Language of document : ECLI:EU:T:2010:495

RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

2. december 2010

Sag T­73/10 P

Svetoslav Apostolov

mod

Europa-Kommissionen

»Appel — personalesag — ansættelse — udvælgelsesprøve — afslag på ansøgning — søgsmålsfrist — iværksat for sent — åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

Angående: Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 15. december 2009, Apostolov mod Kommissionen (sag F­8/09, Sml. Pers. I‑A‑1, s. 509, og II‑A‑1, s. 2763), bl.a. med påstand om, at denne kendelse ophæves.

Udfald: Appellen forkastes. Svetoslav Apostolov bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i denne sag.

Sammendrag

1.      Appel — anbringender — urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder — afvisning — Rettens kontrol med bevisbedømmelsen — udelukket, medmindre beviserne er gengivet forkert

(Statutten for Domstolen, bilag I, art. 11)

2.      Retspleje — søgsmålsfrister — præklusion — tidligere kendelse, hvori sagsøgeren blev bevilliget retshjælp — ingen betydning

(Personalerettens procesreglement, art. 96, stk. 1)

1.      Det er alene førsteinstansen, der er kompetent til dels at fastlægge de faktiske omstændigheder i sagen, når bortses fra tilfælde, hvor den indholdsmæssige urigtighed af dens konstateringer følger af akterne i den sag, førsteinstansen har behandlet, dels at tage stilling til disse faktiske omstændigheder. Førsteinstansens vurdering af de faktiske omstændigheder er følgelig ikke et retsspørgsmål og er dermed ikke undergivet Rettens prøvelsesret, medmindre beviserne herfor er gengivet forkert.

(jf. præmis 24)

Henvisning til:

Retten, 8. september 2009, sag T­404/06 P, ETF mod Landgren, Sml. II, s. 2841, præmis 191 og 192, og den deri nævnte retspraksis

2.      Der er ingen forbindelse mellem ansøgningen om retshjælp og hovedsagen på den måde, at kendelsen vedrørende denne ansøgning kan foregribe spørgsmålet om søgsmålets antagelse til realitetsbehandling, eftersom ansøgningen ikke har samme genstand som søgsmålet og endog kan fremsættes før anlæggelsen af søgsmålet, jf. artikel 96, stk. 1, i procesreglementet for Retten for EU-personalesager. Følgelig kan sagsøgeren ikke af den kendelse, hvori der bevilges retshjælp, udlede, at søgsmålet i hovedsagen, som han endog endnu ikke havde anlagt, kan antages til realitetsbehandling.

(jf. præmis 26)

Henvisning til:

Retten, 16. maj 1994, sag T­37/93, Stagakis mod Parlamentet, Sml. Pers. I­A, s. 137, og II, s. 451, præmis 23.