Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 20. juni 2006 - Grækenland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-251/04) 1

(EUGFL - udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering - offentlig oplagring af ris - force majeure - produkter forarbejdet på basis af frugt og grøntsager - hjælp til de svageste - omstruktureringsplan for frugt og grøntsager - standardkorrektioner - frist på 24 måneder)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved V. Kontolaimos og I. Chalkias, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Condou-Durande, som befuldmægtiget, bistået af avocat N. Korogiannakis)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2004/457/EF af 29. april 2004 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, fra EF-finansiering (EUT L 202, s. 35), for så vidt den udelukker visse udgifter afholdt af Den Hellenske Republik for frugt og grønstager og offentlig oplagring.

Konklusion

Kommissionen frifindes.

Den Hellenske Republik bærer dens egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 217 af 28.8.2004.