RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

13. september 2012

Sag F-34/11

Saskia Jane Markland

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag – ansatte i Europol – kontrakten om midlertidig ansættelse – anvendelse af ansættelsesvilkårene – indplacering i lønklasse – åbenbart ubegrundet søgsmål«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til dennes artikel 106a, hvorunder Saskia Jane Markland har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 19. december 2010, hvorved Den Europæiske Politienhed (Europol) bekræftede sin afgørelse om at indplacere hende i ansættelsesgruppen for assistenter (AST) i lønklasse AST 5.

Udfald: Den Europæiske Politienhed frifindes. Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europol afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – Europols personale – ansættelse – indplacering i lønklasse – pligt til at fastlægge de funktioner og kompetencer, som henhører under hver enkelt type af arbejdsopgaver for midlertidigt ansatte – tilsidesættelse – følger i forhold til en afgørelse om indplacering af en midlertidigt ansat – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 1a, stk. 2, og art. 5, stk. 4; bilag I; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 10; Rådets afgørelse 2009/371, art. 39, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – ansættelse – indplacering i lønklasse – en institutions interne retningslinjer – begreb – flerårig plan, der til orientering er sendt til EU’s budgetmyndighed, og som ikke vedrører de ansatte – ikke omfattet

3.      Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – fastsættelse af indplaceringen af en ledig stilling – forpligtelse til at fastsætte den nøjagtige lønklasse i stillingsopslaget – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten)

1.      Den forpligtelse, som påhviler enhver EU-institution i henhold til vedtægtens artikel, 5, stk. 4, til efter udtalelse fra Vedtægtsudvalget at opstille en beskrivelse af funktionerne og kompetenceområderne for hver enkelt stillingstype, som er angivet på listen i bilag I til vedtægten, påhviler ligeledes Europol. Dette organ er nemlig et agentur som omhandlet i vedtægtens artikel 1a, stk. 2, hvilket fremgår af artikel 39, stk. 2, i afgørelse 2009/371 om oprettelse af Europol, og i nævnte artikel 1a, stk. 2, i vedtægten er det præciseret, at alle henvisningerne til institutionerne også gælder for agenturer.

Den omstændighed, at Europol har undladt at opstille en beskrivelse af de i vedtægten omhandlede funktioner og kompetenceområder, bevirker ikke, at en afgørelse om en midlertidig ansats indplacering i en lønklasse bliver ugyldig, idet formålet med en sådan beskrivelse, for så vidt som den har karakter af en intern forskrift, alene er at lette indplaceringen.

(jf. præmis 35, 36, 39 og 40)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 9. juli 2007, sag T-415/06 P, De Smedt mod Kommissionen, præmis 42 og 43

Personaleretten: 28. juni 2011, sag F-55/10, AS mod Kommissionen, præmis 59, der er appelleret til Den Europæiske Unions Ret, sag T-476/11 P

2.      Ansættelsesmyndigheden kan vedtage en intern retningslinje til at vejlede den, når den udøver sine skønsmæssige beføjelser i forbindelse med indplaceringen i lønklasser. En flerårig plan, der til orientering er sendt til EU’s budgetmyndighed, og som ikke vedrører de ansatte, kan imidlertid ikke kvalificeres som en intern retningslinje.

(jf. præmis 46)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 9. juli 1997, sag T-92/96, Monaco mod Parlamentet, præmis 46

3.      Eftersom der i vedtægten ikke er fastsat en fast overensstemmelse mellem en bestemt funktion og en bestemt lønklasse, kan ansættelsesmyndigheden derfor udnytte sine vide skønsmæssige beføjelser ved i et stillingsopslag – eller ved udvælgelse – at fastlægge en stillings niveau ved henvisning til et stort antal lønklasser.

(jf. præmis 50)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 18. juni 2009, sag T-572/08 P, Kommissionen mod Traore, præmis 61-63