DOMSTOLENS KENDELSE (Tiende Afdeling)
21. september 2016 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – direktiv 1999/70/EF – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af ESF, UNICE og CEEP – § 4 – flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor – undervisning uden for universitetsområdet – national lovgivning – udbetaling af løntillæg – betingelse – opnåelse af et positivt resultat i forbindelse med en vurderingsproces – undervisere ansat som midlertidigt ansatte tjenestemænd – udelukkelse – princippet om forbud mod forskelsbehandling«
I sag C-631/15,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n° 1 de Oviedo (forvaltningsdomstol nr. 1 i Oviedo, Spanien) ved afgørelse af 17. november 2015, indgået til Domstolen den 27. november 2015, i sagen:
Carlos Álvarez Santirso
mod
Consejería de Educación, Cultura y Deporte del Principado de Asturias,
har
DOMSTOLEN (Tiende Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, F. Biltgen (refererende dommer), og dommerne E. Levits og M. Berger,
generaladvokat: E. Sharpston
justitssekretær: A. Calot Escobar,
idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet at træffe afgørelse ved begrundet kendelse i henhold til artikel 99 i Domstolens procesreglement,
afsagt følgende
Kendelse
1 Anmodningen om en præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af § 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse indgået den 18. marts 1999 (herefter »rammeaftalen«), der findes som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT 1999, L 175, s. 43).
2 Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Carlos Álvarez Santirso og Consejería de Educación, Cultura y Deporte del Principado de Asturias (undervisnings-, kultur- og sportsministeriet i Asturien, herefter »undervisningsministeriet«) vedrørende undervisningsministeriets beslutning om at afvise den pågældende i forbindelse med proceduren for ansøgning om at blive omfattet af den første plan for vurdering af undervisere.
Retsforskrifter
EU-retten
3 I henhold til artikel 1 i direktiv 1999/70 har dette til formål »at iværksætte [rammeaftalen], som blev indgået […] mellem de generelle tværfaglige organisationer (EFS, UNICE og CEEP)«.
4 Direktivets artikel 2, stk. 1, bestemmer:
»Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme nærværende direktiv [og] skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at de til enhver tid kan nå de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv. [...]«
5 I henhold til rammeaftalens § 1 har denne til formål dels at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse gennem anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination, dels at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.
6 Rammeaftalens § 2 med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer i stk. 1:
»Denne aftale finder anvendelse på alle med tidsbegrænset ansættelse, som har en ansættelseskontrakt eller indgår i et ansættelsesforhold, som defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat.«
7 Rammeaftalens § 3 med overskriften »Definitioner« bestemmer følgende:
»I denne aftale forstås ved:
1. »en person med tidsbegrænset ansættelse«: en person, som har en ansættelseskontrakt, der er indgået direkte mellem den pågældende og en arbejdsgiver, eller som indgår i et ansættelsesforhold, etableret direkte mellem den pågældende og en arbejdsgiver, når tidspunktet for ansættelseskontraktens eller ansættelsesforholdets udløb er fastlagt ud fra objektive kriterier, såsom en bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed
2. »en sammenlignelig fastansat«: en fastansat i samme virksomhed, der har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt eller indgår i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til kvalifikationer/færdigheder. Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fastansat i samme virksomhed, skal sammenligningen ske ved henvisning til den kollektive aftale, der gælder på området, eller – hvis en sådan ikke foreligger – til national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis.«
8 Rammeaftalens § 4 med overskriften »Princippet om ikke-diskrimination« bestemmer i stk. 1:
»Ansættelsesvilkårene for personer med tidsbegrænset ansættelse må ikke være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i objektive forhold.«
Spansk ret
9 Ley del Principado de Asturias 3/1985 de Ordenación de la Función Pública de la Administración del Principado de Asturias (den asturiske lov nr. 3/1985 om offentligt ansatte i Asturiens administration) af 26. december 1985 (BOE nr. 59 af 10.3.1986, s. 9083) bestemmer i artikel 6, at »midlertidigt ansatte« er personer, der i henhold til en lovmæssig udnævnelse midlertidigt besætter en ledig stilling blandt personalet i Asturiens administration, når disse stillinger ikke er besat af tjenestemænd, eller som vikarierer for og udfører opgaver, som tjenestemænd, der er udstationeret eller er på orlov, normalt udfører.
10 Ley Orgánica 2/2006 de éducación (forfatningslov nr. 2/2006 om uddannelse) af 3. maj 2006 (BOE nr. 106 af 4.5.2006, s. 17158) bestemmer i artikel 106, at uddannelsesadministrationerne med deltagelse af lærerne udarbejder vurderingsplaner for undervisere med henblik på at forbedre kvaliteten af undervisningen og undervisernes arbejde.
11 Ifølge Ley del Principado de Asturias 6/2009 de Evaluación de la Función Docente y sus Incentivos (den asturiske lov nr. 6/2009 om vurdering af undervisere og deres incitamenter) af 29. december 2009 (BOE nr. 53 af 2.3.2010, s. 20432) skal vurderingsplanerne anses for et parameter for det asturiske uddannelsessystems funktion og måling via en undersøgelse og evaluering af de funktioner, som undervisningspersonalet udfører. I denne forbindelse skal der i vurderingsplanerne navnlig tages hensyn til bl.a. fravær, tutorfunktioner, deltagelse i fælles projekter vedrørende forbedring af eller forsøg inden for supplerende aktiviteter, den største arbejdsindsats, ledende poster, eller undervisningspersonalets deltagelse i realiseringen af de fælles målsætninger på arbejdspladsen, som er fastsat i det generelle årlige program.
12 I henhold til artikel 2 i lov nr. 6/2009 er fastansatte tjenestemænd, der henhører under de undervisningsinstitutioner, som er fastsat i forfatningslov 2/2006, og som er ansat i den asturiske administration, omfattet af vurderingsplanerne for undervisere, når de kan dokumentere, at de opfylder kravet om fem års ansættelse.
13 Artikel 3 i lov nr. 6/2009 bestemmer, at de undervisere, der opfylder kravene i vurderingsplanerne, modtager et økonomisk incitament med henblik på anerkendelse af deres undervisning på de betingelser og i det omfang, som det regionale råd fastsætter ved godkendelsen af vurderingsplanerne for undervisere.
14 I overensstemmelse med gældende forskrifter betales der et økonomisk incitament på 206,53 EUR pr. måned for ansatte i undergruppe A1 og på 132,18 EUR pr. måned for ansatte i undergruppe A2.
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
15 Carlos Álvarez Santirso, der er midlertidigt ansat tjenestemand i Asturiens administration, har i 16 år arbejdet som lærer i folkeskolens ældre klasser i forskellige stillinger, som han er blevet henvist til afhængigt af, hvor der manglede lærere.
16 I forlængelse af afgørelse truffet af Consejería de educación (undervisningsministeriet) den 6. april 2015 om at indlede proceduren for ansøgning om at blive omfattet af den første vurderingsplan for undervisere, indgav Carlos Álvarez Santirso inden for fristen og i henhold til de fastsatte krav en ansøgning.
17 Ved afgørelse af 5. juni 2015 godkendte Consejería de educación (undervisningsministeriet) den endelige liste over godkendte personer efter proceduren for ansøgning om at blive omfattet af den første vurderingsplan for undervisere. Carlos Álvarez Santirsos ansøgning blev afvist med den begrundelse, at den var indgivet af en midlertidigt ansat tjenestemand, og at vurderingsplanen udelukkende er tiltænkt fastansatte tjenestemænd, der har været ansat i mindst fem år.
18 Carlos Álvarez Santirso anlagde et forvaltningsretligt søgsmål til prøvelse af nævnte afgørelse ved Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n° 1 de Oviedo (forvaltningsdomstol nr. 1 i Oviedo) med påstand om, at der findes en lønforskel mellem fastansatte tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som udelukkende er baseret på den omstændighed, at de midlertidigt ansatte er midlertidigt ansat.
19 Asturiens repræsentanter har anført, at der er objektive grunde til nævnte forskelsbehandling, herunder forskellig uddannelse, evne og fortjeneste, godtgjort ved at have bestået udvælgelsesprøven, idet tjenestemændene skal opfylde højere krav, som berettiger til en højere løn. Endvidere ville tildeling af en løn svarende til den, der udbetales i det professionelle karriereforløb, til den midlertidigt ansatte udgøre en omvendt forskelsbehandling til skade for de fastansatte tjenestemænd, for så vidt som fortsættelsen i den stilling, der er opnået efter fortjeneste, for disse afhænger af resultatet af vurderingen.
20 Den forelæggende ret har givet udtryk for tvivl med hensyn til den pågældende lovgivnings forenelighed med rammeaftalens § 4, stk. 1, navnlig henset til Domstolens praksis, hvorefter et ansættelsesforholds midlertidige karakter alene ikke kan begrunde en forskelsbehandling for så vidt angår ansættelsesvilkårene, uanset om der er tale om tildeling af et løntillæg i form af et treårigt anciennitetstillæg (dom af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819), indplacering i en højere lønramme (dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557) eller et krav om udbetaling af seksårstillæg for videreuddannelse (kendelse af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67), medmindre dette er objektivt begrundet.
21 I den foreliggende sag har den forelæggende ret fremhævet, at den pågældende nationale lovgivning forbeholder anvendelsen af planerne for vurdering af undervisere de fastansatte tjenestemænd og udelukker de midlertidigt ansatte, også selv om de har været ansat i fem år, og selv om de opfylder kravene vedrørende videreuddannelse, arbejdsindsats på arbejdspladsen eller deltagelse i opnåelsen af dens målsætninger. Da både fastansatte tjenestemænd og midlertidigt ansatte kan opfylde de forskellige kriterier, der er omfattet af vurderingsplanerne, er den forelæggende ret af den opfattelse, at der ikke foreligger elementer af objektiv karakter, der gør det muligt at forbeholde disse planer de fastansatte tjenestemænd.
22 Den forelæggende ret har præciseret, at en positiv vurdering udelukkende resulterer i et økonomisk incitament og således på ingen måde indgår i forfremmelsessystemet eller karriereudviklingen.
23 Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n° 1 de Oviedo (forvaltningsdomstol i Oviedo, Spanien) har derfor besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal [rammeaftalens § 4] fortolkes således, at den er til hinder for en regional forskrift som [lov nr. 6/2009], der i artikel 2 fastsætter et krav om at være fastansat tjenestemand for at blive omfattet af vurderingsplanen (og dermed for at kunne modtage de økonomiske incitamenter, der er knyttet dertil), hvorved de midlertidigt ansatte tjenestemænd udelukkes?«
Det præjudicielle spørgsmål
24 Med dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om rammeaftalens § 4, stk. 1, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der forbeholder de undervisere, der som fastansatte tjenestemænd er ansat på en tidsubegrænset kontrakt, deltagelse i vurderingsplanen for undervisere og det økonomiske incitament, der er knyttet dertil i tilfælde af en positiv bedømmelse, og udelukker undervisere, der som midlertidigt ansatte er ansat på en tidsbegrænset ansættelseskontrakt.
25 I henhold til procesreglementets artikel 99 kan Domstolen, såfremt besvarelsen af et præjudicielt spørgsmål klart kan udledes af retspraksis, eller såfremt besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl, til enhver tid på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse.
26 Denne bestemmelse bør anvendes i den foreliggende sag. Besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål kan således klart udledes af Domstolens praksis (jf. navnlig dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, og af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro et Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, kendelse af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, dom af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, og af 12.12.2013, Carratù, C-361/12, EU:C:2013:830, samt kendelse af 7.3.2013, Bertazzi m.fl., C-393/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:143).
27 For det første fremgår det af denne retspraksis, at direktiv 1999/70 og rammeaftalen finder anvendelse på alle arbejdstagere, der præsterer en arbejdsydelse mod vederlag inden for rammerne af et tidsbegrænset ansættelsesforhold, der binder dem til deres arbejdsgiver (dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 28, og af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 42, kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 26, dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 40, og kendelse af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 31).
28 De i rammeaftalens indeholdte forskrifter finder anvendelse på tidsbegrænsede kontrakter og ansættelsesforhold, der er indgået med forvaltningen og andre enheder i den offentlige sektor (dom af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis, samt kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 27, og af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 32).
29 For så vidt som Carlos Álvarez Santirso i sin egenskab af midlertidigt ansat tjenestemand i henhold til en midlertidig ansættelseskontrakt har arbejdet som lærer i folkeskolens ældre klasser i en periode på mere end 16 år i forskellige folkeskoler i Asturien, er han omfattet af direktiv 1999/70 og rammeaftalen.
30 Dernæst, og for så vidt som rammeaftalens § 4, stk. 1, bestemmer, at ansættelsesvilkårene for personer med tidsbegrænset ansættelse ikke må være mindre gunstige end de ansættelsesvilkår, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i objektive omstændigheder, skal det fastslås, om deltagelse i vurderingsplanen for undervisere og det økonomiske incitament, der er knyttet dertil i tilfælde af en positiv bedømmelse, er omfattet af begrebet »ansættelsesvilkår« som omhandlet i denne bestemmelse.
31 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at et af formålene med rammeaftalen i henhold til dennes § 1, litra a), er at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse gennem anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination. Ligeledes er det i tredje afsnit i indledningen til rammeaftalen anført, at den »viser, at arbejdsmarkedets parter er indstillet på at fastsætte en generel ramme, som skal sikre ligebehandling for personer med tidsbegrænset ansættelse, ved at de beskyttes mod forskelsbehandling«. Det fremgår således af 14. betragtning til direktiv 1999/70, at formålet med rammeaftalen er at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse gennem anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination (dom af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 47, samt kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 29, og af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 34).
32 Rammeaftalens § 4 tilsigter at bringe princippet om forbud mod forskelsbehandling i anvendelse på arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse for at forhindre, at en arbejdsgiver udnytter sådanne ansættelsesforhold til at fratage disse arbejdstagere rettigheder, der indrømmes personer, som er ansat tidsubegrænset (dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 37, og af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 48, samt kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 30, og af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 35).
33 Henset til de mål, der forfølges med rammeaftalen, skal dennes § 4 forstås således, at den er udtryk for et socialretligt princip på unionsniveau, der ikke kan undergives en restriktiv fortolkning (jf. i denne retning dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 38, og af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 49, samt kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 31, og af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 36).
34 Domstolen har således fastslået, at det afgørende kriterium ved vurdering af, om en foranstaltning kan anses for et »ansættelsesvilkår« som omhandlet i § 4 i rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, netop er kriteriet om ansættelse, dvs. ansættelsesforholdet mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver (jf. i denne retning dom af 12.12.2013, Carratù, C-361/12, EU:C:2013:830, præmis 35).
35 Treårige anciennitetstillæg (jf. i denne retning dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 47, og af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 50-58, samt kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 32-34), seksårstillæg for videreuddannelse (jf. i denne retning kendelse af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 38) samt bestemmelserne om tjenesteperioder, der skal tilbagelægges med henblik på at kunne blive indplaceret i en højere lønramme, eller om beregningen af de tilbagelagte tjenesteperioder, som kræves for at blive underkastet en årlig bedømmelse (jf. i denne retning dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis), er således omfattet af begrebet »ansættelsesvilkår« som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1.
36 Selv om det i princippet tilkommer den forelæggende ret at fastslå arten af og målene med de pågældende foranstaltninger, må det i den foreliggende sag fastslås, at det følger af de sagsakter, som den forelæggende ret har indgivet til Domstolen, at deltagelse i vurderingsplanen og det økonomiske incitament, der er knyttet dertil i tilfælde af en positiv bedømmelse, ligeledes skal betragtes som »ansættelsesvilkår« som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1.
37 For det første opfylder kravet om, at en person skal have fem års anciennitet for at kunne deltage i vurderingsplanen, således det i præmis 34 i denne kendelse omhandlede afgørende kriterium.
38 For det andet fremgår det, at opnåelsen af en positiv bedømmelse i forbindelse med vurderingsplanen på ingen måde indgår i forfremmelsessystemet eller karriereudviklingen, men udelukkende resulterer i et løntillæg. En bestanddel af lønnen i form af et finansielt incitament skal, da der er tale om et ansættelsesvilkår, indrømmes en midlertidigt ansat på samme vilkår, som det indrømmes en fastansat.
39 En fortolkning af rammeaftalens § 4, stk. 1, således at begrebet »ansættelsesvilkår« ikke omfatter retten til at deltage i vurderingsplanen og til det økonomiske incitament, der er knyttet dertil i tilfælde af en positiv bedømmelse, svarer til, at anvendelsesområdet for den beskyttelse mod forskelsbehandling, som midlertidigt ansatte indrømmes, indskrænkes i strid med det mål, der forfølges med denne bestemmelse.
40 Endelig fremgår det af fast retspraksis, at arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse med hensyn til ansættelsesvilkårene som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1, ikke må behandles mindre gunstigt end de fastansatte, der befinder sig i en sammenlignelig situation, medmindre dette er objektivt begrundet (jf. i denne retning dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 42 og 47, og af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 53, kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 34, dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 56, 57 og 64, samt kendelse af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 40).
41 Da det i den foreliggende sag er ubestridt, at der findes en forskelsbehandling mellem fastansatte tjenestemænd, der er ansat i henhold til en tidsubegrænset ansættelseskontrakt, og midlertidigt ansatte, der er ansat i henhold til en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, skal det prøves, om situationen for de midlertidigt ansatte og de fastansatte, der er omhandlet i hovedsagen, er sammenlignelige.
42 Det skal i denne forbindelse fremhæves, at begrebet »en sammenlignelig fastansat« i rammeaftalens § 3, stk. 2, er defineret som »en fastansat i samme virksomhed, der har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt eller indgår i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til kvalifikationer/færdigheder« (kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 36, og af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 42).
43 Med henblik på at bedømme, om arbejdstagerne udfører samme eller tilsvarende arbejde i henhold til rammeaftalen, skal det i henhold til rammeaftalens § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1, undersøges, om disse arbejdstagere, henset til samtlige faktorer, som f.eks. arbejdets art, uddannelsesvilkårene og arbejdsvilkårene, kan anses for at befinde sig i en sammenlignelig situation (dom af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis, samt kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 37, og af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 43).
44 Det tilkommer i princippet den forelæggende ret og ikke Domstolen at klarlægge, om fastansatte tjenestemænd og midlertidigt ansatte befinder sig i en sammenlignelig situation (jf. analogt hermed kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 39, dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 67, og af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis, samt kendelse af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 44).
45 I hovedsagen ser det dog ikke ud til, at fastansatte tjenestemænds og midlertidigt ansattes undervisning kræver forskellige akademiske kvalifikationer eller forskellige erfaringer. Tværtimod fremgår det af oplysningerne i forelæggelsesafgørelsen, at disse to kategorier af undervisere udfører tilsvarende arbejde og er underlagt de samme krav, navnlig med hensyn til de i vurderingsplanerne opstillede krav til uddannelse, bidrag til realisering af arbejdspladsens målsætninger og deltagelse i dennes aktiviteter.
46 Det fremgår således, at den eneste ting, der i den foreliggende sag adskiller en underviser, der er en midlertidigt ansat tjenestemand, og en fastansat tjenestemand i forbindelse med deltagelse i vurderingsplanen, er den midlertidige karakter af ansættelsesforholdet mellem den midlertidigt ansatte og dennes arbejdsgiver.
47 I dette tilfælde skal det for det andet prøves, om der findes et objektivt forhold som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1, der kan begrunde den konstaterede forskelsbehandling.
48 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at begrebet »objektive forhold« i rammeaftalens § 4, stk. 1, skal forstås således, at en forskelsbehandling mellem arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og arbejdstagere med tidsubegrænset ansættelse ikke kan begrundes i den omstændighed, at denne forskelsbehandling er fastsat ved en generel og abstrakt national retsforskrift, såsom en lov eller en kollektiv overenskomst (dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 57, og af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 54, kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 40, dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 72, og kendelse af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 47).
49 En henvisning alene til, at beskæftigelsen af personalet i den offentlige administration er af midlertidig karakter, kan derfor ikke udgøre et objektivt forhold som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1 (dom af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 56, kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 42, dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 74, og kendelse af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 49).
50 En forskelsbehandling for så vidt angår ansættelsesvilkår mellem arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og fastansatte kan ikke begrundes i et kriterium, som generelt og abstrakt henviser til ansættelsens varighed. At tillade, at et ansættelsesforholds midlertidige karakter alene er tilstrækkelig til at begrunde en sådan forskelsbehandling, ville gøre formålene med direktiv 1999/70 og med rammeaftalen indholdsløse. I stedet for at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse og at fremme den ligebehandling, som tilstræbes i såvel direktiv 1999/70 som rammeaftalen, ville anvendelsen af et sådant kriterium gøre opretholdelsen af en ugunstig situation for arbejdstagerne med tidsbegrænset ansættelse stedsevarende (dom af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 57, og kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 43, og af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 50).
51 Det nævnte begreb kræver således, at den konstaterede ulige behandling er begrundet i, at der foreligger præcise og konkrete omstændigheder, der kendetegner det ansættelsesvilkår, der er tale om, i den særlige sammenhæng, det indgår i, og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, for at efterprøve, om denne ulige behandling rent faktisk opfylder et reelt behov, er egnet til at nå det forfulgte formål og er nødvendig herfor. Disse omstændigheder kan bl.a. opstå på grund af den særlige art af de opgaver, med henblik på hvis udførelse tidsbegrænsede kontrakter er indgået, samt de hermed forbundne kendetegn eller i givet fald på grund af medlemsstatens forfølgelse af et lovligt socialpolitisk formål (dom af 13.9.2007, Del Cerro Alonso, C-307/05, EU:C:2007:509, præmis 53 og 58, og af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 55, kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 41, dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 73, og kendelse af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 48).
52 I den foreliggende sag har Asturiens repræsentanter blot anført, at der stilles færre krav til de midlertidigt ansatte i forbindelse med ansættelse, og en eventuel omvendt forskelsbehandling til skade for fastansatte tjenestemænd.
53 I denne forbindelse skal det fastslås, at medlemsstaterne, henset til den skønsmargin, som de har til at indrette deres offentlige forvaltning, i princippet uden at tilsidesætte direktiv 1999/70 eller rammeaftalen kan opstille betingelser om anciennitet for at kunne få adgang til visse stillinger og begrænse adgangen til intern forfremmelse til kun at gælde for fastansatte tjenestemænd og kræve, at disse tjenestemænd godtgør, at de har en erhvervserfaring, som svarer til lønklassen umiddelbart under den, der er genstand for udvælgelsesproceduren (dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 76, og af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, præmis 57, samt kendelse af 7.3.2013, Bertazzi m.fl., C-393/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:143, præmis 43).
54 Uanset denne skønsmargin skal anvendelsen af de kriterier, som medlemsstaterne fastlægger, dog gennemføres med tilstrækkelig gennemsigtighed, og de skal kunne efterprøves med henblik på at forhindre, at arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse udelukkes alene med henvisning til varigheden af den ansættelseskontrakt eller det ansættelsesforhold, som deres anciennitet og erhvervserfaring er baseret på (dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 77, og af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, præmis 59, samt kendelse af 7.3.2013, Bertazzi m.fl., C-393/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:143, præmis 44).
55 Når en sådan forskellig behandling i forbindelse med en udvælgelsesprocedure følger af behovet for, at der tages hensyn til alle de objektive krav vedrørende den stilling, som udvælgelsesprøven har til formål at besætte, og som ikke har noget at gøre med det tidsbegrænsede ansættelsesforhold mellem den midlertidigt ansatte og den pågældendes arbejdsgiver, kan den være gyldigt begrundet i henhold til rammeaftalens § 4, stk. 1 og/eller 4 (dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 79, og af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, præmis 61, samt kendelse af 7.3.2013, Bertazzi m.fl., C-393/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:143, præmis 46).
56 Et generelt og abstrakt ansættelsesvilkår, hvorefter anciennitetsperioden på fem år kun kan opfyldes af fastansatte tjenestemænd, uden at der tages hensyn til bl.a. den særlige art af de opgaver, som disse skal udføre, eller til de hermed forbundne forhold, opfylder derimod ikke kravene i retspraksis vedrørende rammeaftalens § 4, stk. 1, som anført i den foreliggende kendelses præmis 48-51.
57 Det bemærkes med hensyn til det påståede formål om at undgå omvendt forskelsbehandling til skade for fastansatte tjenestemænd, at selv om et sådant formål kan udgøre et »objektivt forhold« som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1 og/eller 4, kan dette formål under alle omstændigheder ikke berettige uforholdsmæssige nationale retsforskrifter som de i hovedsagen omhandlede, der fuldstændigt og i alle situationer udelukker hensyntagen til alle de tjenesteperioder, som arbejdstagerne har tilbagelagt inden for rammerne af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, med henblik på beregning af deres anciennitet og dermed af deres lønniveau (dom af 18.10.2012, Valenza m.fl., C-302/11 – C-305/11, EU:C:2012:646, præmis 62, samt kendelse af 7.3.2013, Bertazzi m.fl., C-393/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:143, præmis 47).
58 Dette gælder så meget desto mere, som den nationale lovgivning i hovedsagen forbeholder de undervisere, der er fastansatte tjenestemænd, og som har fem års anciennitet, deltagelse i vurderingsplanen for undervisere og udbetaling af løntillæg i tilfælde af en positiv bedømmelse, selv om undervisere, der er midlertidigt ansatte, opfylder nøjagtigt de samme adgangskrav, men ikke er omfattet af disse fordele.
59 Til sidst skal det anføres, at rammeaftalens § 4, stk. 1, er ubetinget og tilstrækkeligt præcis til, at en borger kan påberåbe sig bestemmelsen over for staten ved en national domstol (jf. i denne retning dom af 22.12.2010, Gavieiro Gavieiro og Iglesias Torres, C-444/09 og C-456/09, EU:C:2010:819, præmis 78-83, kendelse af 18.3.2011, Montoya Medina, C-273/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:167, præmis 46, dom af 8.9.2011, Rosado Santana, C-177/10, EU:C:2011:557, præmis 56, og kendelse af 9.2.2012, Lorenzo Martínez, C-556/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:67, præmis 53).
60 Henset til det ovenstående bør det præjudicielle spørgsmål besvares med, at rammeaftalens § 4, stk. 1, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der uden nogen begrundelse i objektive forhold forbeholder de undervisere, der som fastansatte tjenestemænd er ansat inden for rammerne af et tidsubegrænset ansættelsesforhold, deltagelse i vurderingsplanen for undervisere og det økonomiske incitament, der er knyttet dertil i tilfælde af en positiv bedømmelse, og udelukker undervisere, der som midlertidigt ansatte er ansat inden for rammerne af et tidsbegrænset ansættelsesforhold.
Sagens omkostninger
61 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:
§ 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået den 18. marts 1999, og som findes som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der uden nogen begrundelse i objektive forhold forbeholder de undervisere, der som fastansatte tjenestemænd er ansat inden for rammerne af et tidsubegrænset ansættelsesforhold, deltagelsen i vurderingsplanen for undervisere og det økonomiske incitament, der er knyttet dertil i tilfælde af en positiv bedømmelse, og udelukker undervisere, der som midlertidigt ansatte er ansat inden for rammerne af et tidsbegrænset ansættelsesforhold.
Underskrifter