Sag anlagt den 7. oktober 2010 - Melli Bank mod Rådet
(Sag T-492/10)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Melli Bank plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, D. Anderson, QC, samt barrister R. Blakeley)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Punkt 5 i afsnit II, del B, i bilaget til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP
1 annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.
Punkt 3 i afsnit I, del B, i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010
2 annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.
Det fastslås, at artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007
3 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I denne sag har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Rådets gennemførelsesforordning nr. 668/2010 og Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, for så vidt som sagsøgerens navn er optaget på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer indefryses i medfør heraf. Sagsøgeren har endvidere i medfør af artikel 277 TEUF nedlagt påstand om, at det fastslås, at artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 ikke finder anvendelse.
Sagsøgeren har til støtte herfor fremsat følgende søgsmålsgrunde.
For det første har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede forordning og den anfægtede afgørelse blev vedtaget under tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar og til en effektiv domstolsbeskyttelse, idet Rådets begrundelse ikke er tilstrækkelig til, at sagsøgeren kan forstå grundlaget for, at denne er blevet udpeget og derfor har fået sine aktiver indefrosset.
Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har undladt at tilstille denne det bevismateriale og/eller de dokumenter, som Rådet har lagt til grund, og at sagsøgeren følgelig ikke har haft mulighed for at fremsætte fyldestgørende synspunkter vedrørende udpegelsen.
For det andet har sagsøgeren anført, at de materielle betingelser for udpegelsen ikke er opfyldt, og/eller at Rådet udøvede et åbenbart urigtigt skøn ved afgørelsen af, om betingelserne var opfyldt. Sagsøgeren har anført, at denne ikke "ejes eller kontrolleres" af en enhed, der er involveret i, har direkte tilknytning til eller yder støtte til Irans hævdede spredningsfølsomme nukleare aktiviteter eller udvikling af fremføringssystemer til kernevåben i den forstand, hvori udtrykket "ejes eller kontrolleres" er anvendt i Rettens dom i sagen Melli Bank mod Rådet (sag T-246/08)
4.
For det tredje har sagsøgeren anført, at artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 og/eller artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP er ulovlige, for så vidt som de er bindende og pålægger Rådet at udpege alle datterselskaber til et udpeget moderselskab.
For det fjerde har sagsøgeren anført, at de materielle betingelser for at udpege dennes moderselskab, og dermed sagsøgeren, ikke er opfyldt, og/eller at Rådet udøvede et åbenbart urigtigt skøn ved afgørelsen af, om betingelserne herfor var opfyldt. Sagsøgeren har anført, at for så vidt som dens moderselskab får medhold i de søgsmål, det har anlagt til prøvelse af Rådets forordning (EF) nr. 1100/2009
5 (sag T-35/10)
6 og Rådets afgørelse 2008/475/EF
7 (sag T-390/08)
8, må Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 og Rådets afgørelse 2010/413/FUSP annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
For det femte har sagsøgeren gjort gældende, at udpegelsen af denne og indefrysningen af alle dennes aktiver på verdensplan ikke har nogen rationel forbindelse med det formål, som forfølges af Rådet, og tilsidesætter dennes ejendomsret. Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at de pålagte restriktive foranstaltninger er uforholdsmæssige, idet de er til betydelig skade for sagsøgeren og ikke er de mindst indgribende midler, der kunne have været anvendt.
____________1 - Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, EUT L 195, s. 39.2 - Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26.7.2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran, EUT L 195, s. 25.3 - Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19.4.2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran, EUT L 103, s. 1.4 - Forenede sager T-246/08 og T-332/08, Melli Bank mod Rådet, Sml. 2009 II, s. 2629, der er under appel for Domstolen som sag C-380/09 P, Melli Bank mod Rådet, EUT 2009 C 282, s. 30.5 - Rådets forordning (EF) nr. 1100/2009 af 17.11.2009 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af afgørelse 2008/475/EF, EUT L 303, s. 31.6 - Sag T-35/10, Bank Melli Iran mod Rådet, EUT 2010 C 100, s. 47.7 - Rådets afgørelse af 23.6.2008 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran, EUT L 163, s. 29.8 - Sag T-390/08, Bank Melli Iran mod Rådet, Sml. 2009 II, s. 3967, der er under appel for Domstolen som sag C-548/09 P, Bank Melli Iran mod Rådet, EUT 2010 C 80, s. 10.