RETTENS DOM (Sjette Afdeling)
30. april 2014 (*)
»Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – levering af oversættelsestjenester til maltesisk – regler om fremgangsmåden for indgivelse af bud – afvisning af en tilbudsgivers bud – manglende overholdelse af reglerne om indgivelse, der skal sikre fortroligheden af indholdet af buddene inden åbningen – uanvendelighedsindsigelse – proportionalitet – ligebehandling – ret til forsvar – begrundelsespligt – artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 98, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 – artikel 143 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002«
I sag T-637/11,
Euris Consult Ltd, Floriana (Malta), ved avocat F. Moyse,
sagsøger,
mod
Europa-Parlamentet ved L. Darie og F. Poilvache, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
støttet af:
Europa-Kommissionen ved R. Lyal og F. Dintilhac, som befuldmægtigede,
intervenient,
angående en påstand om annullation af Parlamentets afgørelse af 18. oktober 2011 om afvisning af det af sagsøgeren afgivne bud i forbindelse med proceduren for indgåelse af den interinstitutionelle offentlige tjenesteydelseskontrakt MT/2011/EU vedrørende levering af oversættelsestjenester til maltesisk,
har
RETTEN (Sjette Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, S. Frimodt Nielsen (refererende dommer), og dommerne F. Dehousse og A. Collins,
justitssekretær: fuldmægtig S. Spyropoulos,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 28. november 2013,
afsagt følgende
Dom
Tvistens baggrund
1 Den 22. marts 2011 offentliggjorde Europa-Parlamentet udbudsbekendtgørelse MT/2011/EU (herefter »udbudsbekendtgørelsen«) angående leveringer af oversættelsestjenester til maltesisk til fordel for Parlamentet, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Unions Regionsudvalg.
2 Udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 2, bestemte, at tilbudsgivernes bud efter disses eget valg kunne fremsendes pr. post eller afsendes via et postforsendelsesfirma [punkt 2, stk. 2, litra a)] eller indleveres personligt til Parlamentets posttjeneste [punkt 2, stk. 2, litra b)].
3 Udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, angav følgende:
»Af fortrolighedshensyn og for at bevare buddenes integritet skal fremsendelsen af disse ske i dobbelt kuvert. De to kuverter skal være forseglede og forsynet med følgende angivelser:
– den modtagende tjenestegren […]
– udbudsreferencen […]
– samt påskriften: »Må ikke åbnes af posttjenesten eller af nogen ikke-godkendt person.«
Tilbudsgiverne opfordres til i alle tilfælde og uafhængigt af den anvendte emballagetype at udvise særlig omhu med kvaliteten af de kuverter, der anvendes ved afgivelsen af deres bud, for herved at sikre, at de ikke er beskadigede, når de når frem, og således ikke længere garanterer fortroligheden eller integriteten af deres indhold.
Anvendes der selvklæbende kuverter, lukkes de med klæbestrimler med afsenderens underskrift påført henover klæbestrimlerne. Nævnte underskrift skal enten være håndskrevet eller ledsaget af virksomhedens stempel.
Ethvert bud, der ikke sikrer fortroligheden af sit indhold indtil åbningen af samtlige bud, afvises automatisk.
Yderkuverten skal tillige være forsynet med tilbudsgiverens navn eller forretningsnavn samt den præcise adresse, på hvilken vedkommende kan underrettes om afgørelsen vedrørende sit bud.
Ud over kravet om anvendelse af to forseglede kuverter skal udbudsreferencen MT/2011/EU være anført på yderkuverten.«
4 Den 12. maj 2011 indgav sagsøgeren, Euris Consult Ltd, der er et oversættelsesbureau med hjemsted på Malta, et bud (herefter »buddet« eller »sagsøgerens bud«). For at befordre dette frem til den i udbudsbekendtgørelsen angivne adresse gjorde Euris Consult Ltd brug af et transportfirmas tjenesteydelser.
5 Buddet bestod af en original og to kopier. Hvert af disse dokumenter var placeret i en kuvert af kraftpapir med selvklæbende flap. Kuverternes flapper var forseglet ved påførelse af sagsøgerens direktørs underskrift og herefter ved påsætning af en selvklæbende strimmel over underskriften. Disse kuverter var derefter placeret i en af transportfirmaet leveret yderkuvert. Denne kuvert, der var af plastikmateriale, havde et selvklæbende lukkesystem. Sagsøgerens direktør påførte ikke sin underskrift henover en klæbestrimmel på yderkuverten.
6 Den 13. maj 2011 nåede buddet frem til Parlamentet, som kvitterede for modtagelsen heraf. Sagsøgerens bud såvel som de andre tilbudsgiveres bud blev anbragt i Parlamentets lokaler i et lukket rum, hvortil udelukkende godkendte personer havde adgang.
7 Den 16. juni 2011, kl. 14:30, foretog udvalget til åbning af buddene, som bestod af tre ansatte fra Parlamentets Generaldirektorat (GD) for Oversættelse og en ansat fra Revisionsretten, en samtidig åbning af de seks bud, der var indgivet inden for fristen, herunder sagsøgerens bud. Åbningen af buddene skete i overværelse af repræsentanter for to af tilbudsgiverne. Der deltog ikke repræsentanter for sagsøgeren i dette møde.
8 Fem bud blev antaget af udvalget til åbning af buddene. Sagsøgerens bud blev derimod afvist ved åbningen. Nævnte udvalg angav følgende med hensyn til sagsøgerens bud i referatet fra åbningen af buddene:
»Den ydre postkuvert fra postforsendelsesfirmaet var lukket, men ikke forseglet. De heri indeholdte kuverter, som udgjorde den eneste emballage leveret af tilbudsgiveren, var så beskadigede, at de næsten var helt åbne. Udvalget fandt, at fortroligheden ikke var sikret, og afviste følgelig buddet.«
9 Parlamentet gennemførte mellem juni og september 2011 de efterfølgende faser i tildelingen af den omhandlede kontrakt. Resultaterne af proceduren blev meddelt alle tilbudsgiverne den 18. oktober 2011.
10 Ved anbefalet brev EP/ETU/MHH/pm/D/2011/52280 af 18. oktober 2011 (herefter »den anfægtede afgørelse«) underrettede chefen for Kontoret for Ekstern Oversættelse i Direktorat A for Generel og Teknologisk Støtte til Oversættelse under Parlamentets GD for Oversættelse således sagsøgeren om, at dennes bud var blevet afvist ved åbningen på grund af det forhold, at udvalget til åbning af buddene havde vurderet, at fortroligheden af sagsøgerens bud ikke kunne garanteres.
11 Parlamentet gengav i den anfægtede afgørelse de konstateringer, der er anført i referatet fra udvalget til åbning af buddene, som er omtalt ovenfor i præmis 8.
12 I den anfægtede afgørelse blev det desuden angivet over for sagsøgeren, at denne kunne indhente yderligere forklaringer angående begrundelsen for afvisningen af vedkommendes bud, og sagsøgeren blev i øvrigt underrettet om søgsmålsfristerne.
13 Den 27. oktober og den 10. november 2011 blev sagsøgerens repræsentanter modtaget i Parlamentets GD for Oversættelse. De kunne undersøge de lokaler, hvori buddene var blevet anbragt, såvel som kuverterne i den stand, hvori udvalget til åbning af buddene havde fundet dem. Der fandt i øvrigt flere e-mailudvekslinger sted mellem sagsøgerens repræsentanter og ansatte fra Parlamentet.
14 Rammekontrakten blev indgået den 21. december 2011 med tilslagsmodtageren.
Retsforhandlinger og parternes påstande
15 Ved stævning registreret på Rettens Justitskontor den 15. december 2011 anlagde sagsøgeren nærværende søgsmål.
16 Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 16. december 2011 indgav sagsøgeren en begæring om foreløbige forholdsregler med henblik på at opnå en udsættelse af gennemførelsen af den anfægtede afgørelse, indtil Retten har afsagt dom i nærværende søgsmål. Ved kendelse af 25. januar 2012 forkastede Rettens præsident denne begæring.
17 Ved dokument registreret på Rettens Justitskontor den 23. juli 2012 anmodede Europa-Kommissionen om tilladelse til at intervenere i denne sag til støtte for Parlamentet. Ved kendelse af 4. september 2012 tillod formanden for Rettens Første Afdeling denne intervention. Da interventionsanmodningen var blevet fremsat efter udløbet af den frist på seks uger, der er fastsat i artikel 115, stk. 1, i Rettens procesreglement, fik Kommissionen tilladelse til at afgive sit indlæg under den mundtlige forhandling i henhold til nævnte reglements artikel 116, stk. 6.
18 Da sammensætningen af Rettens afdelinger er blevet ændret, er den refererende dommer blevet tilknyttet Sjette Afdeling, hvorfor sagen er blevet henvist til denne afdeling.
19 På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Sjette Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling.
20 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande for Retten:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Det fastslås, at sagsøgeren fortsat har ret til at kræve erstatning for det lidte tab, som kan henføres til den anfægtede afgørelse.
– Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
21 Parlamentet har nedlagt følgende påstande for Retten:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
22 Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret Rettens mundtlige spørgsmål under retsmødet den 28. november 2013.
23 Under retsmødet har Kommissionen nedlagt påstand om, at Parlamentet frifindes, for så vidt som søgsmålet er baseret på en uanvendelighedsindsigelse i forhold til artikel 143 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EUT L 357, s. 1), med senere ændringer (herefter »gennemførelsesbestemmelserne«).
24 Under retsmødet har sagsøgeren frafaldet sin anden påstand, hvilket er taget til efterretning.
Retlige bemærkninger
25 Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om annullation af den anfægtede afgørelse påberåbt sig fem anbringender. Inden for rammerne af det første anbringende har sagsøgeren dels anført, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 98, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EUT L 248, s. 1), med senere ændringer (herefter »finansforordningen«), af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 og af udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, dels subsidiært gjort gældende, at gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, ikke finder anvendelse. Med det andet anbringende gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Med det tredje anbringende har sagsøgeren kritiseret Parlamentet for at have undladt at iagttage ligebehandlingsprincippet. Med det fjerde anbringende gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Med det femte anbringende, der skal behandles først, har sagsøgeren anført, at begrundelsen for den anfægtede afgørelse er utilstrækkelig.
A – Det femte anbringende om, at begrundelsen for den anfægtede afgørelse er utilstrækkelig
1. Parternes argumenter
26 Inden for rammerne af det femte anbringende har sagsøgeren anført, at begrundelsen for den anfægtede afgørelse er utilstrækkelig. Sagsøgeren har gjort gældende, at Parlamentet ved ikke at have angivet grundene til, at inderkuverterne blev fundet beskadigede ved åbningen af buddene, ikke har gjort det muligt for sagsøgeren at vurdere velbegrundetheden af den anfægtede afgørelse. Eftersom Parlamentet ikke har fremlagt andre oplysninger over for sagsøgeren, finder denne, at selskabet derfor er blevet nødsaget til at anlægge nærværende søgsmål for at gøre det muligt for Retten at vurdere den anfægtede afgørelses lovlighed.
27 Desuden har Parlamentet ikke fuldt ud samarbejdet og opfyldt den forpligtelse, der påhviler det til at tilvejebringe yderligere oplysninger. Således viste holdningen hos de ansatte fra Parlamentet, der havde samtaler med sagsøgerens repræsentanter ved to møder, sig at være fjendtlig. På tilsvarende vis afgav Parlamentet delvise besvarelser af de spørgsmål, som det flere gange fik tilsendt pr. e-mail. Parlamentet forhindrede således sagsøgeren i at forberede sit søgsmål hensigtsmæssigt.
28 Parlamentet har herved tilsidesat bestemmelserne i artikel 296 TEUF, finansforordningens artikel 100, stk. 2, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 149, stk. 3.
29 Parlamentet har bestridt sagsøgerens argumenter.
2. Rettens bemærkninger
30 I henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF skal retsakter begrundes.
31 Det fremgår af fast retspraksis, at den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF, skal tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret. Det nærmere indhold af begrundelseskravet skal fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, indholdet af de anførte grunde samt den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter artikel 296, stk. 2, TEUF, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (jf. Domstolens dom af 2.4.1998, sag C-367/95 P, Kommissionen mod Sytraval og Brink’s France, Sml. I, s. 1719, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis).
32 Hvad angår Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers indgåelse af offentlige kontrakter er omfanget af dette begrundelseskrav præciseret i finansforordningens artikel 100, stk. 2, og i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 149, stk. 3.
33 I tilfældet med tilbudsgivere, hvis bud afvises inden tilbudsevalueringsfasen, fremgår det således af finansforordningens artikel 100, stk. 2, at den ordregivende myndighed er forpligtet til at oplyse disse om årsagen til afvisningen af deres bud. Gennemførelsesbestemmelsernes artikel 149, stk. 3, bestemmer desuden, at disse tilbudsgivere kan indhente yderligere oplysninger om årsagen til afvisningen ved at indsende en skriftlig anmodning pr. brev, telefax eller e-mail.
34 I det foreliggende tilfælde må det konstateres, at Parlamentet i den anfægtede afgørelse oplyste sagsøgeren om årsagen til afvisningen af dennes bud, nemlig at det var umuligt for udvalget til åbning af buddene at garantere fortroligheden af buddet, henset til dels det forhold, at kun ét lag af kuverter havde været forseglet i henhold til forskrifterne i udbudsbekendtgørelsen, dels det forhold, at disse kuverter blev fundet så beskadigede, at de næsten var helt åbne (jf. præmis 8, 10 og 11 ovenfor).
35 Disse oplysninger har vist sig at være fuldt ud tilstrækkelige til at sætte sagsøgeren i stand til at forstå begrundelsen for afvisningen af dennes bud og at bestride realiteten heri, således som selskabet har gjort inden for rammerne af de fire første anbringender i nærværende søgsmål.
36 I øvrigt fremgår det ved læsning af den anfægtede afgørelse, at Parlamentet på ingen måde har baseret afvisningen af sagsøgerens bud på grundene til, at de kuverter, der befandt sig inden i den af transportfirmaet leverede yderkuvert, blev fundet beskadigede af udvalget til åbning af buddene. Under disse omstændigheder var Parlamentet i modsætning til, hvad sagsøgeren har anført, ikke forpligtet til at oplyse selskabet om disse grunde, som det i øvrigt ikke er godtgjort, at det havde kendskab til.
37 Idet den anfægtede afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, var Parlamentet ligeledes ikke, for at opfylde begrundelsespligten, yderligere forpligtet til at afgive detaljerede besvarelser af de talrige spørgsmål, som det fik tilsendt pr. e-mail eller blev stillet i anledning af de to møder, som det organiserede på sagsøgerens anmodning (jf. præmis 13 ovenfor).
38 Endelig er den fjendtlighed, som de ansatte fra Parlamentet ifølge sagsøgeren har udvist i den foreliggende sag, på ingen måde godtgjort, og under alle omstændigheder uden relevans i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Parlamentet har meddelt sagsøgeren begrundelsen for afvisningen af dennes bud med en tilstrækkelig klarhed og præcision.
39 Det følger af det ovenstående, at det femte anbringende om, at der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten, skal forkastes.
B – Det første anbringende om, at der er sket en tilsidesættelse af finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne og udbudsbekendtgørelsen
1. Parternes argumenter
a) Sagsøgerens argumenter
40 Med det første anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse – for så vidt som buddet blev afvist allerede ved åbningen på grund af manglende overholdelse af fortrolighedspligten – er i strid med den relevante lovgivning, nemlig finansforordningens artikel 98, stk. 1, gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4. Dette anbringende består i det væsentlige af tre led. Inden for rammerne af det første led har sagsøgeren gjort gældende, at buddets fortrolighed var sikret helt frem til det tidspunkt, hvor udvalget til åbning af buddene åbnede buddene. Inden for rammerne af det andet led har sagsøgeren anført, at selskabet overholdt forpligtelsen til at afgive buddet i en dobbelt kuvert. Inden for rammerne af det tredje led har sagsøgeren bestridt de anbringender, som Parlamentet i den anfægtede afgørelse baserede sig på ved vurderingen af, at buddets fortrolighed ikke kunne garanteres. Inden for rammerne af dette tredje led har sagsøgeren subsidiært gjort gældende, at gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, ikke finder anvendelse i tilfælde af, at disse bestemmelser måtte skulle fortolkes som havende det omfang, som Parlamentet har tillagt dem i den anfægtede afgørelse.
Hvad angår overholdelsen af buddets fortrolighed
41 Sagsøgeren finder for det første, at bestemmelserne i finansforordningens artikel 98, stk. 1, som kræver, at tilbudsgivernes bud gøres til genstand for en reel konkurrence, og at buddenes indhold hemmeligholdes, indtil de alle åbnes samtidig, er blevet fuldt ud overholdt i den foreliggende sag. Det er derfor under tilsidesættelse af disse bestemmelser, at buddet er blevet afvist i den anfægtede afgørelse.
42 Ifølge sagsøgeren er det således med urette, at Parlamentet i den anfægtede afgørelse har lagt til grund, at buddets fortrolighed ikke var sikret.
43 For det første var buddets fortrolighed sikret helt frem til det tidspunkt, hvor udvalget til åbning af buddene åbnede yderkuverten, eftersom det er ubestridt, at denne kuvert var fuldstændigt lukket indtil det tidspunkt, hvor nævnte udvalg åbnede den.
44 For det andet var buddet konstant placeret under Parlamentets opsyn fra modtagelsen af den af transportfirmaet befordrede forsendelse, og indtil udvalget til åbning af buddene åbnede yderkuverten. Det fremgår i den forbindelse af Parlamentets egne erklæringer, at buddet blev anbragt i et lukket rum, hvortil enhver ikke-godkendt person var forment adgang, og at det var under konstant overvågning.
45 For det tredje er det ubestridt, at transportfirmaets yderkuvert ankom intakt til Parlamentet, idet denne institutions posttjeneste ikke accepterer beskadigede forsendelser.
46 For det fjerde var den eneste reelt fortrolige information, som var indeholdt i buddene, prisen. Denne oplysning forblev imidlertid ukendt for Parlamentet indtil åbningen af buddet.
47 Tilsammen dokumenterer disse omstændigheder, at det var med urette, at Parlamentet i den anfægtede afgørelse vurderede, at buddets fortrolighed ikke var sikret, og at det af denne grund afviste det uden behandling.
Hvad angår forpligtelsen til at fremsende buddet i dobbelt kuvert og omfanget af forpligtelsen til at forsegle yderkuverten
48 Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at selskabet efterkom forpligtelsen til at afgive buddet i dobbelt kuvert, således som denne forpligtelse fremgår af den gældende lovgivning.
49 Sagsøgeren finder således at have overholdt forskrifterne i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, eftersom buddet og de to kopier heraf blev placeret i forseglede kuverter i overensstemmelse med disse bestemmelser, og samtlige disse kuverter blev placeret i en yderkuvert leveret af transportfirmaet.
50 I modsætning til, hvad Parlamentet har angivet i svarskriftet, fremgår de forpligtelser, der påhviler tilbudsgiverne med hensyn til forsegling af kuverterne, ikke klart af udbudsbekendtgørelsen, idet dette begreb ikke er defineret deri med tilstrækkelig præcision.
51 Sagsøgeren har desuden angivet at have deltaget i tre andre udbud i løbet af 2011 under identiske fremsendelsesbetingelser. Ingen af disse bud blev dog afvist på grund af manglende fortrolighed. Dette bekræfter manglen på præcision i udtrykket »forseglet kuvert«, og afvisningen af sagsøgerens bud i den foreliggende sag tilsidesætter ligebehandlingsprincippet.
52 Hvor tilbudsgiveren beslutter sig for at gøre brug af et privat transportfirmas tjenesteydelser, fremgår det navnlig ikke klart af udbudsbekendtgørelsen, at den af dette transportfirma leverede yderkuvert skal anses for en selvklæbende kuvert som omhandlet i forordningen og gøres til genstand for en forsegling ved påførelse af en underskrift under en klæbestrimmel.
Hvad angår holdbarheden af den begrundelse, der er angivet i den anfægtede afgørelse
53 Sagsøgeren har for det tredje bestridt holdbarheden af de tre klagepunkter, som Parlamentet har fremført til støtte for den anfægtede afgørelse (jf. præmis 8 og 11 ovenfor).
– Om forseglingen af yderkuverten
54 For det første var det med urette, at Parlamentet anførte, at »yderkuverten fra transportfirmaet var lukket, men ikke forseglet«.
55 For det første er det ubestridt, at den af transportfirmaet leverede yderkuvert opfyldte sin rolle i henseende til at beskytte buddets fortrolighed, eftersom den forblev intakt, indtil den blev åbnet af udvalget til åbning af buddene. Derfor blev de i finansforordningens artikel 98, stk. 1, omhandlede formål ikke bragt i fare.
56 Dernæst er de af transportfirmaet leverede yderkuverter af plastikmateriale og forseglede med et lukkesystem, der sikrer, at de ikke kan åbnes uden at blive ødelagt. Det drejede sig derfor ikke om selvklæbende kuverter som omhandlet i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, og følgelig fandt forskrifterne vedrørende påførelsen af dels en underskrift henover lukningen, dels en supplerende klæbestrimmel – som disse bestemmelser fastsætter, hvor der er tale om selvklæbende kuverter – ikke anvendelse på den kuvert, der i den foreliggende sag var blevet leveret af transportfirmaet.
57 Selv hvis det antages, at den af transportfirmaet leverede kuvert skal anses for en selvklæbende kuvert som omhandlet i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4 – hvilket sagsøgeren bestrider – må det desuden anerkendes, at denne kuverts lukkesystem i forhold til fortroligheden af dens indhold frembyder en sikkerhed, der mindst svarer til den, der sikres ved en tværgående påførelse af en underskrift og en supplerende klæbestrimmel på en almindelig selvklæbende kuvert. Under disse omstændigheder ville påførelsen af en underskrift fra en repræsentant for sagsøgeren under en klæbestrimmel ikke have tilført nogen supplerende fordel i henseende til buddets fortrolighed.
58 Endelig har sagsøgeren på grundlag af artikel 277 TEUF subsidiært gjort gældende, at reglerne i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143, som er gentaget i udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, ikke finder anvendelse i tilfælde af, at disse regler måtte blive fortolket som værende blevet tilsidesat i den foreliggende sag grundet den manglende underskrift fra en repræsentant for sagsøgeren under en supplerende klæbestrimmel på den af transportfirmaet leverede kuvert.
59 Til støtte for denne indsigelse har sagsøgeren gjort gældende, at sådanne krav ville gå ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre buddenes fortrolighed. De ville således gå ud over, hvad der kræves i finansforordningens artikel 98, stk. 1, og ville tilsidesætte proportionalitetsprincippet.
60 Følgelig bør Retten ifølge sagsøgeren fastslå, at buddet opfyldte de i finansforordningens artikel 98, stk. 1, opstillede betingelser, og annullere den anfægtede afgørelse.
– Om forpligtelsen til fremsendelse i dobbelt kuvert
61 For det andet havde Parlamentet – som i den anfægtede afgørelse anførte, at »de kuverter, der befandt sig inden i […], udgjorde det eneste lag af emballage leveret af tilbudsgiveren« (jf. præmis 11 ovenfor) – ikke noget grundlag for at kritisere sagsøgeren for alene at have leveret inderkuverterne, i hvilke originalen og kopierne af buddet var placeret. Selv om yderkuverten blev leveret til sagsøgeren af et transportfirma, var det dog på sagsøgerens initiativ, at forsendelsen i sin helhed – bestående af yderkuverten, inderkuverterne og dokumenterne indeholdende buddet – blev tilsendt Parlamentet. Samtlige de elementer, der udgjorde forsendelsen, bør følgelig anses for at hidrøre fra sagsøgeren.
– Om inderkuverternes stand
62 Sagsøgeren har for det tredje bestridt, at det klagepunkt, hvoraf det følger, at »[idet] de kuverter, der befandt sig inden i, var så beskadigede, at de næsten var helt åbne […], fandt Parlamentet, at fortroligheden ikke var sikret, og afviste følgelig buddet« (jf. præmis 11 ovenfor), begrunder afvisningen af buddet uden behandling.
63 For det første har sagsøgeren bemærket, at denne påstand alene hviler på Parlamentets erklæringer, og at selskabet henholder sig til Rettens skøn hvad angår fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder.
64 Dernæst har sagsøgeren anført, at selv hvis det lægges til grund, at inderkuverterne blev fundet beskadigede ved åbningen af buddene, var hverken fortroligheden eller uskadtheden af de dokumenter, der udgjorde buddet, tvivlsom, eftersom de indtil da var blevet beskyttet af yderkuverten, som for sin del var forblevet intakt helt frem til udvalget til åbning af buddenes indgreb. Som følge heraf finder sagsøgeren, at den omstændighed, at inderkuverterne blev fundet beskadigede, mens der ikke rejses tvivl ved yderkuvertens uskadthed, ikke tillod Parlamentet at udelukke buddet uden behandling.
b) Parlamentets og Kommissionens argumenter
65 Parlamentet og Kommissionen har bestridt sagsøgerens argumenter.
2. Rettens bemærkninger
66 Sagsøgeren har inden for rammerne af nærværende søgsmåls første anbringende bestridt dels den materielle eksistens af de faktiske omstændigheder, som Parlamentet har fremført til støtte for den anfægtede afgørelse, dels den bedømmelse, ifølge hvilken disse faktiske omstændigheder – såfremt de forudsættes godtgjort – begrundede afvisningen af selskabets bud i medfør af finansforordningens artikel 98, stk. 1, gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4. Sagsøgeren har følgelig gjort gældende, at disse bestemmelser er blevet tilsidesat i den foreliggende sag.
a) Hvad angår rigtigheden af de faktiske omstændigheder, som er fremført i den anfægtede afgørelse
67 Henset til omfanget af denne bestridelse skal der først foretages en undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren er i stand til at godtgøre, at Parlamentet baserede den anfægtede afgørelse på materielt urigtige faktiske omstændigheder (jf. i denne retning Domstolens dom af 11.2.1999, sag C-390/95 P, Antillean Rice Mills m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 769, præmis 29, og af 27.10.2011, sag C-47/10 P, Østrig mod Scheucher-Fleisch m.fl., Sml. I, s. 10707, præmis 57 og 58 og den deri nævnte retspraksis).
68 Det er i den forbindelse ubestridt – hvad sagsøgeren i øvrigt har bekræftet under retsmødet – at sagsøgerens bud bestod af et originaleksemplar og to kopier, og at hvert af disse dokumenter var placeret i en selvklæbende kuvert af kraftpapir, hvis flap var forseglet ved en tværgående påførelse af sagsøgerens direktørs underskrift, som var dækket med en supplerende selvklæbende strimmel. Det er ligeledes ubestridt, at disse tre således forseglede kuverter var placeret i en enkelt yderkuvert, leveret af et postforsendelsesfirma. Det er desuden ubestridt, at denne yderkuvert ankom intakt til Parlamentets tjenestegrene, og at denne kuvert, der var lukket med en selvklæbende flap, ikke var forseglet ved påførelse af sagsøgerens direktørs underskrift henover en supplerende selvklæbende strimmel. Samtlige disse faktiske omstændigheder, som hverken bestrides af sagsøgeren eller modsiges af nogen af sagsakterne, må anses for godtgjort.
69 Derimod har sagsøgeren under retsmødet anført, at selskabet ikke kunne bekræfte, at de tre inderkuverter, således som Parlamentet fremførte i den anfægtede afgørelse, »var så beskadigede, at de næsten var helt åbne«, da udvalget til åbning af buddene åbnede yderkuverten.
70 Denne bemærkning i den anfægtede afgørelse udgør en gengivelse fra det referat, der blev udarbejdet af udvalget til åbning af buddene – som bestod af ansatte fra forskellige tjenestegrene under Parlamentet og en ansat fra Revisionsretten – efter det møde, hvorunder samtlige de bud, der var indgivet i forbindelse med den i den foreliggende sag omhandlede udbudsprocedure, blev åbnet i overværelse af to tilbudsgivere. Det skal ligeledes bemærkes, at sagsøgeren, som havde mulighed for at lade sig repræsentere ved åbningen af buddene, ikke overværede denne.
71 Det skal i øvrigt fastslås, at sagsøgeren ikke har fremført noget foreløbigt bevis, der kan rejse tvivl om rigtigheden af konstateringerne af de faktiske omstændigheder, der er omtalt i referatet fra udvalget til åbning af buddene. Under disse omstændigheder må disse konstateringer, som ikke afkræftes af nogen af sagsakterne, anses for godtgjort.
72 Det skal herefter undersøges, om de således godtgjorte faktiske omstændigheder kunne begrunde afvisningen af sagsøgerens bud, hvilket for det andet nødvendiggør en præcisering af rækkevidden af de regler, som finder anvendelse i den foreliggende sag, og hvis klarhed og til dels lovlighed sagsøgeren bestrider.
b) Om de gældende regler
Om rækkevidden af de regler, der er anvendt i den anfægtede afgørelse
73 I modsætning til, hvad sagsøgeren har anført, fulgte de forpligtelser, der med hensyn til fremsendelse af buddene påhvilede de tilbudsgivere, som havde deltaget i den i den foreliggende sag omhandlede udbudsprocedure, klart af udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 2 og 4, hvis bestemmelser er gengivet i præmis 2 og 3 ovenfor.
74 For det første havde tilbudsgiverne således valget mellem selv at indlevere deres bud personligt til Parlamentets posttjeneste eller at foretage en fremsendelse via postvæsenet eller et transportfirma (udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 2). For det andet skulle buddene indkomme til Parlamentet i forseglet dobbelt kuvert, idet hver kuvert skulle være forsynet med angivelsen af den modtagende tjenestegren, udbudsreferencen og påskriften »[…] må ikke åbnes […]« (udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, første afsnit). Ved brug af selvklæbende kuverter skulle disse for det tredje være forseglede, dvs. »lukket med klæbestrimler med afsenderens underskrift påført henover klæbestrimlerne«, idet denne underskrift skulle være håndskrevet eller ledsaget af virksomhedens stempel (udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, tredje afsnit). For det fjerde blev tilbudsgiverne i princippet holdt ansvarlige for den stand, hvori kuverterne indeholdende deres bud indkom, og de blev følgelig opfordret til at udvise »særlig omhu med kvaliteten af de kuverter, der anvendes« (udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, andet afsnit). For det femte bestemte udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, fjerde afsnit, udtrykkeligt, at »ethvert bud, der ikke sikrer fortroligheden af sit indhold indtil åbningen af samtlige bud, […] automatisk [ville blive afvist]«.
75 I modsætning til, hvad sagsøgeren har anført, fremgår det klart og utvetydigt af de bestemmelser i udbudsbekendtgørelsen, der er gengivet i præmis 74 ovenfor, at buddene skulle placeres i to kuverter, og at hver af disse, såfremt de var selvklæbende, skulle være forseglede. Med hensyn til betydningen af sidstnævnte udtryk fremgår det lige så klart af udbudsbekendtgørelsen, at dette indebar, at de to kuverter skulle være lukket, og at underskriften fra en berettiget repræsentant for tilbudsgiveren skulle være påført henover flappen og en supplerende selvklæbende strimmel på hver af disse.
76 Med henblik på at opfylde de i udbudsbekendtgørelsen fastsatte forpligtelser havde en tilbudsgiver, der besluttede sig for at gøre brug af et transportfirmas tjenesteydelser, således valget mellem enten – såfremt kendetegnene ved transportfirmaets kuvert tillod det – at benytte denne som den anden og ydre kuvert, hvilket indebar, at der skulle foretages en forsegling af denne kuvert ved påførelse af en underskrift henover en supplerende klæbestrimmel, at alle de påkrævede påskrifter skulle anføres på transportfirmaets kuvert, og at der således kun skulle benyttes en enkel inderkuvert til at rumme buddet, eller at anbringe indholdet af sit bud i to forseglede kuverter, der skulle være forsynet med de påkrævede angivelser, og derefter placere denne dobbelt kuvert i transportfirmaets yderkuvert, som under disse betingelser ikke behøvede at være forseglet og have alle de påkrævede påskrifter.
77 Derimod kan sagsøgerens fortolkning – ifølge hvilken transportfirmaets yderkuvert, selv om den ikke var forseglet i den netop anførte betydning, skulle anses for at være en af de to kuverter, der krævedes ifølge udbudsbekendtgørelsen, og for at overholde kravene i nævnte bekendtgørelses punkt 2, stk. 4 – ikke anerkendes. Selv hvis det forudsættes, at lukkesystemet i de af et transportfirma leverede kuverter, således som sagsøgeren har hævdet, frembyder en sikkerhed, der i forhold til beskyttelsen af fortroligheden af deres indhold svarer til den forsegling, der krævedes ifølge udbudsbekendtgørelsen, forholder det sig nemlig ikke desto mindre således, at en tilbudsgiver – når vedkommende har tilsidesat den klare, præcise og ubetingede forpligtelse, der følger af udbudsbekendtgørelsen, til at fremsende sit bud i en forseglet dobbelt kuvert – bør anses for ikke at have overholdt de forskrifter, der er pålagt alle de tilbudsgivere, der har besluttet at afgive et bud i forbindelse med den i den foreliggende sag omhandlede udbudsprocedure.
78 Alene tilsidesættelsen af disse klare forskrifter i udbudsbekendtgørelsen tillod Parlamentet at afvise ethvert bud, der ikke overholdt betingelserne, og forpligtede det endog dertil i henhold til nævnte udbudsbekendtgørelses punkt 2, stk. 4, fjerde afsnit, i det tilfælde, hvor det desuden fandt, at dette buds fortrolighed frem til den samtidige åbning af alle buddene ikke kunne garanteres.
79 Det følger heraf, at det første anbringendes to første led – hvorved sagsøgeren henholdsvis har gjort gældende, at de forhold, hvorunder selskabet fremsendte sit bud, under alle omstændigheder frembød en sikkerhed, der i forhold til fortrolighed svarede til den, der ville have fulgt af en streng anvendelse af de i udbudsbekendtgørelsen fastsatte forpligtelser, og at selskabet grundet manglen på klarhed i udbudsbekendtgørelsens bestemmelser bør anses for at have foretaget en fremsendelse i forseglet dobbelt kuvert – skal forkastes.
Om anvendeligheden i den foreliggende sag af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, tredje afsnit
80 Inden for rammerne af det første anbringendes tredje led har sagsøgeren imidlertid bestridt lovligheden af denne forpligtelse og følgelig anvendeligheden i den foreliggende sag af bestemmelserne i udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, tredje afsnit, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143.
81 Det skal i den forbindelse bemærkes, at selv om udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, tredje afsnit, ved at bestemme, at buddene skal fremsendes i forseglet dobbelt kuvert, gentager de forskrifter vedrørende forseglingen af de selvklæbende kuverter, som er anført i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143, stk. 3, uden at fjerne sig fra disse, er det kun den første af disse to bestemmelser, der er blevet direkte anvendt i den foreliggende sag. Som svar på et spørgsmål, der blev stillet sagsøgeren under retsmødet, har denne imidlertid bekræftet, at den uanvendelighedsindsigelse, som selskabet har fremført til støtte for det første anbringendes tredje led, tog sigte på såvel udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, tredje afsnit, som gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143, stk. 3.
82 Uden at det er nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren på grundlag af artikel 277 TEUF med føje kan gøre en uanvendelighedsindsigelse gældende i forhold til gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143, stk. 3, hvilken bestemmelse kun er blevet anvendt indirekte i den foreliggende sag (jf. i denne retning Domstolens dom af 13.7.1966, sag 32/65, Italien mod Rådet og Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 293, org.ref.: Rec. s. 563, på s. 594, og Rettens dom af 20.9.2011, forenede sager T-394/08, T-408/08, T-453/08 og T-454/08, Regione autonoma della Sardegna m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 6255, præmis 206-210 og den deri nævnte retspraksis), er det tilstrækkeligt at fastslå, at denne indsigelse, der er baseret på disse bestemmelsers påståede ulovlighed i forhold til finansforordningens artikel 98, stk. 1, og proportionalitetsprincippet, er fuldstændig uden grundlag.
83 For det første begrænser gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143, stk. 3, og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, tredje afsnit, sig nemlig til at præcisere de betingelser, hvorunder det krav til buddenes fortrolighed, der er fastsat i finansforordningens artikel 98, stk. 1, kan anses for sikret. Som Parlamentet har anført, supplerer gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 finansforordningens artikel 98, stk. 1, uden at være i modstrid med denne. Derimod ville en anerkendelse af sagsøgerens argument om, at gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 tilsidesætter finansforordningens artikel 98, stk. 1, fordi den fastsætter betingelser, der ikke er hjemlet i sidstnævnte artikel, principielt anfægte lovligheden af alle gennemførelsesbestemmelserne, eftersom de netop har til formål at præcisere og supplere de i finansforordningen fastsatte grundregler.
84 For det andet er gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143, stk. 3, og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, tredje afsnit, heller ikke i modstrid med det almindelige proportionalitetsprincip. Ifølge dette princip må EU-institutionernes retsakter ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt og passende for gennemførelsen af det lovligt tilsigtede formål, hvorved det forudsættes, at hvis det er muligt at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning vælges, og byrderne må herved ikke være uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål (jf. Rettens dom af 11.9.2002, sag T-13/99, Pfizer Animal Health mod Rådet, Sml. II, s. 3305, præmis 411, og af 9.9.2008, sag T-75/06, Bayer CropScience m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2081, præmis 223 og den deri nævnte retspraksis).
85 Den forpligtelse, der er fastsat i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143, stk. 3, og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, tredje afsnit, tillader imidlertid at anse fortroligheden for sikret i forhold til de bud, som udvalget til åbning af buddene finder i to intakte forseglede kuverter. Denne regel bidrager således til retssikkerheden ved at fjerne enhver risiko for en vilkårlig vurdering ved åbningen af buddene for en udgift, der er marginal og ubetydelig i henseende til økonomiske og tekniske midler, henset til samtlige de udgifter, der er forbundet med forberedelsen af et bud. Følgelig kan sagsøgeren ikke med føje hævde, at en sådan forpligtelse tilsidesætter proportionalitetsprincippet.
86 Det følger heraf, at den af sagsøgeren fremførte uanvendelighedsindsigelse skal forkastes.
c) Om velbegrundetheden af udelukkelsen af sagsøgerens bud
87 Det følger af det ovenstående, at det var med føje, at Parlamentet afviste sagsøgerens bud efter med rette at have konstateret, at denne ikke havde overholdt forpligtelsen til at fremsende sit bud i forseglet dobbelt kuvert.
88 Ingen af de indsigelser, som sagsøgeren har fremført inden for rammerne af det første anbringendes tredje led, kan rejse tvivl ved denne vurdering.
89 For det første er det ubestridt, som det er blevet fastslået i præmis 68 ovenfor, at sagsøgeren i modsætning til, hvad denne har anført, ikke overholdt forpligtelsen til at fremsende sit bud i forseglet dobbelt kuvert, eftersom den relevante lovgivning på den ene side klart præciserede de formaliteter, der skulle opfyldes med henblik på forseglingen af kuverterne, og da den yderkuvert, der var leveret af det af sagsøgeren valgte transportfirma, og som var en selvklæbende kuvert, hvilket fremgår af de fotografier, som sagsøgeren har vedlagt sin stævning, på den anden side ikke var forseglet.
90 For det andet er sagsøgerens anbringende om, at Parlamentet – da det anførte, at »de kuverter, der befandt sig inden i […], udgjorde det eneste lag af emballage leveret af tilbudsgiveren« – ikke havde noget grundlag for at kritisere sagsøgeren for alene at have leveret inderkuverterne, i hvilke originalen og kopierne af buddet var placeret, baseret på en fejlagtig læsning af den anfægtede afgørelse.
91 Således har Parlamentet i den omtvistede passage i den anfægtede afgørelse blot angivet, at det ikke kunne tage hensyn til den af transportfirmaet leverede yderkuvert i forhold til at vurdere overholdelsen af forpligtelsen til at fremsende buddene i forseglet dobbelt kuvert, eftersom denne yderkuvert ikke var forseglet. Som anført i præmis 76 ovenfor, burde sagsøgeren imidlertid, eftersom denne ikke foretog en forsegling af den kuvert, der blev leveret af transportfirmaet, for at overholde det i udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, tredje afsnit, fastsatte krav have placeret sit bud i en forseglet dobbelt kuvert inden i transportfirmaets kuvert.
92 Som fastslået i præmis 71 ovenfor, må det for det tredje, uanset hvad sagsøgeren i den forbindelse måtte nære af tvivl, anses for godtgjort, at inderkuverterne blev fundet svært beskadigede på tidspunktet for åbningen af buddene.
93 Sagsøgerens argumentation om, at denne omstændighed ikke tillod Parlamentet at afvise selskabets bud, må forkastes som irrelevant, da det følger af de i præmis 77 ovenfor angivne vurderinger, at tilsidesættelsen af kravet om, at buddene skulle fremsendes i forseglet dobbelt kuvert, var tilstrækkelig til at begrunde denne afvisning.
94 Under alle omstændigheder må Parlamentets fastslåelse af, at det forhold i sig selv, at inderkuverterne blev fundet svært beskadigede, var tilstrækkeligt til at rejse tvivl om fortroligheden af sagsøgerens bud, selv om yderkuverten fremtrådte intakt på tidspunktet for åbningen af buddene, tiltrædes. Således var tilbudsgivernes opmærksomhed blevet henledt på dette særlige aspekt i udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, andet afsnit, hvor det var angivet, at de anvendte kuverters uskadthed ville blive anset for en garanti for fortroligheden og integriteten af buddenes indhold.
95 Det følger af det ovenstående, at sagsøgeren ikke med føje kan hævde, at selskabets bud blev afvist under tilsidesættelse af den gældende lovgivning, og at det første anbringende derfor må forkastes.
C – Det andet anbringende om, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet
1. Parternes argumenter
96 Sagsøgeren har til støtte for sit andet anbringende gjort gældende, at Parlamentet har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at afvise selskabets bud på grund af manglende fortrolighed, selv om yderkuverten var intakt, og ved ikke at overveje nogen alternativ foranstaltning, som ville være mindre skadelig for selskabets interesser.
97 Parlamentet har bestridt sagsøgerens argumenter.
2. Rettens bemærkninger
98 Ifølge retspraksis kræver proportionalitetsprincippet, således som det allerede er nævnt ovenfor i præmis 84, at EU-institutionernes retsakter ikke går videre, end hvad der er nødvendigt og passende for gennemførelsen af det lovligt tilsigtede formål, hvorved det forudsættes, at hvis det er muligt at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning vælges, og byrderne må herved ikke være uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål (jf. dommen i sagen Pfizer Animal Health mod Rådet, nævnt i præmis 84 ovenfor, præmis 411, og dommen i sagen Bayer CropScience m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 84 ovenfor, præmis 223 og den deri nævnte retspraksis).
99 Det skal for det første bemærkes, at gennemførelsesbestemmelsernes artikel 145 er til hinder for, at de bud, der ikke overholder forskrifterne i nævnte bestemmelsers artikel 143, bliver åbnet. Som anført ovenfor i præmis 81, gengiver udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, tredje afsnit – hvis forskrifter som fastslået under analysen af det første anbringende var blevet tilsidesat i den foreliggende sag – bestemmelserne i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143, stk. 3. Det følger heraf, at Parlamentet ikke kunne åbne sagsøgerens bud uden at tilsidesætte gennemførelsesbestemmelsernes artikel 145.
100 Som fastslået under vurderingen af det første anbringende ovenfor i præmis 78, kunne Parlamentet desuden afvise sagsøgerens bud, eftersom det var blevet konstateret, at forpligtelsen til at fremsende buddene i dobbelt kuvert ikke var blevet overholdt, og det var endog forpligtet dertil i det tilfælde, hvor buddets fortrolighed måtte have forekommet det at være tvivlsom. Det er tillige blevet fastslået ovenfor i præmis 94, at Parlamentet var beføjet til at betvivle fortroligheden af sagsøgerens bud grundet den stand, som inderkuverterne blev fundet i.
101 Med denne dobbelte begrundelse var Parlamentet således forpligtet til at afvise sagsøgerens bud. Proportionalitetsprincippet, hvis omfang der er henvist til ovenfor i præmis 98, kan imidlertid alene anvendes i de tilfælde, hvor udstederen af den anfægtede retsakt råder over en skønsmargen. Eftersom dette ikke er tilfældet i den foreliggende sag, følger det heraf, at påberåbelsen af dette princip under de givne omstændigheder er uden betydning.
102 For så vidt som sagsøgeren i forbindelse med det andet anbringende har anført, at de forpligtelser, som selskabet er blevet pålagt i den foreliggende sag, frembyder en uforholdsmæssig karakter, er det desuden tilstrækkeligt at bemærke, at påstandene om den angiveligt uforholdsmæssige karakter af forpligtelsen til at fremsende buddene i forseglet dobbelt kuvert er blevet forkastet under vurderingen af holdbarheden af den uanvendelighedsindsigelse, der er fremført i forhold til udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4, tredje afsnit, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143, stk. 3.
103 Det følger heraf, at det andet anbringende må forkastes.
D – Det tredje anbringende om, at der er sket en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet
1. Parternes argumenter
a) Sagsøgerens argumenter
Om anvendelsen af ligebehandlingsprincippet
104 Sagsøgeren har i forbindelse med det tredje anbringende gjort gældende, at selskabet på datoen for anlæggelsen af søgsmålet havde deltaget i fire udbud – herunder det udbud, der danner rammen for den foreliggende tvist – under identiske fremsendelsesbetingelser, og at ingen af de tre andre bud, som det afgav, blev afvist uden behandling på grund af manglende overholdelse af fortroligheden. Sagsøgeren finder, at den anderledes behandling, som buddet har været genstand for i den foreliggende sag, karakteriserer en forskelsbehandling af identiske situationer, som ikke kan begrundes med noget objektivt hensyn. Følgelig har sagsøgeren anført, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter ligebehandlingsprincippet. Ifølge sagsøgeren blev der i de tre andre udbudsprocedurer, som selskabet har deltaget i, således »hverken fremsat nogen bemærkninger til den stand, som kuverterne af kraftpapir inden i transportfirmaets yderkuvert befandt sig i«, eller til den yderkuvert, der var leveret af transportfirmaet.
Anmodning om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse
105 Sagsøgeren har – for at gøre det muligt for selskabet at godtgøre ensartetheden af situationerne ved det i den foreliggende sag omhandlede bud og de tre andre udbud, som selskabet har deltaget i – anmodet Retten om i medfør af procesreglementets artikel 64, stk. 3, litra d), at pålægge Parlamentet at fremlægge de referater, der blev udarbejdet af udvalgene til åbning af buddene i udbudssagerne GENAFF11, HR/2011/EU og TM11/MT.
b) Parlamentets argumenter
106 Parlamentet har bestridt sagsøgerens argumenter og modsat sig anmodningen om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse.
2. Rettens bemærkninger
107 Ifølge retspraksis følger forpligtelsen for de ordregivende myndigheder til at overholde ligebehandlingsprincippet af selve hovedformålet med EU-lovgivningen om indgåelse af offentlige kontrakter, der bl.a. tager sigte på at favorisere udviklingen af en effektiv konkurrence, og som angiver kriterier for tildeling af kontrakterne, der skal sikre en sådan konkurrence. Hvad angår ligebehandlingsprincippet kræver dette, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet (jf. dommen i sagen Bayer CropScience m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 84 ovenfor, præmis 236 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes analogt Domstolens dom af 3.3.2005, forenede sager C-21/03 og C-34/03, Fabricom, Sml. I, s. 1559, præmis 26 og 27 og den deri nævnte retspraksis).
108 Sagsøgeren har med sit tredje anbringende gjort gældende, at Parlamentet ikke kunne afvise selskabets bud uden at tilsidesætte ligebehandlingsprincippet, eftersom selskabet har hævdet at have afgivet andre bud under identiske betingelser og har anført, at disse andre bud ikke blev afvist på grund af manglende fremsendelse i dobbelt kuvert, idet begge kuverter skulle være forseglede. Sagsøgeren finder således i den foreliggende sag at have været genstand for en anderledes behandling i en ensartet situation, uden at denne forskel kan begrundes objektivt.
109 Det almindelige ligebehandlingsprincip, i forhold til hvilket finansforordningens artikel 89, stk. 1, udgør en gennemførelsesbestemmelse på området for offentlige kontrakter, finder anvendelse mellem de tilbudsgivere, der deltager i en given udbudsprocedure. Som Parlamentet har gjort gældende, ville en anerkendelse af sagsøgerens argumentation i den foreliggende sag imidlertid føre til en tilsidesættelse af dette princip i forhold til de andre tilbudsgivere, der har afgivet bud i den i den foreliggende sag omhandlede udbudsprocedure, eftersom sagsøgeren – der ikke befandt sig i en i forhold til disse andre tilbudsgivere ensartet situation med hensyn til kravet om afgivelse af buddet i dobbelt kuvert, idet begge kuverter skulle være forseglede – da ville nyde godt af den samme behandling som disse.
110 Hvad angår sagsøgerens krav om, at selskabet i den foreliggende sag behandles på samme måde, som det er blevet behandlet i andre udbudsprocedurer, skal det i øvrigt bemærkes, at selv hvis det antages, at sagsøgeren faktisk har fremsendt andre bud under lige så ikke-forskriftsmæssige omstændigheder som i den foreliggende sag, kan selskabet ikke under henvisning til ligebehandlingsprincippet kræve at få fordel af en ulovlighed. Det fremgår af analysen af de to første anbringender i nærværende sag, at den ordregivende myndighed er forpligtet til at afvise buddet i det tilfælde, hvor en tilbudsgiver ikke overholder forpligtelsen til at fremsende sit bud i dobbelt kuvert, idet begge kuverter skal være forseglede, i henhold til kravene i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 143 og udbudsbekendtgørelsens punkt 2, stk. 4.
111 Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at imødekomme den anmodning om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, som sagsøgeren har anmodet om, og hvis resultat under alle omstændigheder ikke ville få indflydelse på vurderingen af det foreliggende anbringende.
112 Heraf følger, at det tredje anbringende om, at der er sket en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, skal forkastes.
E – Det fjerde anbringende om, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
1. Parternes argumenter
113 Sagsøgeren har med det fjerde anbringende gjort gældende, at den anfægtede afgørelse udgør en individuel foranstaltning, som er ugunstig for selskabet. Sagsøgeren finder derfor, at selskabet i henhold til artikel 41, stk. 2, litra a), i chartret om grundlæggende rettigheder burde være blevet hørt, inden nævnte afgørelse blev truffet. Ifølge sagsøgeren kunne selskabet, såfremt udvalget til åbning af buddene havde hørt dets forklaringer, have overbevist udvalget om, at buddets fortrolighed var blevet bevaret, og der kunne være blevet truffet en anden afgørelse.
114 Parlamentet har bestridt sagsøgerens argumenter.
2. Rettens bemærkninger
115 Det skal for det første fastslås, at sagsøgeren inden for rammerne af det fjerde anbringende har anført, at der er sket en tilsidesættelse af retten til at blive hørt inden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse. Sagsøgeren har således gjort gældende, at nævnte afgørelse udgør en ugunstig individuel foranstaltning, som er blevet truffet over for selskabet, som omhandlet i artikel 41, stk. 2, litra a), i chartret om grundlæggende rettigheder. I denne henseende skal sagsøgerens argumentation tillige bedømmes i forhold til princippet om overholdelse af retten til forsvar, som udgør et generelt EU-retligt princip.
116 Ifølge fast retspraksis skal spørgsmålet om, hvorvidt retten til forsvar er blevet tilsidesat, bedømmes ud fra de specielle omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, navnlig arten af den pågældende retsakt og den sammenhæng, hvori den er vedtaget, samt de retsregler, som gælder på det pågældende område (jf. Domstolens dom af 18.7.2013, forenede sager C-584/10 P, C-593/10 P og C-595/10 P, Kommissionen mod Kadi, EU:C:2013:518, præmis 102 og den deri nævnte retspraksis).
117 Hvad angår de gældende regler skal det bemærkes, at finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne fastsætter de former, som kontakterne mellem de ordregivende myndigheder og tilbudsgiverne kan antage, og at disse bestemmelser har til formål at sikre deltagernes adgang til procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter under overholdelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling af kandidaterne. Der er imidlertid ingen bestemmelse, der fastsætter, at den ordregivende myndighed er forpligtet til at anmode om en tilbudsgivers synspunkt, inden vedkommendes bud afvises på grund af manglende overholdelse af de formelle krav, der er fastsat i dokumentationen for kontrakten, og hvis overholdelse frembyder en afgørende karakter.
118 Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt den ret til at blive hørt inden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, som sagsøgeren har påberåbt sig, kan udledes af det generelle princip om overholdelse af retten til forsvar, skal det bemærkes, at overholdelsen af dette princip skal sikres selv i tilfælde, hvor der ikke foreligger særlige regler, men at det, for at en sådan tilsidesættelse kan medføre annullation, kræves, at proceduren kunne have ført til et andet resultat, hvis retten til forsvar ikke var blevet tilsidesat (Domstolens dom af 11.11.1987, sag 259/85, Frankrig mod Kommissionen, Sml. s. 4393, præmis 12 og 13).
119 I denne henseende skal det for det første bemærkes, at den anfægtede afgørelse udgør en stillingtagen til et bud, der blev afsendt på sagsøgerens initiativ, og at begrundelsen for nævnte afgørelse alene er baseret på undersøgelsen af den formelle indlevering af de dokumenter, som sagsøgeren afgav i forbindelse med en udbudsprocedure, mens de formkrav, som tilbudsgiverne skulle overholde, var præcist angivet i udbudsbekendtgørelsen. Den anfægtede afgørelse er således ikke baseret på nogen faktisk eller retlig betragtning, som sagsøgeren legitimt kunne være uvidende om. Følgelig kan sagsøgeren ikke med føje hævde, at Parlamentet var forpligtet til at høre selskabet inden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.
120 I øvrigt skal det for det andet tillige påpeges, at Parlamentet som fastslået under behandlingen af de to første anbringender i nærværende sag var forpligtet til at afvise sagsøgerens bud på grund af selskabets manglende overholdelse af de i udbudsbekendtgørelsen foreskrevne formelle krav. Under disse omstændigheder kunne sagsøgerens mulighed for at fremsætte bemærkninger ikke udøve den mindste indflydelse på, hvordan det ville gå selskabets bud.
121 Følgelig skal det fjerde anbringende om, at der er sket en tilsidesættelse af sagsøgerens påståede ret til at blive hørt inden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, ligeledes forkastes, uden at det er fornødent at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, litra a), i chartret om grundlæggende rettigheder med føje kan påberåbes over for den ordregivende myndighed i forbindelse med en procedure om indgåelse af en offentlig kontrakt.
122 Det følger af det foregående i sin helhed, at Parlamentet bør frifindes.
Sagens omkostninger
123 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Parlamentets påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Sjette Afdeling):
1) Europa-Parlamentet frifindes.
2) Euris Consult Ltd betaler sagens omkostninger.
Frimodt Nielsen | Dehousse | Collins |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 30. april 2014.
Underskrifter