Language of document :

Appel iværksat den 10. januar 2024 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 25. oktober 2023 i sag T-136/19, Bulgarian Energy Holding EAD m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-14/24 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved G. Meessen, J. Szczodrowski, B. Cullen og C. Georgieva, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Bulgarian Energy Holding EAD (BEH), Bulgartransgaz EAD, Bulgargaz EAD, Republikken Bulgarien og Overgas Inc.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

–    Sagsøgerne i første instans (Bulgarian Energy Holding EAD, Bulgartransgaz EAD og Bulgargaz EAD) tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat ti appelanbringender.

Retten begik en retlig fejl, da den støttede sig på retspraksis om potential konkurrence i den specifikke sammenhæng med vurdering (efter artikel 101 TEUF) af »pay-for-delay«-aftaler i lægemiddelsektoren for at fastlægge yderligere beviskrav, som konkurrencemyndighederne skal opfylde med henblik på at godtgøre, at nægtelse af adgang til kritisk infrastruktur i et givent tilfælde kan skabe ikke rent hypotetiske konkurrencebegrænsende virkninger. (Det første anbringende)

Retten gengav beviserne og de faktiske omstændigheder urigtigt og anlagde urigtige retlige vurderinger. (Det andet, det tredje, det fjerde, det syvende og det ottende anbringende)

Retten begik en retlig fejl ved at tiltræde sagsøgernes argument om, at Kommissionen med urette havde konkluderet, at det var utilstrækkeligt at tilbyde Overgas en oprindelig varighed af tre måneder for aftalen om adgang til gasrørledningen for 2013. (Det femte anbringende)

Retten begik en retlig fejl ved i præmis 689 at fastslå, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at den adfærd, som Bulgargaz blev foreholdt vedrørende adgangen til gasrørledningen, udgjorde en nægtelse af adgang, som kunne henhøre under artikel 102 TEUF. (Det sjette anbringende)

Retten begik en retlig fejl ved med støtte i Frucona-dommen 1 at fastslå, at den på baggrund af Kommissionens konstateringer om BEH’s konkurrencebegrænsende strategi og om en samlet og vedvarende overtrædelse ikke kunne tiltræde konstateringen om misbrug hvad angår nægtelse af adgang til lagringsanlægget UGS Chiren efter juni 2012. (Det niende anbringende)

Retten begik en retlig fejl ved ikke at sammenligne de oplysninger, som allerede var tilgængelige for sagsøgerne under den administrative procedure, med de oplysninger, der angiveligt ikke var »videregivet« til dem. Retten gengav også beviserne urigtigt, for så vidt som den fastslog, at de tidligere »videregivne« oplysninger havde en betydning, der ikke skulle ses bort fra, og den tilsidesatte sit procesreglement ved ikke at overholde kontradiktionsprincippet og ved ikke at give Kommissionen mulighed for at fremsætte bemærkninger til sagsøgernes indlæg. (Det tiende anbringende)

____________

1 Dom af 24.1.2013, Frucona Košice mod Kommissionen (C-73/11 P, EU:C:2013:32), præmis 89.