Sag T-336/03

Les Éditions Albert René

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ældre ordmærke OBELIX, der er registreret som EF-varemærke og nationalt varemærke – EF-varemærkeansøgning om ordmærket MOBILIX – artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – klagesag – søgsmål for Fællesskabets retsinstanser – Rettens kompetence – ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der er fremlagt for første gang for Retten – udelukket

(Rettens procesreglement, art. 135, stk. 4; Rådets forordning nr. 40/94, art. 63)

2.      Retspleje – stævning – sagens genstand – definition – ændring under sagens behandling – forbud

(Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, og art. 48, stk. 2)

3.      EF-varemærker – procedureregler – ex officio-prøvelse af de faktiske omstændigheder – indsigelsessag – prøvelsen begrænset til de fremførte argumenter – forpligtelse for Harmoniseringskontoret til at anse de punkter, som er gjort gældende af en part, og som ikke er blevet anfægtet af den anden part, for godtgjort – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 74, stk. 1)

4.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærkerne MOBILIX og OBELIX

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

5.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – lighed mellem de omhandlede varemærker – begrebsmæssige forskelles evne til at opveje visuelle eller fonetiske ligheder – betingelser

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

6.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – det ældre varemærkes renommé – betydning

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

1.      En sag, der indbringes for Retten til prøvelse af en afgørelse truffet af et appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), har til formål at efterprøve lovligheden af en sådan afgørelse i henhold til artikel 63 i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker. Lovligheden af den anfægtede afgørelse i forbindelse med sager om annullation skal bedømmes på grundlag af de faktiske og retlige omstændigheder, der forelå på det tidspunkt, da afgørelsen blev truffet. Det er således ikke Rettens opgave at foretage en ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der først fremlægges for Retten. Dette ville således være i strid med artikel 135, stk. 4, i Rettens procesreglement, hvorefter der ikke i parternes processkrifter må foretages nogen ændring af sagsgenstanden, som den har foreligget for appelkammeret, at tillade sådanne dokumenter. De dokumenter, der er fremlagt for Retten for første gang, skal derfor lades ude af betragtning.

(jf. præmis 16)

2.      II henhold til artikel 44, stk. 1, i Rettens procesreglement har sagsøgeren pligt til at fastlægge søgsmålets genstand og at fremstille søgsmålsgrundene i stævningen. Selv om samme reglements artikel 48, stk. 2, åbner mulighed for under visse omstændigheder at fremsætte nye anbringender under sagen, kan denne bestemmelse i intet tilfælde fortolkes således, at den skulle åbne mulighed for, at sagsøgeren kan fremsætte nye påstande for Retten og således ændre sagens genstand.

(jf. præmis 28)

3.      Det følger af ordlyden af artikel 74, stk. 1, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, at Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sager vedrørende relative registreringshindringer begrænser sig til at prøve de af parterne fremførte kendsgerninger, beviser og argumenter og de af parterne fremsatte anmodninger.

Denne bestemmelse begrænser Harmoniseringskontorets prøvelse på to måder. Bestemmelsen vedrører for det første det faktuelle grundlag for Harmoniseringskontorets afgørelser, nemlig de omstændigheder og beviser, hvorpå disse afgørelser gyldigt kan støttes, og for det andet disse afgørelsers retsgrundlag, nemlig de bestemmelser, som den instans, der behandler sagen, er forpligtet til at anvende. Således kan appelkammeret – når det træffer afgørelse vedrørende en klage over en afgørelse, der afslutter en indsigelsessag – alene støtte sin afgørelse på de relative registreringshindringer, som den berørte part har anført, og på de omstændigheder og beviser, som denne part har gjort gældende og fremlagt til støtte herfor.

Selv om det i denne henseende fremgår af artikel 74, stk. 1, i forordning nr. 40/94, at Harmoniseringskontoret ikke i forbindelse med indsigelsessagen kan foretage en ex officio-prøvelse af de faktiske omstændigheder, indebærer dette ikke, at Harmoniseringskontoret er forpligtet til at anse de punkter, som er gjort gældende af en part, og som ikke er blevet anfægtet af den anden part i sagen, for godtgjort. Bestemmelsen er alene bindende for Harmoniseringskontoret med hensyn til de kendsgerninger, beviser og argumenter, hvorpå dets afgørelse støttes.

(jf. præmis 32-34)

4.      For gennemsnitsforbrugeren i Den Europæiske Union er der ikke risiko for forveksling mellem ordmærket MOBILIX, der er søgt registreret som EF-varemærke for varer og tjenesteydelser, som næsten udelukkende vedrører området for alle former for telekommunikation i klasse 9, 16, 35, 37, 38 og 42 i Nice-arrangementet, og ordmærket OBELIX, der tidligere er registreret som EF-varemærke for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 28, 35, 41 og 42.

Ordene »mobilix« og »obelix« har ikke ved sammenligningen på det begrebsmæssige plan nogen semantisk betydning på nogen af Den Europæiske Unions officielle sprog. Mens ordet »mobilix« let kan opfattes som en henvisning til noget mobilt eller til mobilitet, vil ordet »obelix« – selv om navnet er blevet registreret som et ordmærke, dvs. uden visuel henvisning til figuren i tegnefilmen – imidlertid af den gennemsnitlige kundekreds let kunne blive identificeret med den korpulente figur i tegneserien, som er kendt vidt og bredt i hele Den Europæiske Union, og som fortæller om denne figurs oplevelser ved Asterix’ side. Denne konkrete gengivelse af en populær figur gør en begrebsmæssig forveksling i offentlighedens bevidsthed med mere eller mindre nærtstående ord usandsynlig. Da tegnet OBELIX har en klar og bestemt betydning, er de begrebsmæssige forskelle mellem de omhandlede tegn egnede til at opveje de fonetiske ligheder samt de eventuelle visuelle ligheder.

Selv hvis det antages, at der er en lighed mellem de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af de omtvistede varemærker, er en af de nødvendige betingelser for at anvende artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker således ikke opfyldt.

(jf. præmis 57, 62, 79-81, 86 og 87)

5.      Ved vurderingen af, om der er en risiko for forveksling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, kan visuelle og fonetiske ligheder mellem to ordmærker under visse omstændigheder opvejes af begrebsmæssige forskelle mellem de omhandlede tegn. For at der kan blive tale om en sådan opvejning kræves det, at mindst et af de omhandlede tegn fra den relevante kundekreds’ synsvinkel har en klar og bestemt betydning, som denne kundekreds uden videre kan forstå.

(jf. præmis 80)

6.      En risiko for forveksling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, forudsætter således, at tegnene og de af varemærket omfattede varer og tjenesteydelser er identiske eller ligner hinanden, og det forhold, at et varemærke er velkendt, skal tages i betragtning ved bedømmelsen af, om ligheden mellem tegnene eller mellem varerne og tjenesteydelserne er tilstrækkelig til at fremkalde risiko for forveksling. Når de omtvistede tegn derimod ikke kan anses for at være identiske eller for at ligne hinanden, kan det forhold, at det ældre varemærke er kendt vidt og bredt, eller at det er velkendt i Den Europæiske Union, ikke påvirke helhedsvurderingen af risikoen for forveksling.

(jf. præmis 84)