Language of document :

Rettens dom af 22. november 2023 – Shaman Spirits mod EUIPO – Global Drinks Finland (LAPLANDIA Land of purity m.fl.)

(Sag T-679/22) 1

(EU-varemærker – procedure for tilbagekaldelse af afgørelser eller annullering af indførelser i registret – annullering af en indførelse i registret, der indeholder en åbenlys fejl, der kan tilskrives EUIPO – indførelse af licenser i registret vedrørende figurmærkerne LAPLANDIA Land of purity m.fl. – betingelser for registrering af en licens – bevis for, at den registrerede indehaver har tildelt en licens – begrebet »åbenlys fejl, der kan tilskrives EUIPO« – artikel 27, stk. 1, andet punktum, i forordning (EU) 2017/1001 – artikel 103, stk. 1, første punktum, i forordning 2017/1001)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Oy Shaman Spirits Ltd (Tyrnävä, Finland) (ved advokat R. Almaraz Palmero)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved E. Markakis, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Global Drinks Finland Oy (Helsinki, Finland) (ved advokat T. Talvitie)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. september 2022 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 909/2021-1).

Konklusion

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

Oy Shaman Spirits Ltd betaler de af Global Drinks Finland Oy afholdte sagsomkostninger, herunder de omkostninger, som sidstnævnte selskab har afholdt i forbindelse med sagen for appelkammeret.

EUIPO bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 15 af 16.1.2023.