Language of document : ECLI:EU:T:2013:407





Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 6. september 2013 – Sepro Europe mod Kommissionen

(Sag T-483/11)

»Plantebeskyttelsesmidler – det aktive stof flurprimidol – afvisning af at optage flurprimidol i bilag I til direktiv 91/414/EØF – forordning (EF) nr. 33/2008 – fremskyndet procedure for vurdering – åbenbart urigtigt skøn – ret til forsvar – proportionalitet – begrundelsespligt«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – kommissionsafgørelse om afslag på at optage et aktivt stof i bilag I til direktiv 91/414 – søgsmål anlagt af en virksomhed, der er ophavsmand til en anmodning om optagelse – formaliteten (art. 263, stk. 4, TEUF; Kommissionens forordning nr. 33/2008, art. 13; Rådets direktiv 91/414, bilag I; Kommissionens beslutning 2011/328) (jf. præmis 28-31)

2.                     Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414 – procedure for optagelse af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler i bilag I til dette direktiv – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – rækkevidde (Rådets direktiv 91/414, bilag I) (jf. præmis 37-40)

3.                     Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414 – procedure for optagelse af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler i bilag I til dette direktiv – fortsat videnskabelig usikkerhed med hensyn til, om der foreligger en risiko for menneskers sundhed, for dyrs sundhed eller for miljøet, samt dennes omfang – anvendelse af forsigtighedsprincippet – rækkevidde [art. 191, stk. 2, TEUF; Rådets direktiv 91/414, art. 4, stk. 1, litra b), art. 5, stk. 1, litra b), og bilag I] (jf. præmis 41-44, 61 og 92)

4.                     EU-ret – principper – ret til forsvar – rækkevidde – proceduren for optagelse af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler i bilag I til direktiv 91/414 – ret til at forelægge supplerende oplysninger under vurderingsproceduren – foreligger ikke (Kommissionens forordning nr. 33/2008, art. 18, stk. 3, og art. 20, stk. 2, andet afsnit; Rådets direktiv 91/414, bilag I) (jf. præmis 65, 66 og 75)

5.                     Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414 – kommissionsafgørelse om ikke at optage et aktivt stof i bilag I til nævnte direktiv – mangel på tilstrækkelige oplysninger til at gøre det muligt at konkludere, at der ikke foreligger risici – konsekvenser for den virksomhed, der har anmodet om optagelsen, i form af omkostninger til udarbejdelse af et nyt dossier og tabte erhvervsindtægter – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke (Rådets direktiv 91/414, art. 5, stk. 1, og bilag I) (jf. præmis 83-85 og 87)

6.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde og begrænsninger – kommissionsafgørelse om afslag på at optage et aktivt stof i bilag I til direktiv 91/414 (art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets direktiv 91/414, bilag I; Kommissionens afgørelse 2011/328) (jf. præmis 101 og 106)

7.                     Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 107)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/328/EU af 1. juni 2011 om afvisning af at optage flurprimidol i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 153, s. 192).

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Sepro Europe Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.