Sag anlagt den 15. december 2011 - Euris Consult mod Parlamentet
(Sag T-637/11)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Euris Consult Ltd (Floriana, Republikken Malta) (ved advokat F. Moyse)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
Den afgørelse, der er truffet af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Oversættelse inden for rammerne af udbudsproceduren MT/2011/EU vedrørende levering af oversættelsestjenester til maltesisk, om afvisning af det af sagsøgeren afgivne bud ved åbningen for overtrædelse af fortrolighedskravet, annulleres.
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Det fastslås, at sagsøgeren kan søge erstatning for den skade, som er forårsaget af den anfægtede afgørelse.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
Første anbringende om
tilsidesættelse af finansforordningens artikel 98, stk. 1, artikel 143 i gennemførelsesbestemmelserne og artikel 2.4 i udbudsproceduren MT/2011/EU og dermed uanvendelighedsundtagelsen i henhold til artikel 277 TEUF.
Andet anbringende om
tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
Tredje anbringende om
tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.
Fjerde anbringende om
tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet den kontraherende myndighed ikke hørte sagsøgeren før vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.
Femte anbringende om
at den anfægtede afgørelse ikke er tilstrækkelig begrundet.
____________