Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 22. juni 2004 af Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag T-251/04)
(Processprog: græsk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. juni 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Den Hellenske Republik ved Vasileos Kontolaimos og Yoannis Chalkias.
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
Annullation af Kommissionens beslutning 2004/457/EF af 29. april 2004 (EUT L 156 af 30.4.2004).
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Kommissionen har ved den anfægtede beslutning ved fastsættelsen af udgifterne som omhandlet af forordning (EF) nr. 729/70 fra EF-finansiering udelukket visse udgifter, som Den Hellenske Republik har afholdt i sektoren for frugt og grønsager og i sektoren for offentlige lagre, hvilket har til følge, at disse udgifter ikke er blevet anerkendt som fællesskabsudgifter, og derfor pålægges Den Hellenske Republik.
Bl.a. blev de udgifter udelukket, som vedrører de offentlige lagre af ris for regnskabsårene 1999-2001. Kommissionen har som begrundelse for denne manglende anerkendelse heraf henvist til den for sene levering til intervention for så vidt angår en del af rislageret. Den Hellenske Republik har til støtte for sit søgsmål for så vidt angår disse udgifter anført, at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet derved, at Kommissionen ikke har anerkendt, at der forelå tilfælde af force majeure på grund af lastbilchaufførernes strejke. Den Hellenske Republik har desuden anført, at der foreligger en tilsidesættelse af beskyttelsen af den berettigede forventning, idet Kommissionens tjenestegrene ikke rettidigt har taget stilling til Den Hellenske Republiks underretning om dens hensigt om at foretage en senere levering til intervention på grund af force majeure. Den Hellenske Republik har desuden anført, at beslutningen er ufuldstændigt begrundet, idet der er sket tilsidesættelse af retningslinjerne VI-56/97, som bestemmer, at der kan foretages faste korrektioner, når den reelle størrelse af de retsstridige betalinger ikke kan fastsættes.
En anden del af de udgifter, som er blevet udelukket fra finansiering, vedrører en korrektion for ikke at have betalt minimumspriserne til ferskenproducenterne. Den Hellenske Republik har vedrørende dette spørgsmål i den anfægtede beslutning erkendt, at der blev foretaget direkte betalinger til producentsammenslutningerne og ikke til bearbejdningsindustrien, men har herved anført, at der forelå et udsædvanligt tilfælde, som efter dens opfattelse retfærdiggjorde denne transaktion, der må anses for at være forenelig med fællesmarkedets fælles landbrugspolitik og den fælles markedsordning, og har desuden understreget, at den ikke medførte noget tab. Den Hellenske Republik har desuden anført, at størrelsen af den foretagne korrektion er fejlagtigt beregnet.
For så vidt angår korrektionen på 2% vedrørende aktionsplanen om støtte til de socialt dårligst stillede personer har Den Hellenske Republik anført, at der er foretaget en fejlagtig fortolkning af artikel 1, 2 og 9 i forordning 3149/92
1, og en fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder samt anført, at der foreligger en begrundelsesmangel.
For så vidt angår korrektionen vedrørende den treårige plan i sektoren for frugt og grønsager har Den Hellenske Republik anført, at der er foretaget en fejlagtig fortolkning af artikel 2 i forordning 3816/92
2, samt en fejlvurdering af sagens faktiske omstændigheder, navnlig derved, at der skulle være betalt for det, som allerede var opnået i denne treårige periode og ikke det, der fungerede, ligesom de omstruktureringsforanstaltninger, der skete 6 måneder efter udløbet af den treårige periode også blev betalt i første halvdel af året 2000.
Den Hellenske Republik har endelig fremført en generel grund til beslutningens annullation, som vedrører alle sektorer i den anfægtede beslutning, idet den har hævdet, at Kommissionen på daværende tidspunkt ikke var beføjet til at foretage korrektioner for de pågældende perioder, hvilket fremgår af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/99
3 sammenholdt med artikel 8 i forordning nr. 1663/95
4, hvorefter den meddelelse, der er fastsat i artikel 8 i forordning nr. 1663/95 skal indeholde en vurdering af de udgifter, som foreslås korrigeret, for at der kan foretages en beregning vedrørende de forudgående 24 måneder med henblik på de påtænkte korrektioner.