Rettens dom (Femte Afdeling) af 27. september 2012 – Italien mod Kommissionen

(sag T-257/10)

»Statsstøtte – en virksomheds etablering i visse tredjestater – lån til nedsat rente – afgørelse, hvorved støtten erklæres delvis uforenelig med fællesmarkedet, og der anordnes påbud om tilbagesøgning heraf – afgørelse truffet efter Rettens annullation af den oprindelige afgørelse vedrørende den samme procedure – retskraft – begrundelsespligt«

1.                     Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – pligt til forudgående anmeldelse og til udsættelse af iværksættelsen af støtten – rækkevidde – efterfølgende underretning af Kommissionen om foranstaltningerne – eksisterende støtteordninger – utilstrækkelig (art. 108, stk. 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 2 og 21) (jf. præmis 24-27)

2.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene [statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, c)] (jf. præmis 28)

3.                     Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – støtte ydet i strid med procedurereglerne i artikel 108 TEUF – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – beskyttelse af modtagerne – påberåbelse af den medlemsstat, der har ydet støtten – ikke tilladt – medlemsstats egen påberåbelse af princippet – ikke tilladt – Kommissionens passivitet i en lang periode – ingen betydning (art. 107 TEUF og 108 TEUF) (jf. præmis 29)

4.                     Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledning af en formel undersøgelsesprocedure – maksimal frist på to måneder – finder ikke anvendelse i tilfælde af ikke-anmeldt støtte (art. 108, § 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4, § 6) (jf. præmis 35-37 og 39)

5.                     Statsstøtte – kommissionsafgørelse, som erklærer en støtte uforenelig med fællesmarkedet og anordner tilbagebetaling – kommissionsafgørelse, der er vedtaget efter en første afgørelse, der blev annulleret på grund af manglende begrundelse – ne bis in idem-princippet – krænkelse heraf – foreligger ikke (art. 107 TEUF) (jf. præmis 41)

6.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – forpligtelse til at træffe foranstaltninger til opfyldelse heraf – rækkevidde – hensyntagen til såvel begrundelsen som domskonklusionen – udstedelse af en ny retsakt på grundlag af de tidligere forberedende akter – lovlig (art. 266 TEUF) (jf. præmis 44-47)

7.                     Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 53-54 og 74)

8.                     EU-ret – principper – ret til forsvar – anvendelse på administrative procedurer iværksat af Kommissionen – undersøgelse af støtteprojekter – rækkevidde (art. 108 TEUF) (jf. præmis 63, 66 og 67)

9.                     Statsstøtte – kommissionsbeslutning om en støttes uforenelighed med fællesmarkedet – kendetegn ved konkurrencebegrænsning og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – begrundelsespligt – rækkevidde (art. 107, stk. 1, TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 75 og 76)

10.                     Statsstøtte – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – konkurrencebegrænsning – afgørelse vedrørende støtte til finansiering af omkostninger forbundet med indtrængen på markedet i tredjelande – bedømmelseskriterier (art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 77-79, 93-95, 97, 99 og 100)

11.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – rækkevidde – retskraft – rækkevidde – hensyntagen til såvel begrundelsen som domskonklusionen – kommissionsafgørelse, der er vedtaget efter en første afgørelse, der blev annulleret på grund af manglende begrundelse (jf. præmis 104, 111 og 114)

12.                     Statsstøtte – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – støtte af beskedent omfang – Rådets forordning nr. 1998/2006 – anvendelsesområde – udelukkelse af støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport – begreb [art. 107, stk. 1, TEUF; Kommissionens forordning nr. 1998/2006, art. 1, stk. 1, litra d)] (jf. præmis 117, 119-121 og 124)

13.                     Statsstøtte – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – støtte af beskedent omfang – opdeling af en støtte, der overstiger det gældende loft, med det formål at henføre en del af støtten under de minimis-reglen – ikke tilladt (art. 107, stk. 1, TEUF og 108, stk. 3, TEUF) (jf. præmis 127-130)

14.                     Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – medlemsstaterne, der tildeler støtten, og støttemodtageren er forpligtet til at udvise omhu for at fremkomme med alle relevante oplysninger – ingen bemærkninger fra de interesserede parter – ingen betydning for gyldigheden af Kommissionens afgørelse – forpligtelse til af egen drift at undersøge forhold, som ikke udtrykkeligt er anført – foreligger ikke [art. 107, stk. 3, litra c), TEUF og art. 108, stk. 2, TEUF] (jf. præmis 135-137)

15.                     Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – genoprettelse af den oprindelige situation – beregning af det beløb, der skal tilbagebetales – lån til favørrente – tilbagebetaling af forskellen mellem renter svarende til markedsrenten og de faktisk betalte renter – vurdering af markedsrenten i forhold til de rentesatser, der anvendes på tidspunktet for godkendelsen af lånet [art. 108 TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 14, stk. 1] (jf. præmis 147 og 150-152)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/134/EU af 24. marts 2011 om Italiens statsstøtte C 4/03 (ex NN 102/02) til Wam SpA (EUT 2011 L 57, s. 29).

Konklusion

1) Europa-Kommissionen frifindes.

2) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.