DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)
13. november 2014 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 21 – direktiv 2000/78/EF – artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1 – forskelsbehandling på grund af alder – national bestemmelse – vilkår for ansættelse som betjent i lokalpolitiet – fastsættelse af en maksimal aldersgrænse på 30 år – begrundelser«
I sag C-416/13,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Juzgado de lo Contencioso-Administrativo nº 4 de Oviedo (Spanien) ved afgørelse af 16. juli 2013, indgået til Domstolen den 23. juli 2013, i sagen:
Mario Vital Pérez
mod
Ayuntamiento de Oviedo,
har
DOMSTOLEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og Domstolens vicepræsident, K. Lenaerts, som fungerende dommer i Anden Afdeling, og dommerne J.-C. Bonichot, A. Arabadjiev og J.L. da Cruz Vilaça (refererende dommer),
generaladvokat: P. Mengozzi
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling
efter at der er afgivet indlæg af:
– Mario Vital Pérez ved abogados M. Noval Pato og I. Fernández-Jardón Fernández
– den spanske regering ved M.J. García-Valdecasas Dorrego og L. Banciella Rodríguez-Miñon, som befuldmægtigede
– den tyske regering ved T. Henze og J. Möller, som befuldmægtigede
– den franske regering ved D. Colas og R. Coesme, som befuldmægtigede
– den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Varone
– Europa-Kommissionen ved L. Lozano Palacios og D. Martin, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 17. juli 2014,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) samt artikel 21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Mario Vital Pérez og Ayuntamiento de Oviedo (Oviedo kommune, herefter »Ayuntamiento«) vedrørende sidstnævntes beslutning om at godkende en meddelelse om udvælgelsesprøve, som kræver, at ansøgerne til stillingerne som betjente i lokalpolitiet ikke er over 30 år.
Retsforskrifter
EU-retten
3 Følgende fremgår af 18., 23. og 25. betragtning til direktiv 2000/78:
»(18) Navnlig må dette direktiv ikke medføre, at de væbnede styrker og politiet, fængselsvæsnet og redningstjenesterne skal være forpligtet til ansættelse eller fortsat ansættelse af en person, der ikke opfylder de nødvendige krav for at kunne udføre samtlige opgaver, der kan blive pålagt vedkommende under hensyn til det legitime mål at sikre disse tjenesters operationelle karakter.
[...]
(23) Under meget begrænsede omstændigheder kan ulige behandling retfærdiggøres, når en relevant egenskab, der vedrører […] alder […] udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, når målet er legitimt, og kravet står i et rimeligt forhold hertil [...]
[...]
(25) Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder er en afgørende forudsætning for, at de mål, der er fastsat i retningslinjerne for beskæftigelse, kan nås, og der kan tilskyndes til diversitet i beskæftigelsen. Ulige behandling på grund af alder kan dog være berettiget under visse omstændigheder og kræver derfor særlige bestemmelser, der kan variere alt efter situationen i medlemsstaterne. Det er afgørende at skelne mellem ulige behandling, der er berettiget, især under hensyn til legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og forskelsbehandling, der skal forbydes.«
4 Ifølge artikel 1 i direktiv 2000/78 er formålet hermed, med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
5 Direktivets artikel 2 bestemmer:
»1. I dette direktiv betyder »princippet om ligebehandling«, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde.
2. Med henblik på stk. 1:
a) foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet.
[...]«
6 I artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/78 præciseres følgende:
»1. Inden for rammerne af Fællesskabets beføjelser finder dette direktiv anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår:
a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse.«
7 Direktivets artikel 4, stk. 1, har følgende ordlyd:
»Uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling, som er baseret på en egenskab, der har forbindelse med en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde, ikke udgør forskelsbehandling, hvis den pågældende egenskab på grund af karakteren af bestemte erhvervsaktiviteter eller den sammenhæng, hvori sådanne aktiviteter udøves, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, forudsat at målet er legitimt, og at kravet står i rimeligt forhold hertil.«
8 Artikel 6 i direktiv 2000/78 bestemmer:
»1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Der kan bl.a. være tale om følgende former for ulige behandling:
[...]
c) fastsættelse af en maksimal aldersgrænse for ansættelse, som er baseret på uddannelsesmæssige krav til den pågældende stilling eller nødvendigheden af at have tilbagelagt en rimelig periode i beskæftigelse før pensionering.
[...]«
Spansk ret
9 I Spanien har hver af de 17 spanske selvstyrende regioner vedtaget love eller bekendtgørelser vedrørende vedtægten for det lokale politi, som stiller forskellige krav til den maksimale aldersgrænse for at få adgang til dette erhverv. Nogle love fastsætter den maksimale aldersgrænse til 30 år eller mere, mens andre ikke har fastsat nogen grænse.
10 I artikel 18, stk. 6, i Ley 2/2007 de Coordinación de las Policías Locales de la Comunidad Autonóma del Principado de Asturias (den selvstyrende region Asturiens lov 2/2007 om koordinering af de lokale politistyrker, BOE nr. 169, af 16.7.2007) af 23. marts 2007 fastsættes opgaverne for betjente i lokalpolitiet således:
»Hjælp til borgerne, beskyttelse af personer og goder, anholdelse og varetægt af ophavsmænd til strafbare forhold, præventiv patruljering, regulering af trafikken og andre tilsvarende opgaver de bliver pålagt af deres overordnede.«
11 Lovens artikel 32, litra b), opstiller bl.a. som et generelt adgangskrav til optagelse i den lokale politistyrke, at man skal:
»[…]
b) være mindst 18 år, men ikke over 30 år«.
12 Lov 2/2007 blev vedtaget i medfør af de beføjelser, som den spanske forfatning tillægger de selvstyrende regioner inden for rammerne af Ley Orgánica 2/1986 de Fuerzas y Cuerpos de Seguridad (lov 2/1986 om sikkerhedsstyrker og ‑korps) (BOE nr. 63 af 14.3.1986) af 13. marts 1986.
13 Artikel 11, stk. 1, i lov 2/1986 tillægger statens sikkerhedsstyrker og ‑korps følgende opgaver:
»Statens sikkerhedsstyrker og ‑korps har til opgave at sikre den fri udøvelse af rettigheder og friheder og at garantere borgernes sikkerhed gennem varetagelse af følgende opgaver:
a) sikre, at love og almindelige bestemmelser overholdes ved udførelse af ordrer fra myndighederne inden for rammerne af deres af deres respektive beføjelser
b) hjælpe og beskytte personer samt sikre beskyttelse og overvågning af goder, der uanset årsagen er truet
c) overvåge og beskytte offentlige faciliteter og bygninger, hvor dette er nødvendigt
d) sikre højtstående personers beskyttelse og sikkerhed
e) opretholde og i givet fald genoprette den offentlige orden og sikkerhed
f) forebygge forbrydelser
g) efterforske lovovertrædelser med henblik på at finde og pågribe de påståede gerningsmænd, beslaglægge hjælpemidlerne til, udbyttet af og beviserne for lovovertrædelser og stille dem til rådighed for den kompetente dommer eller ret samt udarbejde relevante tekniske rapporter og indhente relevante udtalelser fra sagkyndige
h) indsamle, modtage og analysere samtlige oplysninger af interesse for den offentlige orden og sikkerhed samt studere, planlægge og gennemføre forskellige metoder og teknikker til bekæmpelse af lovovertrædelser
i) samarbejde med civilbeskyttelsestjenesten i tilfælde, hvor der foreligger alvorlige risici, katastrofer eller offentlige nødstilfælde, i overensstemmelse med de betingelser, som er opstillet i lovgivningen vedrørende civilbeskyttelse.«
14 Artikel 53, stk. 1, i lov 2/1986, der opstiller opgaverne for den lokale politistyrke, har følgende ordlyd:
»Den lokale politistyrke varetager følgende opgaver:
a) beskytte de lokale samfunds myndigheder og sikre overvågningen eller bevogtningen af deres bygninger og faciliteter
b) regulere og afvikle trafikken i bycentrum og forestå anordninger i henhold til færdselsreglerne
c) oprette skadesanmeldelser for trafikulykker i bycentrum
d) udføre administrative politiopgaver for så vidt angår kendelser, bekendtgørelser eller andre foranstaltninger, som vedtages af kommunerne inden for deres kompetenceområder
e) bistå kriminalpolitiet i dets opgaver [...]
f) yde nødtjeneste i tilfælde af ulykke, katastrofer eller nødstilfælde ved deltagelse, jf. loven, i gennemførelsen af civilbeskyttelsesplanerne
g) vedtage og gennemføre foranstaltninger til kriminalitetsforebyggelse [...]
h) overvåge det offentlige rum og efter anmodning bistå statens sikkerhedsstyrker og ‑korps og politiet i de selvstyrende regioner med beskyttelse i forbindelse med demonstrationer og med at opretholde orden under større forsamlinger
i) efter anmodning yde konfliktmægling mellem privatpersoner.«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
15 Den 8. april 2013 anlagde Mario Vital Pérez ved den forelæggende ret sag til prøvelse af aftalen af 7. marts 2013 indgået af Ayuntamiento om godkendelse af de særlige betingelser i en meddelelse om udvælgelsesprøve med henblik på besættelse af 15 stillinger som betjent i lokalpolitiet.
16 Mario Vital Pérez har anfægtet lovligheden af punkt 3.2 i meddelelsen om udvælgelsesprøve, som kræver, at ansøgerne ikke er over 30 år. Ifølge sagsøgeren i hovedsagen tilsidesætter dette krav hans grundlæggende ret – som er fastsat i den spanske forfatning og i direktiv 2000/78 – til adgang på lige vilkår til ansættelse inden for det offentlige.
17 Mario Vital Pérez har nedlagt påstand om annullation af punkt 3.2 med den begrundelse, at det indeholder en betingelse, som hverken er begrundet eller berettiget, eftersom den fysiske egnethed er sikret ved de fysiske prøver, som kræves i henhold til meddelelsen om udvælgelsesprøve. Sagsøgeren har nemlig anført, at ifølge meddelelsens punkt 3.5 kræves det, at ansøgerne »skal være i besiddelse af de fysiske og psykiske egenskaber, der passer til de opgaver, der skal varetages, og som er nødvendige for at gennemføre de fysiske prøver«, som er specificeret i den i hovedsagen omhandlede meddelelse om udvælgelsesprøve.
18 Mario Vital Pérez har anført, at andre af de selvstyrende regioners love og dekreter ikke fastsætter nogen aldersgrænse (Andalusien, Aragonien, Balearerne, De Kanariske Øer, Castilla-La Mancha, Katalonien og Extremadura), eller også fastsætter de aldersgrænsen til 35 år (Baskerlandet) eller 36 år (Galicien og Valencia).
19 Ayuntamiento har gjort gældende, at den med fastsættelsen af et sådant alderskrav blot har overholdt lov 2/2007. Ayuntamiento har desuden påberåbt sig artikel 6 i direktiv 2000/78 som hjemmel for denne foranstaltning og gjort gældende, at Domstolen under alle omstændigheder allerede har truffet en afgørelse til fordel for dette krav i dom Wolf (C-229/08, EU:C:2010:3).
20 Den forelæggende ret har understreget, at Tribunal Supremo i dens domme af 21. marts og 17. oktober 2011 annullerede den lovbestemmelse, hvorefter ansøgere over 30 ikke kunne deltage i den almindelige udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse af inspektørelever i det nationale politi, og er af den opfattelse, at det i hovedsagen omhandlede alderskrav muligvis ikke opfylder proportionalitetsprincippet. Den forelæggende ret finder nemlig, at der findes mindre restriktive foranstaltninger end fastsættelse af en maksimal aldersgrænse, som gør det muligt at nå målet om, at de ansatte i lokalpolitiet har den særlige fysiske styrke, som kræves, for at de kan udøve dette erhverv. Udførelsen af krævende fysiske prøver udgør således præcist en specifik betingelse i meddelelsen om udvælgelsesprøve.
21 Den forelæggende ret er desuden af den opfattelse, at de fysiske krav, som opstilles for at få kunne blive betjent i det lokale politi, ikke kan sammenlignes med en »særlig udviklet fysik«, som kræves af brandmænd, henset til, at deres opgaver er forskellige, hvorfor dom Wolf (EU:C:2010:3) ikke kan finde direkte anvendelse i den foreliggende sag.
22 Under disse omstændigheder har Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n° 4 de Oviedo besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Er artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra c), i […] direktiv 2000/78 […] samt artikel 21, stk. 1, i [chartret], for så vidt som de forbyder enhver forskelsbehandling på grund af alder, til hinder for, at der i en kommunal meddelelse om udvælgelsesprøve, som udtrykkeligt anvender en medlemsstats regionale lov, fastsættes en maksimal aldersgrænse på 30 år for adgang til en stilling som betjent i lokalpolitiet?«
Om det præjudicielle spørgsmål
Indledende bemærkninger
23 Med denne anmodning om præjudiciel afgørelse ønsker den forelæggende ret Domstolens fortolkning af chartrets artikel 21 og bestemmelserne i direktiv 2000/78.
24 Det bemærkes, at Domstolen har anerkendt, at der gælder et princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, der skal anses for et almindeligt EU-retligt princip, og som ved direktiv 2000/78 er udmøntet på området for beskæftigelse og erhverv (domme Kücükdeveci, C-555/07, EU:C:2010:21, præmis 21, og Prigge m.fl., C-447/09, EU:C:2011:573, præmis 38).
25 Heraf følger, at når Domstolen er forelagt et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen af det almindelige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, som stadfæstet i chartrets artikel 21, og bestemmelserne i direktiv 2000/78 i en tvist mellem en borger og en offentlig myndighed, skal Domstolen alene undersøge spørgsmålet med hensyn til direktivet (jf. i denne retning dom Tyrolean Airways Tiroler Luftfahrt, C-132/11, EU:C:2012:329, præmis 21-23).
Om det præjudicielle spørgsmål
26 Med det præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter en maksimal aldersgrænse på 30 år for ansættelse som betjent i lokalpolitiet.
27 Med henblik på at besvare det forelagte spørgsmål skal det efterprøves, om den i hovedsagen omhandlede lovgivning henhører under anvendelsesområdet for direktiv 2000/78, og i bekræftende fald om den indebærer en forskelsbehandling på grund af alder, der i givet fald kan anses for berettiget efter direktivet.
28 Det skal indledningsvis bemærkes, at det fremgår af såvel direktiv 2000/78’s overskrift og præambel som dets indhold og formål, at det tilsigter at fastlægge en generel ramme med henblik på at sikre enhver person ligebehandling »med hensyn til beskæftigelse og erhverv«, idet vedkommende tildeles en effektiv beskyttelse mod forskelsbehandling af en af de i artikel 1 anførte grunde, herunder alder (domme Hütter, C-88/08, EU:C:2009:381, præmis 33, og Georgiev, C-250/09 og C-268/09, EU:C:2010:699, præmis 26).
29 Hvad nærmere bestemt angår dette direktivs anvendelse i hovedsagen skal det bemærkes, at det følger af dets artikel 3, stk. 1, litra a), at direktivet finder anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår bl.a. vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet.
30 Eftersom artikel 32, litra b), i lov 2/2007 bestemmer, at personer over 30 år ikke kan optages i den lokale politistyrke, påvirker artiklen ansættelsesvilkårene for disse arbejdstagere. Følgelig må en lovgivning af denne karakter antages at fastsætte regler for adgang til lønnet beskæftigelse i den offentlige sektor som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/78.
31 Direktivet finder derfor anvendelse i en situation som den, der har givet anledning til den tvist, der verserer for den forelæggende ret.
32 Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt den i hovedsagen omhandlede lovgivning indfører en forskelsbehandling på grund af alder, skal det bemærkes, at ifølge artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/78 »betyder »princippet om ligebehandling«, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i [dette direktivs] artikel 1 anførte grunde«. I det nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, litra a), er det præciseret, at der i henhold til stk. 1 foreligger direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i samme direktivs artikel 1 anførte grunde behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation.
33 I den foreliggende sag bevirker artikel 32, litra b), i lov 2/2007, at visse personer behandles ringere end andre personer i en tilsvarende situation alene af den grund, at de er over 30 år. Det er åbenlyst, at en lovgivning af denne karakter indfører en direkte forskelsbehandling på grund af alder som omhandlet i bestemmelserne i artikel 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78.
34 Det skal endvidere undersøges, om en sådan forskelsbehandling kan være begrundet i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78.
35 Hvad for det første angår artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal det bemærkes, at det følger af selve bestemmelsens ordlyd, at »ulige behandling, som er baseret på en egenskab, der har forbindelse med en eller flere af de i [dette direktivs] artikel 1 anførte grunde, ikke udgør forskelsbehandling, hvis den pågældende egenskab på grund af karakteren af bestemte erhvervsaktiviteter eller den sammenhæng, hvori sådanne aktiviteter udøves, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, forudsat at målet er legitimt, og at kravet står i rimeligt forhold hertil«.
36 Domstolen har i denne forbindelse allerede fastslået, at det følger af artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78, at det er en egenskab, som er knyttet til begrundelsen for den ulige behandling, som skal udgøre et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, og ikke begrundelsen i sig selv (jf. domme Wolf, EU:C:2010:3, præmis 35, og Prigge m.fl., EU:C:2011:573, præmis 66).
37 Ifølge fast retspraksis er nødvendigheden af at have særlige fysiske evner en egenskab, som er knyttet til alderen (domme Wolf, EU:C:2010:3, præmis 41, og Prigge m.fl., EU:C:2011:573, præmis 67).
38 I det foreliggende tilfælde følger det af artikel 18, stk. 6, i lov 2/2007, at opgaverne for betjente i lokalpolitiet bl.a. består i hjælp til borgerne, beskyttelse af personer og goder, anholdelse og varetægt af ophavsmænd til strafbare forhold, præventiv patruljering og regulering af trafikken.
39 Selv om visse af disse opgaver, såsom hjælp til borgerne og regulering af trafikken, åbenlyst ikke stiller høje fysiske krav, kan de opgaver, som består i beskyttelse af personer og goder, anholdelse og opsyn med ophavsmænd til strafbare forhold samt præventiv patruljering, imidlertid kræve anvendelse af fysisk styrke.
40 Karakteren af sidstnævnte opgaver forudsætter en vis fysisk egnethed, for så vidt som manglende fysiske evner ved udøvelsen af dette erhverv kan have vidtrækkende konsekvenser, ikke alene for betjentene selv og tredjemænd, men også for opretholdelsen af den offentlige orden (jf. i denne retning dom Prigge m.fl., EU:C:2011:573, præmis 67).
41 Heraf følger, at den omstændighed, at en person skal besidde særlige fysiske evner, kan anses for at være et »regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 med henblik på udøvelsen af erhvervet som betjent i det lokale politi.
42 Hvad angår formålet med den i hovedsagen omhandlede lovgivning har den spanske regering anført, at lov 2/2007 med fastsættelsen af en aldersgrænse på 30 år for ansættelse ved den lokale politistyrke har til formål at sikre politistyrkens operationelle karakter og rette funktion ved at sikre, at de nyrekruterede tjenestemænd er i stand til at udføre opgaver, som stiller særligt høje fysiske krav, under en relativt lang periode af deres karriere.
43 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at i 18. betragtning til direktiv 2000/78 præciseres det, at direktivet ikke medfører, at politiet skal være forpligtet til ansættelse eller fortsat ansættelse af en person, der ikke opfylder de nødvendige krav for at kunne udføre samtlige opgaver, der kan blive pålagt vedkommende under hensyn til det legitime mål at sikre disse tjenesters operationelle karakter.
44 Heraf følger således, at ønsket om at sikre politiets operationelle karakter og rette funktion er et legitimt mål som omhandlet i direktivets artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 (jf. i denne retning dom Wolf, EU:C:2010:3, præmis 39).
45 Det skal imidlertid undersøges, om den i hovedagen omhandlede lovgivning ved fastsættelsen af en sådan aldersgrænse har fastsat et forholdsmæssigt krav, dvs. om denne er nødvendig for at opnå formålet og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt hertil.
46 I denne forbindelse bemærkes, at det i 23. betragtning til direktiv 2000/78 præciseres, at ulige behandling »under meget begrænsede omstændigheder« kan retfærdiggøres, når en relevant egenskab, der bl.a. vedrører alder, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav.
47 For så vidt som direktivets artikel 4, stk. 1, tillader, at princippet om forbud mod forskelsbehandling fraviges, skal undtagelsen i øvrigt fortolkes strengt (dom Prigge m.fl., EU:C:2011:573, præmis 72).
48 Det skal i denne forbindelse, henset til det i præmis 39-41 i denne dom anførte, efterprøves, om de særlige fysiske evner, som kræves til stillingen som betjent i lokalpolitiet, nødvendigvis er forbundet med en bestemt alder, og om personer over en vis alder ikke kan besidde disse særlige fysiske evner.
49 I forbindelse med denne efterprøvelse skal følgende oplysninger tages i betragtning.
50 For det første fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at der er betydelige forskelle mellem de selvstyrende regioners love vedrørende betjente i lokalpolitiet hvad angår fastsættelsen af en maksimal aldersgrænse for at få adgang til dette erhverv. Mens nogle love fastsætter den maksimale aldersgrænse til 30 år eller mere (35 år, 36 år eller 40 år), er der i andre selvstyrende regioner ikke fastsat nogen grænse.
51 For det andet har den spanske regering i sit svar på et af Domstolen stillet skriftligt spørgsmål anført, at betingelsen om den maksimale aldersgrænse på 30 år for at få adgang til erhvervet som betjent i det spanske nationale politi – hvis opgaver, således som de er fastlagt i artikel 11 i lov 2/1986, kan sammenlignes med dem, det lokale politi udfører – er blevet ophævet.
52 Det skal for det tredje bemærkes, at Domstolen i dom Wolf (EU:C:2010:3, præmis 44) har fastslået, at en foranstaltning, der fastsætter en maksimal aldersgrænse på 30 år for ansættelse i brandvæsenets tekniske tjeneste på mellemniveau, var forholdsmæssig, eftersom den var nødvendig i forhold til målet om at sikre det professionelle brandvæsens operationelle karakter og rette funktion.
53 Domstolen nåede imidlertid først frem til denne konklusion, efter at den på baggrund af de videnskabelige oplysninger, som var blevet forelagt for den, havde konstateret, at visse af de disse opgaver, som pålægges medlemmerne af brandvæsenets tekniske tjeneste på mellemniveau, såsom slukning af ildebrande, nødvendiggør en »særligt udviklet« fysik, og at ganske få tjenestemænd over 45 har en fysik, der er tilstrækkelig til at udføre en sådan opgave. En ansættelse i en høj alder ville ifølge Domstolen have den konsekvens, at et for stort antal tjenestemænd ikke ville kunne tildeles de fysisk mest krævende opgaver. Tilsvarende ville en sådan ansættelsespraksis ikke muliggøre, at de således ansatte tjenestemænd tildeles de nævnte opgaver i en tilstrækkelig lang periode. Den rimelige organisation af professionelle brandvæsener i forhold til den tekniske tjeneste på mellemniveau kræver endelig, at der er en balance mellem de fysisk krævende stillinger, som ikke er egnede for de ældste tjenestemænd, og de fysisk mindre krævende stillinger, som er egnede for disse tjenestemænd (dom Wolf, EU:C:2010:3, præmis 41 og 43).
54 Henset til udøvelsen af de opgaver, som kræves udført af betjentene ved lokalpolitiet, således som beskrevet i denne doms præmis 38, kan den fysik, som disse betjente skal have for at kunne udføre visse af disse opgaver, ifølge den forelæggende rets konstateringer ikke altid sammenlignes med »den særligt udviklede« fysik, som systematisk kræves af brandmænd, navnlig ved slukning af brande.
55 Det skal i denne forbindelse, som anført i denne doms præmis 17, understreges, at punkt 3.5 i meddelelsen om udvælgelsesprøve med henblik på besættelse af stillinger som betjente i lokalpolitiet i Ayuntamiento bestemmer, at ansøgerne til disse stillinger skal »være i besiddelse af de fysiske og psykiske egenskaber, der passer til de funktioner, der skal varetages, og som er nødvendige for at gennemføre de fysiske prøver«, som er specificeret i denne meddelelse. Der er tale om krævende fysiske stopprøver, som ifølge den forelæggende ret på en mindre indgribende måde end ved fastsættelsen af en maksimal aldersgrænse gør det muligt at nå målet om, at de ansatte i lokalpolitiet har den særlige fysiske styrke, som kræves, for at de kan udøve deres erhverv.
56 Det kan desuden hverken på baggrund af de for Domstolen fremlagte sagsakter eller af de skriftlige indlæg, der er afgivet til Domstolen, konkluderes, at formålet om at sikre lokalpolitiets operationelle karakter og rette funktion kræver, at der opretholdes en bestemt aldersstruktur inden for denne styrke, som medfører, at der alene må ansættes tjenestemænd under 30 år.
57 Det fremgår af disse betragtninger, at lov 2/2007 med fastsættelsen af en sådan aldersgrænse har indført et uforholdsmæssigt krav.
58 Følgelig skal artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter en maksimal aldersgrænse på 30 år for ansættelse som betjent i lokalpolitiet.
59 Hvad for det andet angår artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal det bemærkes, at denne bestemmelse foreskriver, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Artikel 6, stk. 2, litra c), som den forelæggende ret udtrykkeligt har henvist til i sit spørgsmål, bestemmer, at der kan være tale om ulige behandling i forbindelse med »fastsættelse af en maksimal aldersgrænse for ansættelse, som er baseret på uddannelsesmæssige krav til den pågældende stilling eller nødvendigheden af at have tilbagelagt en rimelig periode i beskæftigelse før pensionering«.
60 Det skal således undersøges, om betingelsen om en maksimal aldersgrænse på 30 år for at få adgang til beskæftigelse som betjent i det lokale politi, således som denne følger af artikel 32, litra b), i lov 2/2007, er begrundet i et legitimt formål som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78, og om midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
61 I hovedsagen henviser lov 2/2007 ikke til nogen af de mål, den forfølger med dens artikel 32, litra b).
62 Som fastslået af Domstolen kan det imidlertid ikke udledes af artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78, at en manglende præcisering i den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning med hensyn til det formål, der forfølges dermed, medfører, at det automatisk udelukkes, at sidstnævnte kan være berettiget i medfør af denne bestemmelse. I mangel af en sådan præcisering er det væsentligt, at andre elementer, der indgår i den pågældende foranstaltnings almindelige kontekst, gør det muligt at identificere det formål, der forfølges med foranstaltningen, med henblik på at føre retslig kontrol med dens lovlighed samt med, at midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige (domme Palacios de la Villa, C-411/05, EU:C:2007:604, præmis 56 og 57, og Kommissionen mod Ungarn, C-286/12, EU:C:2012:687, præmis 58).
63 Det skal i denne forbindelse indledningsvis bemærkes, at selv om den spanske regering har anført, at en afbalanceret aldersstruktur er et af formålene med den omhandlede foranstaltning, fremgår det ikke de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at denne foranstaltning har til formål at fremme nye ansættelser. Den kan derfor ikke anses for at fremme erhvervsuddannelsespolitiske mål som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78.
64 Det fremgår imidlertid af bemærkningerne fra den forelæggende ret, som har enekompetence til at fortolke den anvendelige nationale lovgivning, henset til en eventuel anvendelse af artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 i hovedsagen, at alderskravet i lov 2/2007 er baseret på uddannelsesmæssige krav til den pågældende stilling og nødvendigheden af at have tilbagelagt en rimelig beskæftigelsesperiode før pensionering eller før overgang til andre opgaver.
65 For så vidt som disse mål fremgår af artikel 6, stk. 1, andet led, litra c), i direktiv 2000/78, må de anses for egnet til »objektivt og rimeligt« at kunne begrunde en ulige behandling på grund af alder »inden for rammerne af den nationale ret«, således som det er fastsat i artikel 6, stk. 1.
66 Det skal dernæst efterprøves, om de midler, som anvendes til at opfylde disse formål, er »hensigtsmæssige og nødvendige«.
67 I denne forbindelse bemærkes, at medlemsstaterne råder over en vid skønsmargin ved valget af de foranstaltninger, der kan opfylde deres social- og beskæftigelsespolitiske mål. Denne skønsmargin kan imidlertid ikke have til virkning, at gennemførelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder gøres illusorisk (domme Age Concern England, C-388/07, EU:C:2009:128, præmis 51, og Ingeniørforeningen i Danmark, C-499/08, EU:C:2010:600, præmis 33).
68 Hvad for det første angår formålet vedrørende den uddannelse, der kræves til den pågældende stilling som betjent i lokalpolitiet, fremgår det af punkt 7 i meddelelsen om udvælgelsesprøve, som er godkendt af Ayuntamiento, at de ansøgere, som har bestået udvælgelsesprøven, inden tiltrædelsen skal tilbagelægge en periode med »selektiv uddannelse«, hvis varighed fastlægges af den regionale skole for lokalpolitiet eller Ayuntamiento.
69 Artikel 36 i lov 2/2007, som er den eneste bestemmelse i loven, der har et formål om uddannelse af betjente til lokalpolitiet, angiver alene, at skolen for offentlig sikkerhed i den selvstyrende region Asturien »skal sikre uddannelsen […], udnævnelsen og specialiseringen« af betjente i den lokale politistyrke, uden at præcisere karakteristikaene for uddannelsen.
70 Der er imidlertid intet i de for Domstolen forelagte sagsakter, der begrunder den antagelse, at aldersgrænsen for ansættelse er egnet og nødvendig med henblik på at nå målet om at sikre uddannelsen af de omhandlede betjente.
71 Hvad for det andet angår formålet om at sikre en rimelig periode i beskæftigelse før pensionering skal det indledningsvis bemærkes, pensionsalderen for de ansatte i lokalpolitiet ifølge oplysningerne fra den forelæggende ret er fastsat til 65 år. Selv om den forelæggende ret ligeledes har henvist til, at det er muligt at blive overflyttet til andre opgaver, når man bliver 58 år, er der tale om en mulighed, som efter anmodning tilbydes betjentene i lokalpolitiet, og som i øvrigt ikke har nogen indflydelse på pensionsalderen.
72 Heraf følger, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter en maksimal aldersgrænse på 30 år for ansættelse som betjent i lokalpolitiet, ikke kan anses for at være nødvendig med henblik på at sikre disse betjente en rimelig periode i beskæftigelse før pensionering i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78. Det er i denne henseende irrelevant, at den »normale« pensionsalder ifølge den almindelige sociale sikringsordning er fastsat til 67 år.
73 Den ulige behandling, der følger af en bestemmelse såsom artikel 32, litra b), i lov 2/2007, kan derfor ikke begrundes i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78.
74 Under disse omstændigheder skal det stillede spørgsmål besvares med, at artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter en maksimal aldersgrænse på 30 år for ansættelse som betjent i lokalpolitiet.
Sagens omkostninger
75 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:
Artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter en maksimal aldersgrænse på 30 år for ansættelse som betjent i lokalpolitiet.
Underskrifter