Language of document : ECLI:EU:F:2009:22

PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

10. marts 2009

Sag F-106/07

Stavros Giaprakis

mod

Den Europæiske Unions Regionsudvalg

»Personalesag – tjenestemænd – vederlag – overførsel af en del af vederlaget uden for tjenestelandet – artikel 17, stk. 2, litra b), i bilag VII til den tidligere vedtægt – boligopsparing – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – betingelser – fejl ved overførslerne – åbenbar fejl«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Stavros Giaprakis har nedlagt påstand dels om annullation af Regionsudvalgets afgørelse af 21. november 2006 om i henhold til vedtægtens artikel 85 at kræve de beløb tilbagebetalt, som sagsøgeren fik udbetalt i medfør af justeringskoefficienten for den del af hans vederlag, der blev overført til Frankrig fra april 2004 til juni 2005, i alt 1 246,06 EUR, dels om, at Regionsudvalget tilpligtes at tilbagebetale ham et beløb på 1 246,06 EUR, som blev tilbageholdt i hans vederlag, og endelig at betale ham et beløb på 1 000 EUR som erstatning for den ikke-økonomiske skade som følge af førnævnte afgørelse af 21. november 2006.

Udfald: Regionsudvalgets afgørelse af 21. november 2006 om tilbagebetaling af de beløb, der er fremkommet ved anvendelse af justeringskoefficienten på den del af sagsøgerens vederlag, der blev overført til Frankrig fra april 2004 til juni 2005, i alt 1 246,06 EUR, annulleres. Regionsudvalget tilbagebetaler sagsøgeren et beløb på 1 246,06 EUR forhøjet med morarenter fra tilbagesøgningen indtil den faktiske betaling til den af Den Europæiske Centralbank fastsatte sats for primære refinansieringsoperationer for den pågældende periode forhøjet med 2 procentpoints. I øvrigt frifindes Regionsudvalget. Regionsudvalget betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – skrivelse fra administrationen, hvorved den pågældende underrettes om, at administrationen har til hensigt at foretage tilbagesøgning af det fejlagtigt udbetalte beløb, hvis denne ikke fremkommer med en tilfredsstillende forklaring eller supplerende dokumentation

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – betingelser – åbenbart fejlagtig udbetaling – den pågældendes kendskab hertil – overførsel af en del af tjenestemandens vederlag uden for tjenestelandet til en boligopsparingskonto

(Tjenestemandsvedtægten, art. 85; bilag VII, art. 17, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – søgsmål – fuld prøvelsesret – erstatning af det af tjenestemanden lidte økonomiske tab som følge af den ulovlige tilbagesøgning af et beløb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1)

1.       En skrivelse fra administrationen, hvorved en tjenestemand underrettes om, at administrationen, såfremt tjenestemanden ikke fremkommer med en tilfredsstillende forklaring eller supplerende dokumentation, har til hensigt at kræve visse fejlagtigt udbetalte beløb tilbagebetalt, og som ikke anfører hverken beløbet for den eventuelle tilbagesøgning eller vilkårene for tilbagesøgningen, kan ikke anses for at være en akt, der går tjenestemanden imod, da den ikke direkte og umiddelbart berører hans interesser ved væsentligt at ændre hans retsstilling og heller ikke udgør en endelig stillingtagen fra administrationens side. Endvidere gør en sådan skrivelse det heller ikke muligt for den pågældende at vurdere, hvorvidt han vil anfægte denne ved at indbringe en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

(jf. præmis 45 og 46)

2.      Det fremgår af vedtægtens artikel 85, at et krav om tilbagebetaling af et fejlagtigt udbetalt beløb er underlagt to kumulative betingelser, hvoraf den første betingelse er, at der foreligger en åbenbart fejlagtig udbetaling, som administrationen har til hensigt at kræve tilbagebetalt, og den anden betingelse er, at tjenestemanden havde kendskab til fejlen, eller at denne var så åbenbar, at han burde have kendt den.

Selv om det antages, at artikel 17, stk. 2, i bilag VII til vedtægten i den affattelse, der var gældende, før ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som gør det muligt for en tjenestemand at overføre en del af sit vederlag uden for tjenestelandet til dækning af udgifter, som navnlig følger af regelmæssige og dokumenterede udgifter, som han skal afholde uden for det land, hvor hans institution er beliggende, eller uden for det land, hvor han udøver sit arbejde, ikke finder anvendelse, når overførslen sker med henblik på indsættelse på en boligopsparingskonto, der er anerkendt som sådan i en medlemsstats lovgivning, er den fejlagtige karakter af en sådan overførsel ikke så åbenbar, at nævnte tjenestemand burde have kendt den, navnlig når ordlyden af de gældende retsakter ikke gør det muligt at give et klart og utvetydigt svar på spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse finder anvendelse på en sådan overførsel, og når de kompetente tjenestegrenes adfærd med rimelighed har kunnet give den pågældende grund til at tro, at de var favorabelt indstillede over for denne anvendelse.

(jf. præmis 58, 68, 69, 72 og 74)

3.       Fællesskabets retsinstanser i personalesager, som har fuld prøvelsesret i tvister, der angår pengebeløb, har kompetence til som erstatning for det økonomiske tab at fastslå, at der skal ske tilbagebetaling til sagsøgeren af et beløb, som administrationen fejlagtigt har tilbagesøgt, med tillæg af morarenter fra datoen for tilbagesøgningen, og indtil effektiv betaling sker.

(jf. præmis 81 og 82)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 18. september 2002, sag T-29/01, Puente Martín mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 157, og II, s. 833, præmis 88, 9. juli 2003, sag T-22/01, Efthymiou mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 177, og II, s. 891, præmis 45.

Personaleretten: 16. januar 2007, sag F-126/05, Borbély mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 73.