Rettens dom (Syvende Afdeling) af 18. juni 2014 – Cantina Broglie 1 mod KHIM – Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura di Verona (RIPASSA)
(Sag T-595/10)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om RIPASSA som EF-ordmærke – det ældre nationale ordmærke VINO DI RIPASSO – relativ registreringshindring – artikel 75 i forordning (EF) nr. 207/2009 – begrundelsespligt«
1. EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – begrundelse for afgørelser – artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 – samme rækkevidde som artikel 296 TEUF (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75) (jf. præmis 18)
2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 19 og 20)
3. EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – afgørelse fra en af Harmoniseringskontorets afdelinger udgør en del af den sammenhæng, hvori appelkammerets afgørelse er truffet (jf. præmis 26)
Angående
| Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 63/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Camera di Commercio, Industria og Artigianato e Agricoltura di Verona og M. Alberto Zenato. |
Konklusion
1) | | Afgørelsen, der blev truffet den 30. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 63/2010-1), annulleres. |
2) | | Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt i sagen for appelkammeret. |