Language of document : ECLI:EU:T:2015:362





Rettens dom (Niende Afdeling) af 4. juni 2015 – Stayer Ibérica mod KHIM – Korporaciya »Masternet« (STAYER)

(Sag T-254/13)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-figurmærke STAYER – det ældre internationale ordmærke STAYER – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der først fremlægges for Retten – udelukket (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65) (jf. præmis 18)

2.                     EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – ugyldighedssag – kendsgerninger og beviser ikke fremlagt til støtte for ugyldighedsbegæringen inden for den herfor fastsatte frist – hensyntagen – appelkammerets skønsbeføjelse (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 42, stk. 2 og 3, art. 57, stk. 1, 2 og 3, og art. 76, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 22, stk. 2, og art. 40, stk. 6) (jf. præmis 27-33)

3.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 66, 67, 70 og 103)

4.                     EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – relative ugyldighedsgrunde – eksistensen af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – figur- og ordmærkerne STAYER [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b), og art. 53, stk. 1, litra a)] (jf. præmis 76, 94, 99, 102 og 105-107)

5.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de berørte varer eller tjenesteydelser – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 80)

6.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varer – varer, der supplerer hinanden [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 96 og 98)

7.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – stævning – intervenientens svarskrift – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – anbringender, der ikke er anført i stævningen og det skriftlige indlæg – generel henvisning til andre skriftlige indlæg – afvisning [statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), art. 46, stk. 1, litra b), og art. 135] (jf. præmis 100)

Angående

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. marts 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2196/2011-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem ZAO Korporaciya »Masternet« og Stayer Ibérica, SA.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 4. marts 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2196/2011-2) annulleres, for så vidt som den erklærer EF-figurmærket STAYER ugyldigt for »dele af maskiner, diamantskæreværktøjer til skæring, fræsning og rengøring; borehoveder og skiver til skæring af marmor, granit, sten, sandsten, gulvfliser, teglsten, mursten, beton, macadam og mere generelt skæreværktøjer, såsom dele af maskiner indeholdt i klasse 7« i klasse 7 samt for »hånddrevne slibeværktøjer (skiver og slibeskiver)« i klasse 8.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

Harmoniseringskontoret, Stayer Ibérica, SA og ZAO Korporaciya »Masternet« bærer hver deres egne omkostninger.