Language of document :

Rettens dom af 10. juli 2014 – Moallem Insurance mod Rådet

(Sag T-182/13) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – begrundelsespligt – urigtigt skøn)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Moallem Insurance Co. (Teheran, Iran) (ved advokat D. Luff)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første påstand om annullation af dels Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71), for så vidt som den opførte sagsøgerens navn på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 55), for så vidt som den opførte sagsøgerens navn på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), og for det andet påstand om, at det fastslås at artikel 12 i afgørelse 2012/413 og artikel 35 i forordning nr. 267/2012 ikke skal finde anvendelse over for sagsøgeren

Konklusion

1)    Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte Moallem Insurance Co.’s navn på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP.

2)    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte Moallem Insurances navn på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

3)    Virkningerne af afgørelse 2012/829 og gennemførelsesforordning nr. 1264/2012 opretholdes, for så vidt angår Moallem Insurance, indtil datoen for udløbet af appelfristen, som omhandlet i artikel 56, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol eller, såfremt appel er iværksat inden for denne frist, indtil stadfæstelsen eller afvisningen af appellen.

4)    Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Moallem Insurance.

____________

____________

1 EUT C 164 af 8.6.2013.