Tafel« for at »bekræfte«, at dette ord, sammenholdt med de omhandlede tjenesteydelser, af den brede offentlighed opfattes »således, at disse udbydes ved et »bord««.
28 I den anfægtede afgørelses punkt 33 henviste appelkammeret ligeledes til den omstændighed, at selv om sagsøgeren står for mange madudleveringer, forbliver betydningen af det tyske ord »Tafel« hvad angår tjenesteydelserne i klasse 39 og 45, »der alle kan udbydes ved et bord«, beskrivende.
29 Endelig nævnes i den anfægtede afgørelses punkt 34 ligeledes det forhold, at det tyske ord »Tafel« hvad angår tjenesteydelserne i klasse 39 og 45 opfattes således, at disse udføres ved et bord på et dækket bord.
30 Det fremgår således af den anfægtede afgørelse, at appelkammeret kun støttede sig på betydningen »bord« af det tyske ord »Tafel« og ikke på betydningen »madudlevering«.
31 Det tyske ord »Tafel« forstået som »bord« er således ikke beskrivende for de i sagen omhandlede tjenesteydelser.
32 Det skal nemlig for det første bemærkes, at tjenesteydelserne i klasse 39 består i indsamling, afhentning, transport og distribution af daglige forbrugsvarer, inklusive næringsmidler, for tredjemand, særlig til værdigt trængende.
33 Det skal bemærkes, at indsamling, afhentning og transport af varer ikke synes at have nogen forbindelse til begrebet bord. Det er korrekt, at distribution af daglige forbrugsvarer, herunder næringsmidler, er det endelig mål med alle de omhandlede tjenesteydelser, og at denne distribution kan foretages ved et bord. Dette er imidlertid ikke nødvendigvis tilfældet. Desuden er der hvad angår næringsmidler, som anført af sagsøgeren, modstrid mellem den forestilling om et festmåltid, som er baggrunden for det tyske ord »Tafel«, og de tjenesteydelser, der i det foreliggende tilfælde skal sikre et eksistensminimum. Tjenesteydelserne i klasse 39, herunder de omhandlede tjenesteydelser vedrørende næringsmidler, er således forudgående ydelser, som ikke har nogen direkte forbindelse med ordet »bord«.
34 Der er således ikke en direkte og konkret forbindelse mellem det tyske ord »Tafel« forstået som »bord« og tjenesteydelserne i klasse 39 – dvs. indsamling, afhentning, transport og distribution af daglige forbrugsvarer, herunder næringsmidler, til mindre bemidlede personer – der gør det muligt for den berørte kundekreds straks og uden yderligere overvejelse at opfatte en beskrivelse af de omhandlede tjenesteydelser.
35 For det andet kan tjenesteyderne i klasse 45, dvs. personlige og sociale tjenesteydelser ydet af andre for at opfylde enkeltpersoners behov, heller ikke umiddelbart og uden yderligere overvejelse forbindes med begrebet bord. Selv om disse tjenesteydelser i nogle tilfælde kan udføres ved et bord, hvilket bl.a. gælder tjenesteydelser bestående i tilvejebringelse af mad og drikke, er dette ikke nødvendigvis tilfældet.
36 Heraf følger, at appelkammerets vurdering, hvorefter tegnet Tafel forstået som »bord« har en tilstrækkeligt klar og specifik forbindelse til de omhandlede tjenesteydelser i klasse 39 og 45, er fejlagtig.
37 Uden at berøre andre konstateringer, som kunne foretages vedrørende andre betydninger af det tyske ord »Tafel«, som ikke er blevet efterprøvet af appelkammeret, var det således med urette, at appelkammeret fandt, at tegnet Tafel forstået som »bord« var beskrivende for de omhandlede tjenesteydelser som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.
38 Det følger af det foregående, at det første anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 skal tages til følge.
Det andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009
39 Ifølge fast retspraksis er det tilstrækkeligt, at en af de absolutte registreringshindringer, der er opregnet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 207/2009, finder anvendelse, for at et tegn ikke kan registreres som EF-varemærke (dom af 19.9.2002, DKV mod KHIM, C-104/00 P, Sml., EU:C:2002:506, præmis 29, af 10.7.2014, BSH mod KHIM, C-126/13 P, EU:C:2014:2065, præmis 33, og af 19.5.2010, Ravensburger mod KHIM – Educa Borras (Memory), T-108/09, EU:T:2010:213, præmis 38).
40 Eftersom den bedømmelse af den beskrivende karakter af tegnet Tafel i betydningen »bord«, som blev foretaget i den anfægtede afgørelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, skal annulleres (jf. præmis 38 ovenfor), skal det undersøges, om appelkammerets vurdering, hvorefter tegnet Tafel ikke har fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, derimod for sit vedkommende er begrundet.
41 Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse skal annulleres, eftersom appelkammeret ikke foretog en særskilt efterprøvelse af den registreringshindring, der er støttet på artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. Appelkammeret har alene udledt tegnet Tafels manglende fornødne særpræg af det forhold, at det havde en beskrivende karakter, hvilket var fejlagtigt.
42 Harmoniseringskontoret har gjort gældende, at selv om hver registreringshindring i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009 er selvstændig og skal fortolkes i lyset af den almene interesse, der ligger til grund for hver enkelt af dem, har et tegn normalt ikke et fornødent særpræg som krævet i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, hvis det er rent beskrivende som omhandlet i forordningens artikel 7, stk. 1, litra c). Selv for det tilfælde, at tegnet Tafel ikke er rent beskrivende for de omhandlede tjenesteydelser, har det en direkte og konkret forbindelse til disse tjenesteydelser. Den relevante kundekreds vil opfatte tegnet således, at det giver oplysninger om arten af de tjenesteydelser, som det betegner, og ikke som en angivelse af deres oprindelse, således at det er muligt at adskille sagsøgerens tjenesteydelser fra konkurrenternes.
43 Intervenienten har gjort gældende, at det forhold, at tegnet Tafel ikke har fornødent særpræg, følger af dets rent beskrivende semantiske indhold. Intervenienten har desuden fremhævet, at den almene interesse kræver, at denne betegnelse fortsat skal kunne anvendes frit.
44 I henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 er varemærker, som mangler fornødent særpræg, udelukket fra registrering. I henhold til Domstolens faste retspraksis betyder den omstændighed, at et varemærke har fornødent særpræg i henhold til denne bestemmelse, at varemærket er egnet til at identificere den vare, for hvilken det er søgt registreret, som hidrørende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders. Derudover skal spørgsmålet om, hvorvidt et varemærke har fornødent særpræg i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, bedømmes dels i forhold til de varer og tjenesteydelser, for hvilket varemærket ansøges registreret, dels i forhold til den relevante kundekreds’ opfattelse af varemærket (jf. analogt kendelse af 26.4.2012, Deichmann mod KHIM, C-307/11 P, EU:C:2012:254, præmis 49 og 50 og den deri nævnte retspraksis).
45 I det foreliggende tilfælde er det tilstrækkeligt at bemærke, at appelkammeret begrænsede sig til at nævne, at ordet Tafel som beskrivende angivelse, som den tilsigtede kundekreds forstår umiddelbart uden at skulle foretage nogen analyse, manglede fornødent særpræg for de omhandlede tjenesteydelser som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.
46 Ved at gøre dette udledte appelkammeret således det omhandlede varemærkes manglende særpræg af dets beskrivende karakter, og det undersøgte således ikke, om tegnet Tafel havde fornødent særpræg i henhold til de kriterier, der er opstillet i den anvendelige retspraksis.
47 Appelkammerets ræsonnement for så vidt angår det manglende særpræg som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 skal følgelig forkastes, eftersom det er baseret på den fejl, som blev konstateret ovenfor i præmis 31-38.
48 Det følger af det foregående, at det andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 ligeledes skal tages til følge, og at der derfor skal gives medhold i søgsmålet i dets helhed.
49 Den anfægtede afgørelse skal derfor annulleres.
Sagens omkostninger
50 Ifølge artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglements pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.
51 Da Harmoniseringskontoret har tabt sagen, bør det pålægges Harmoniseringskontoret at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger, og intervenienten bør pålægges at bære sine egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Sjette Afdeling):
1) Afgørelsen, der blev truffet den 17. oktober 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1074/2012-4), annulleres.
2) Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af Bundesverband Deutsche Tafel eV afholdte omkostninger.
3) Tiertafel Deutschland eV bærer sine egne omkostninger.
Frimodt Nielsen | Dehousse | Collins |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 18. september 2015.
Underskrifter