Language of document :

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 8. februar 2011 - Skareby mod Kommissionen

(Sag F-95/09) 1

(Personalesag - tjenestemænd - psykisk chikane udøvet af den overordnede - vedtægtens artikel 12a og 24 - ansøgning om bistand - rimelig frist - udgangspunkt - varighed)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Carina Skareby (Louvain, Belgien) (ved advokaterne S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at iværksætte en undersøgelse vedrørende den psykiske chikane, som sagsøgeren angiveligt har været udsat for.

Konklusion

Europa-Kommissionens afgørelse af 4. marts 2009 om afslag på at iværksætte en administrativ undersøgelse vedrørende de angivelige tilfælde af psykiske chikane, som en af Carina Skarebys tidligere overordnede skulle være ophavsmand til, annulleres.

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 24 af 30.1.2010, s. 18.