Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 3. april 2008 - KONGRA-GEL m.fl. mod Rådet

(Sag T-253/04) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme - indefrysning af midler - annullationssøgsmål - begrundelse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: KONGRA-GEL og de ni andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen (ved M. Muller, QC, barristers E. Grieves og C. Vine samt solicitor J.G. Pierce)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved E. Finnegan og D. Canga Fano, som befuldmægtigede)

Interveniener til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved R. Caudwell, som befuldmægtiget, derefter ved E. Jenkinson, som befuldmægtigede, bistået af barrister S. Lee).

Sagens genstand

Dels delvis annullation af Rådets afgørelse 2004/306/EF af 2. april 2004 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2003/902/EF, og annullation af forordning (EF) nr. 2580/2001, dels påstand om erstatning

Konklusion

1)    Rådets afgørelse 2004/306/EF af 2. april 2004 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2003/902/EF annulleres, i det omfang den omfatter KONGRA-GEL.

2)    Rådet for Den Europæiske Union bærer, ud over sine egne omkostninger, sagsøgernes omkostninger.

3)    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 262 af 23.10.2004.