Language of document :

Sag anlagt den 23. januar 2013 - ECC Couture mod KHIM - Ball Wholesale (Culture)

(Sag T-28/13)

Stævningen er affattet på nederlandsk

Parter

Sagsøger: ECC Couture BV (Oldenzaal, Nederlandene) (ved advokaterne M.A.S.M. van Leent og I. de Jonge)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ball Wholesale ApS (Billund, Danmark)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 22. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 290/2012-1) annulleres, for så vidt som sagsøgeren ikke har fået medhold i sagen og er blevet pålagt at betale sagens omkostninger.

Det fastslås, at EF-varemærkeregistrering nr. 993511 af figurmærket "Culture" er gyldig for alle varer og tjenesteydelser, der var genstand for sagen for appelkammeret.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale alle sagens omkostninger i overensstemmelse med procesreglementets artikel 87, stk. 2.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Den internationale registrering, hvori Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket "Culture" for varer i klasse 14, 18 og 25 - EF-varemærke nr. 993 511

Indehaver af EF-varemærket: ECC Couture BV

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Ball Wholesale ApS

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Det nationale ordmærke "CULTURE" for varer i klasse 14, 25 og 26

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Klagen delvist taget til følge

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 2, litra c), i forordning nr. 207/2009.

____________