Sag C-222/15

Hőszig Kft.

mod

Alstom Power Thermal Services

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Pécsi Törvényszék)

»Præjudiciel forelæggelse – værnetingsklausul – retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning (EF) nr. 44/2001 – artikel 23 – klausul indsat i de almindelige forretningsbetingelser – parternes samtykke i disse betingelser – en sådan klausuls gyldighed og præcision«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2016

1.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – bestemmelser i denne forordning, der svarer til bestemmelserne i Bruxelleskonventionen – fortolkning af de nævnte bestemmelser, som er i overensstemmelse med Domstolens praksis vedrørende konventionen – værnetingsaftale – begreb – selvstændig fortolkning

(Aftale af 27.9.1968, Rådets forordning nr. 44/2001, art. 23, stk. 1)

2.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – aftaler om værneting – værnetingsaftale – parternes samtykke – formelle krav – skriftlig – klausul indsat i de almindelige forretningsbetingelser – behovet for en udtrykkelig henvisning til disse betingelser i aftalen – behovet for med tilstrækkelig præcision at angive den kompetente ret

[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 23, stk. 1)]

1.        Begrebet »aftale om værneting« som omhandlet i artikel 23 i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal ikke fortolkes blot som en simpel henvisning til national ret i en eller flere af de berørte stater, men som et selvstændigt begreb. Henset til det processuelle sigte med denne bestemmelse, som har til formål at fastlægge ensartede regler om retternes internationale kompetence, er en værnetingsklausul omfattet af bestemmelsen, som fastsætter de formelle og materielle krav, som sådanne klausuler skal opfylde af hensyn til retssikkerheden og for at sikre parternes samtykke.

(jf. præmis 29 og 31-33)

2.        Den ret, for hvilken der er indbragt en sag om en værnetingsaftales gyldighed, skal efterprøve in limine litis, om denne værnetingsaftale faktisk har været genstand for parternes samtykke, som skal være udtrykt klart og præcist, og formkravene i artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal i denne forbindelse sikre, at samtykket faktisk er godtgjort. Bestemmelsen skal fortolkes således, at en værnetingsklausul, der dels er fastsat i ordregiverens almindelige leveringsbetingelser, som er nævnt i de mellem parterne indgåede kontrakter, og som blev meddelt, efter at de var blevet aftalt, dels tillægger retterne i en by i en medlemsstat kompetence, opfylder kravene i denne bestemmelse om parternes samtykke og om præciseringen af klausulens indhold.

I henhold til gældende retspraksis er en værnetingsklausul, som er fastsat i de almindelige forretningsbetingelser, tilladt, såfremt den af begge kontrahenter undertegnede kontrakt selv udtrykkeligt henviser til de almindelige forretningsbetingelser indeholdende værnetingsklausulen. For så vidt angår klarheden af en sådan klausuls indhold og vedrørende bestemmelsen af, hvilken ret eller hvilke retter i en medlemsstat der skal være kompetente til at påkende allerede opståede tvister eller fremtidige tvister mellem parterne, er det tilstrækkeligt, at klausulen angiver de objektive forhold, som parterne er nået til enighed om med henblik på valget af den eller de retter, som de vil indbringe allerede opståede eller fremtidige tvister for. Disse forhold, som skal være tilstrækkelig præcise til at sætte den ret, sagen er indbragt for, i stand til at afgøre, om den har kompetence til at påkende sagen, kan eventuelt konkretiseres gennem de omstændigheder, der foreligger i sagen.

(jf. præmis 37, 39, 43, 44 og 49 samt domskonkl.)