Appel iværksat den 12. januar 2022 af KS og KD til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 10. november 2021 i sag T-771/20, KS og KD mod Rådet m.fl.

(Sag C-29/22 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: KS og KD (ved solicitor J. Stojsavljevic-Savic, F. Randolph, QC og barrister P. Koutrakos)

De øvrige parter i appelsagen: Rådet for den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og EU’s Udenrigstjeneste (EEAS)

Appellanternes påstande

Appellen antages til realitetsbehandling, den appellerede kendelse ophæves og de nedlagte påstande for Retten tages til følge.

Subsidiært, antages appellen til realitetsbehandling og sagen hjemvises til Retten til endelig afgørelse.

De indstævnte tilpligtes af betale omkostningerne i forbindelse med denne appel, sagen for Retten og sagen for Human Rights Review Panel of EULEX.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen begrundes med, at Retten begik en retlig fejl ved at afvise, at den havde kompetence til at påkende den sag, som appellanterne havde anlagt, med påstand om erstatning for den skade, de har lidt som følge af de indstævntes krænkelse af deres grundlæggende menneskerettigheder. Anbringendet er opdelt i fire led.

For det første begik Retten en retlig fejl ved at anvende en bred fortolkning af FUSP (Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik), som er fastsat i artikel 24, stk. 1, andet afsnit, sidste punktum, TEU og artikel 275, stk. 1, TEUF.

For det andet begik Retten en retlig fejl ved at anvende dommen af 6. oktober 2020, Bank Refah Kargaran mod Rådet (C-134/19 P, EU:C:2020:793), forkert.

For det tredje begik Retten en retlig fejl ved at anvende dommen af 25. marts 2021, Carvalho m.fl. mod Parlamentet og Rådet (C-565/19 P, ikke offentliggjort i Sml., EU:C:2021:252), forkert.

For det fjerde begik Retten en retlig fejl ved ikke at behandle væsentlige dele af kravet og ikke give tilstrækkelige begrundelser for afgørelsen.

____________