Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 30. maj 2002 af Etablissements Toulorge mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

    (Sag T-167/02)

    (Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 30. maj 2002 anlagt sag mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union af Etablissements Toulorge, Bricquebec (Frankrig), ved avocats Denis Waelbroek og Dirk Brinckman.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2/EF af 28. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og om ophævelse af Kommissionens direktiv 91/357/EØF annulleres.

(Det fastslås, at Fællesskabet som repræsenteret ved Rådet og Europa-Parlamentet er erstatningsansvarlig uden for kontraktforhold, og de sagsøgte tilpligtes at erstatte ethvert tab, som sagsøgeren har lidt som følge af dette direktiv.

(Parterne pålægges inden for en rimelig frist i henhold til Retten i første instans' afgørelse at fremlægge de nøjagtige beløb for tabets størrelse, som parterne kan nå til enighed om, eller i mangel af en sådan enighed, at parterne pålægges inden for den samme frist at meddele Retten yderligere påstande, hvoraf de nøjagtige beløb fremgår.

(Det fastslås, at der skal betales en årlige rente på 8% (eller den sats som Retten finder rimelig) fra datoen for Rettens afgørelse om Fællesskabets ansvar og indtil betalingens gennemførelse.

(Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved det omtvistede direktiv pålægges fabrikanterne af foderblandinger til produktionsdyr en forpligtelse til præcist at angive mængden af alle fodermidler i deres produkter med det formål at beskytte folkesundheden ved en bedre mulighed for tilbagesporing af ingredienserne. Ifølge sagsøgeren medfører denne foranstaltning en tvungen udbredelse af den knowhow og af de grundlæggende forretningshemmeligheder, som fabrikanter af foderblandinger ligger inde med.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort gældende, at flere rettigheder, der er sikrede i Fællesskabets retsorden og ved de formål, der forfølges i traktaten, er blevet tilsidesat. Det anfægtede direktiv er således i modstrid med beskyttelsen af en ufordrejet konkurrence og fremmelsen af den teknologiske forskning og udvikling. Direktivet respekterer endvidere ikke ejendomsretten og retten til fri erhvervsudøvelse. Sagsøgeren har endelig påstået, at direktivet er i modstrid med formålet om at forbedre landbrugsprodukterne og beskytte miljøet.

Sagsøgeren har bl.a. påstået, at den omtvistede foranstaltning er uforholdsmæssig. Direktivet er ifølge sagsøgeren ikke egnet til at opfylde det forfulgte formål om at beskytte folkesundheden og går under alle omstændigheder videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå et sådant formål. Sagsøgeren har ligeledes anført, at direktivet ikke i sig selv sikrer produktkvaliteten, at det ikke forbedrer tilbagesporingen af ingredienserne, og at det medfører uforholdsmæssige etiketteringsomkostninger.

Sagsøgeren har endelig anført, at foranstaltningen er truffet på et forkert retligt grundlag. Ifølge sagsøgeren burde artikel 37 EF være valgt som hjemmel i stedet for traktatens artikel 152, idet det omtvistede direktiv ikke har nogen forbindelse med veterinær- og plantesundhedsområdet.

____________