Language of document : ECLI:EU:F:2009:48

PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

18. maj 2009

Forenede sager F-138/06 og F-37/08

Herbert Meister

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»Personalesag – tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapporter 2001/2002, 2003/2004 og 2004/2005 – for sen udfærdigelse – kompetence – drøftelse – forfremmelse – forfremmelsespoint – psykisk chikane – annullationssøgsmål – erstatningssøgsmål«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Herbert Meister i det væsentlige har nedlagt påstand om for det første annullation af hans bedømmelsesrapporter for perioderne fra den 1. april 2001 til den 31. december 2002, fra den 1. januar 2003 til den 30. september 2004 og fra den 1. oktober 2004 til den 30. september 2005, for det andet annullation af afgørelserne om tildeling af forfremmelsespoint i forfremmelsesårene 2006 og 2007, for det tredje annullation af afgørelsen om afslag på hans ansøgning om bistand i henhold til artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber i den udgave, der blev udstedt med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring heraf (EUT L 124, s. 1), for det fjerde annullation af den af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) trufne afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning om indførelse af et individuelt program for personlig udvikling tiltænkt ansatte, som har været erhvervsmæssigt beskæftiget forud for deres ansættelse i Harmoniseringskontoret, og for det femte om, at Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale erstatning.

Udfald: Sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. april 2001 til den 31. december 2002 annulleres. Sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. oktober 2004 til den 30. september 2005 annulleres. Afgørelsen om tildeling af forfremmelsespoint til sagsøgeren for forfremmelsesåret 2006 annulleres. Harmoniseringskontoret betaler sagsøgeren et beløb på 5 000 EUR. I øvrigt frifindes sagsøgte i sagerne F-138/06 og F-37/08. I sag F-138/06 bærer Harmoniseringskontoret sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af sagsøgerens omkostninger. I sag F-37/08 betaler sagsøgeren alle sagsomkostninger, dvs. at han bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – anvendelsesområde – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24)

2.      Tjenestemænd – individuel afgørelse – meddelelse af en afgørelse om afslag – affattelse på et sprog, som gør det muligt for den pågældende i fornødent omfang at gøre sig bekendt hermed

3.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – adfærd, der har til formål at miskreditere den pågældende eller forringe dennes arbejdsvilkår

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3 og 4; Rådets direktiv 2000/78, art. 1 og art. 2, stk. 3)

4.      Tjenestemænd – vedtægt – undtagelser ved almindelige gennemførelsesbestemmelser – ikke tilladt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43, første afsnit, og art. 90, stk. 2)

5.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – identitet mellem genstand og årsag – anbringender og argumenter ikke indeholdt i klagen men snævert forbundet hermed

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

6.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – medbedømmerens indgriben i bedømmelsesproceduren

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

7.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelssrapport – udfærdigelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

8.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ procedure – administrationens manglende overholdelse af svarfristerne

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

1.      I henhold til den bistandspligt, som er fastsat i vedtægtens artikel 24, skal administrationen, når der foreligger en episode, som er uforenelig med en ordentlig og rolig afvikling af tjenesten, skride ind med den nødvendige fasthed og så hurtigt og hensynsfuldt, som forholdene kræver, konstatere, hvad der er sket, for på denne baggrund at kunne afgøre, hvilke konsekvenser der vil være passende.

Den omstændighed, at ansættelsesmyndigheden i strid med omsorgsforpligtelsen ikke med den krævede hurtighed har besvaret en ansøgning om bistand, kan ikke i sig selv påvirke lovligheden af den udtrykkelige afgørelse om afslag på denne ansøgning, selv om den kan bevirke, at den pågældende institution ifalder ansvar for det tab, der eventuelt er forvoldt den berørte part.

(jf. præmis 73 og 76)

Henvisning til:

Domstolen: 26. januar 1989, sag 224/87, Koutchoumoff mod Kommissionen, Sml. s.  99, præmis 15 og 16.

Retten: 21. april 1993, sag T-5/92, Tallarico mod Parlamentet, Sml. II, s. 477, præmis 31; 6. november 1997, sag T-15/96, Liao mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 329, og II, s. 897, præmis 34; 5. december 2000, sag T-136/98, Campogrande mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 267, og II, s. 1225, præmis 42; 25. oktober 2007, sag T-154/05, Lo Giudice mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 0000, og II-A-2, s. 0000, præmis 136.

2.      For at en beslutning anses for behørigt meddelt kræves, at den er kommet frem til adressaten, og at denne har haft mulighed for i fornødent omfang at gøre sig bekendt med beslutningens indhold. En afgørelse om afslag på en ansøgning om bistand i henhold til vedtægtens artikel 24, der er affattet på et sprog, som hverken er tjenestemandens modersmål eller det sprog, hvorpå ansøgningen om bistand er affattet, er således lovlig på betingelse af, at den pågældende i fornødent omfang kan gøre sig bekendt hermed.

(jf. præmis 84 og 85)

Henvisning til:

Retten: 9. juni 1994, sag T-94/92, X mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 149, og II, s. 481, præmis 24; 23. marts 2000, sag T-197/98, Rudolph mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 55, og II, s. 241, præmis 44; 7. februar 2001, sag T-118/99, Bonaiti Brighina mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 97, præmis 16 og 17.

3.       Vedtægtens artikel 12a, stk. 3, definerer psykisk chikane som »misbrug«, der kræver, at to kumulative betingelser er opfyldt, for at chikanen foreligger. Den første betingelse vedrører adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift, som kommer til udtryk »over en periode gentagne gange eller systematisk«, hvilket forudsætter, at den psykiske chikane skal opfattes som en proces, der nødvendigvis har et tidsmæssigt forløb, og forudsætter, at der finder gentagne eller kontinuerlige handlinger sted, og at de er »forsætlige«. Den anden betingelse, som adskilles fra den første af præpositionen »og«, kræver, at adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift har den virkning at være et angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet.

Der kan af det forhold, at adjektivet »forsætlige« vedrører den første betingelse og ikke den anden, for det første udledes, at adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift som omhandlet i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, skal være frivillige, hvilket fra denne bestemmelses anvendelsesområde udelukker negativ adfærd, der fremkommer på tilfældig vis. For det andet kræves det derimod ikke, at adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller skrift er blevet foretaget med den hensigt at være et angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet. Der kan med andre ord være tale om psykisk chikane i den i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, omhandlede forstand, uden at chikanøren med adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift har tilsigtet at miskreditere offeret eller forsætligt at forringe vedkommendes arbejdsvilkår. Det er tilstrækkeligt, at denne negative adfærd objektivt har haft sådanne følger, eftersom den har været frivillig. En fortolkning i strid med vedtægtens artikel 12a, stk. 3, har det resultat, at denne bestemmelse berøves sin effektive virkning på grund af vanskeligheden ved at bevise den ildesindede hensigt, som ophavsmanden til en adfærd, der udgør psykisk chikane, har.

En sådan fortolkning kan ikke anfægtes ved bestemmelserne i vedtægtens artikel 12a, stk. 4, hvori bestemmes følgende: »Ved »seksuel chikane« forstås en adfærd med seksuelle undertoner, som er uønsket af den person, der udsættes for den, og som har til formål eller virkning at krænke den pågældende persons værdighed eller skabe en truende, fjendtlig, krænkende eller forstyrrende atmosfære.« Selv om udtrykket »har til formål eller virkning« findes i bestemmelserne i vedtægtens artikel 12a, stk. 4, mens det mangler i bestemmelserne i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, kan en sådan udeladelse imidlertid ikke fortolkes således, at den for så vidt angår psykisk chikane betyder, at alene negativ adfærd, der har »til formål« at miskreditere eller forringe en persons arbejdsvilkår, kan anses for at udgøre en sådan psykisk chikane.

Endelig svarer en fortolkning af vedtægtens artikel 12a, stk. 3, som bygger på den formodede chikanørs ildesindede hensigt, ikke til definitionen af »chikane« i direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Anvendelsen i direktiv 2000/78 af udtrykket »med det formål eller den virkning« viser, at fællesskabslovgiver har tilsigtet at garantere ofre for psykisk chikane en »passende retsbeskyttelse«.

(jf. præmis 102, 104-108 og 111-113)

Henvisning til:

Personaleretten: 9. december 2008, sag F-52/05, Q mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 135 og 144, der i øjeblikket verserer for Retten, sag T-80/09 P.

4.      En bedømmelsesrapport er en akt, der indeholder et klagepunkt, til prøvelse af hvilken en tjenestemand kan anlægge et direkte søgsmål ved Retten eller indgive en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2. Selv om det normalt er ønskeligt at gøre brug af de interne procedurer indført ved de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, kan sådanne bestemmelser ikke fravige førnævnte vedtægt, som gør det muligt for tjenestemænd at anlægge søgsmål ved Personaleretten eller fremsende en klage over en bedømmelsesrapport uden på forhånd at udnytte disse interne procedurer.

Institutionerne har ikke beføjelse til at fravige en udtrykkelig regel i vedtægten ved en gennemførelsesbestemmelse.

(jf. præmis 138-140)

Henvisning til:

Retten: 1. december 1994, sag T-54/92, Schneider mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 281, og II, s. 887, præmis 22; 4. maj 2005, sag T-398/03, Castets mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 109, og II, s. 507, præmis 32.

5.      Reglen om overensstemmelse mellem den forudgående administrative klage og søgsmålet indebærer – idet søgsmålet ellers kan afvises – at et anbringende, der fremsættes for Fællesskabets retsinstanser, allerede er blevet fremført under den administrative procedure, således at ansættelsesmyndigheden har været i stand til tilstrækkeligt præcist at gøre sig bekendt med de klagepunkter, som den pågældende fremfører mod den anfægtede afgørelse. Selv om de påstande, som nedlægges for Fællesskabets retsinstanser, kun må vedrøre indsigelser, der hviler på samme grundlag som de i klagen anførte, kan disse indsigelser uddybes for Fællesskabets retsinstanser ved anbringender og argumenter, som ikke nødvendigvis er anført i klagen, men som er nøje forbundet hermed.

(jf. præmis 145)

Henvisning til:

Retten: 8. juni 1995, sag T-496/93, Allo mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 127, og II, s. 405, præmis 26.

6.      En ordning, som foreskriver, at en bedømmelsesrapport udfærdiges af en bedømmer og medunderskrives af en medbedømmer, og at medbedømmeren i tilfælde af uenighed med bedømmeren træffer den endelige afgørelse, idet medbedømmeren således er en bedømmer i ordets egentlige forstand, må anses for en garanti, der er egnet til at fjerne en eventuel risiko for partiskhed hos bedømmeren.

(jf. præmis 156)

Henvisning til:

Personaleretten: 13. december 2007, sag F-28/06, Sequeira Wandschneider mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 43.

7.      En karriereudviklingsrapport kan ikke – medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder – annulleres blot med henvisning til, at den er blevet udfærdiget med forsinkelse. Selv om en forsinkelse i udfærdigelsen af en karriereudviklingsrapport kan give den pågældende tjenestemand ret til erstatning, kan en sådan forsinkelse ikke påvirke gyldigheden af bedømmelsesrapporten og derfor ikke danne grundlag for en annullation heraf.

(jf. præmis 171)

Henvisning til:

Retten: 20. november 2007, sag T-205/04, Ianniello mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 0000, og II-A-2, s. 0000, præmis 139.

8.       En manglende iagttagelse af de frister, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, kan bevirke, at den pågældende institution ifalder ansvar for det tab, der eventuelt forvoldes de berørte parter.

(jf. præmis 212)

Henvisning til:

Retten: 26. januar 2005, sag T-267/03, Roccato mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, og II-1, præmis 84.