Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 24. juni 2002 af Michel Van Beek mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
(Sag T-199/02)
(Processprog: fransk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 24. juni 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Michel Van Beek, Bruxelles, ved avocats Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
(Kommissionens afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse A4 i forbindelse med forfremmelsesåret 2001 annulleres.
(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Sagsøgeren i denne sag er tjenestemand i lønklasse A5 og gør indsigelse mod ansættelsesmyndighedens afslag på at forfremme ham til lønklasse A4 i forbindelse med forfremmelsesåret 2001.
Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren gældende:
(Begrundelsespligten er tilsidesat.
(Der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45, af principperne om ligebehandling og om ret til en karriere samt af princippet om god forvaltningsskik og effektiv administration.
____________