Language of document : ECLI:EU:T:2008:88





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 3. april 2008 – KONGRA-GEL m.fl. mod Rådet

(Sag T-253/04)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler – annullationssøgsmål – begrundelse«

1.                     Annullationssøgsmål – Fællesskabets retsinstansers kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – afvisning (art. 230 EF) (jf. præmis 48)

2.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – afgørelse om indefrysning af midler truffet mod visse personer og enheder, der er mistænkt for terrorhandlinger (art. 230, stk. 4, EF og art. 249 EF; Rådets forordning nr. 2580/2001; Rådets afgørelse 2004/306) (jf. præmis 76-78)

3.                     Annullationssøgsmål – retlig interesse – søgsmål til prøvelse af en gennemført eller ophævet retsakt (art. 233 EF) (jf. præmis 82-85)

4.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – afgørelse om indefrysning af midler truffet mod visse personer og enheder, der er mistænkt for terrorhandlinger – mindstekrav (art. 253 EF; Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 4 og 6; Rådets forordning nr. 2580/2001) (jf. præmis 95-98)

5.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – berigtigelse af en begrundelsesmangel under retssagen – ikke tilladt (art. 253 EF) (jf. præmis 99-101)

Angående

Dels en påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse 2004/306/EF af 2. april 2004 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2003/902/EF (EUT L 99, s. 28) og annullation af forordning (EF) nr. 2580/2001 (EFT L 344, s. 70), dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse 2004/306/EF af 2. april 2004 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2003/902/EF annulleres, i det omfang den omfatter KONGRA-GEL.

2)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler derudover sagsøgernes omkostninger.

3)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.