Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. juli 2006 - Caviar Anzali mod KHIM - Novomarket (Asetra)

(Sag T-252/04) 1

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om ASETRA som EF-figurmærke - ældre nationalt og internationalt figurmærke CAVIAR ASTARA - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - afslag på indsigelsen som følge af manglende fremlæggelse af dokumenter inden for de fastsatte frister - beviser fremlagt for første gang for appelkammeret - formaliteten - rækkevidden af appelkammerets prøvelse - artikel 62 og 74 i forordning (EF) nr. 40/94)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Caviar Anzali SAS (Colombes, Frankrig) (ved avocat J.-F. Jésus)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M.A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Novomarket, SA (Madrid, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 19. april 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 479/2003-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Caviar Anzali SAS og Novomarket, SA

Konklusion

1)    Afgørelse truffet den 19. april 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 479/2003-2) annulleres.

2)    Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 217 af 28.8.2004.