Sag anlagt den 9. november 2006 - Kommissionen mod Premium

(Sag T-316/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Bruxelles, Belgien) (ved E. Montaguti, som befuldmægtiget, bistået af avocats J.-L. Fagnart og F. Longfils)

Sagsøgt: Premium SA

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at søgsmålet skal antages til realitetsbehandling, ligesom der gives sagsøgeren medhold i de nedlagte påstande, hvorfor

Premium SA tilpligtes at betale en hovedskyld på 88 594,493 EUR svarende til 57 605,74 EUR i henhold til kontrakt ISAR A 2052 og 30 988,74 EUR i henhold til kontrakt KAVAS-2 A2019.

Premium SA tilpligtes at betale påløbne morarenter svarende til et beløb på 57 605,74 EUR vedrørende kontrakten ISAR [til den sats, der fremgår af de bestemmelser i fransk ret, der finder anvendelse på kontrakten].

Premium SA tilpligtes at betale påløbne morarenter svarende til et beløb på 30 988,74 EUR vedrørende kontrakten KAVAS-2 [til den sats, der fremgår af de bestemmelser i dansk ret, der finder anvendelse på kontrakten]

Premium SA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det Europæiske Fællesskab, ved Kommissionen, indgik den 11. marts 1992 og 29. december 1993 to kontrakter med et konsortium, hvori deltog et selskab, der havde sagsøgte som associeret entreprenør, vedrørende projekterne KAVAS-2, A2019 ("Knowledge acquisition visualisation and assessment system") og ISAR-AIM, A2052 ("Integration System Architecture"), der blev gennemført inden for rammerne af et særprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for informationsteknologi (1990-1994), vedtaget ved Rådets beslutning 91/394/EF ¹.

I kontrakterne var fastsat størrelsen af de berettigede projektomkostninger, der dannede grundlag for beregningen af Fællesskabets finansielle tilskud. I overensstemmelse med kontrakternes bestemmelser skulle alle de af Kommissionen foretagne udbetalinger betragtes som forskud indtil godkendelse af den endelige rapport. Såfremt det samlede finansielle tilskud fra Kommissionen skulle vise sig at være lavere end de allerede foretagne betalinger, havde kontrahenterne accepteret straks at tilbagebetale forskellen til Kommissionen. Det var i øvrigt fastsat i kontrakterne, at kontrahenterne hæftede direkte og solidarisk for enhver misligholdelse af forpligtelserne i henhold til kontrakten, bortset fra tilfælde, hvor en af dem undlod at fremlægge økonomiske oplysninger eller fremlagde økonomiske oplysninger, der var urigtige eller mangelfulde. I sidstnævnte tilfælde ville ansvaret påhvile denne kontrahent alene.

I henhold til kontrakterne var konsortiet forpligtet til at fremlægge løbende erklæringer om udgifterne samt løbende rapporter om, hvorledes arbejdet skred frem.

Den endelige finansielle revision, der blev foretaget af Kommissionen i 1996, afslørede flere uberettigede udgifter, der var blevet faktureret af Premium SA. I bemærkningerne til denne revisionsrapport anførte sagsøgte, at selskabet ikke kunne acceptere, at rapporten afviser flere omkostninger. Efter en skriftveksling mellem sagsøgte og Kommissionen har sidstnævnte udstedt debetnotaer til Premium SA, som anfægtede disse. For så vidt som visse forudbetalinger, der var taget i betragtning af Kommissionen ved udstedelsen af de første debetnotaer, ikke var blevet overført af koordinatoren til Premium SA, har Kommissionen udstedt ny debetnotaer for de beløb, der faktisk er betalt for meget, idet den har fastholdt sin opfattelse for så vidt angår revisionsrapportens konklusioner vedrørende uberettigede udgifter, der var blevet faktureret af sagsøgte. Disse notaer er ligeledes blevet bestridt af Premium SA.

Kommissionen har ved flere lejligheder genfremsat disse betalingskrav, hvilket sagsøgte ikke har reageret på. Kommissionen har følgelig på grundlag af de i kontrakterne indeholdte voldgiftsbestemmelser anlagt dette søgsmål med påstand om, at Premium SA tilpligtes at tilbagebetale en del af det forskud, der er udbetalt af Fællesskabet, med tillæg af morarenter, eftersom sagsøgte ikke har fremført nogen rimelig grund til, at selskabet bestrider Kommissionens opfattelse vedrørende de udgifter, hvorom det i der i revisionsrapporten er blevet fastslået, at de er uberettigede.

____________

¹ - EFT L 218, s. 22.