DOMSTOLENS DOM (Tiende Afdeling)
16. december 2021 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – luftforurening – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – direktiv 2003/87/EF – anlæg til forbrænding af brændsel – bilag I – samlet nominel indfyret termisk effekt – bestemmelser om beregning – sammenlægningsreglen«
I sag C-575/20,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Fővárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest, Ungarn) ved afgørelse af 29. september 2020, indgået til Domstolen den 3. november 2020, i sagen:
Apollo Tyres (Hungary) Kft.
mod
Innovációért és Technológiáért Felelős Miniszter,
har
DOMSTOLEN (Tiende Afdeling),
sammensat af formanden for Fjerde Afdeling, C. Lycourgos (refererende dommer), som fungerende formand for Tiende Afdeling, og dommerne I. Jarukaitis og M. Ilešič,
generaladvokat: E. Tanchev (1),
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Apollo Tyres (Hungary) Kft. ved T. Biczi, ügyvéd,
– den ungarske regering ved M. Z. Fehér et K. Szíjjártó, som befuldmægtigede,
– Europa-Kommissionen ved G. Wils, B. De Meester og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af punkt 3 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT 2003, L 275, s. 32), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 (EUT 2018, L 76, s. 3) (herefter »direktiv 2003/87«).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Apollo Tyres (Hungary) Kft. (herefter »Apollo Tyres«) og Innovációért és Technológiáért Felelős Miniszter (ministeren for innovation og teknologi, Ungarn) (herefter »ministeren for innovation«) vedrørende den bøde, som sidstnævnte har pålagt dette selskab med den begrundelse, at selskabet har udledt drivhusgasser uden at være indehaver af en emissionstilladelse.
Retsforskrifter
EU-retten
3 Artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87 bestemmer:
»Dette direktiv finder anvendelse på emissioner fra de i bilag I opførte aktiviteter og de drivhusgasser, der er anført i bilag II.«
4 Dette direktivs artikel 3 fastsætter:
»I dette direktiv forstås ved:
[…]
b) »emission«: udledning af drivhusgasser i atmosfæren fra kilder i et anlæg eller udledning fra et luftfartøj, der udfører en af de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter, af de for denne aktivitet anførte gasser
[…]
e) »anlæg«: en stationær teknisk enhed, hvor en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter udføres tillige med eventuelle andre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening
[…]«
5 Det nævnte direktivs artikel 4 fastsætter:
»Medlemsstaterne sikrer, at anlæg fra den 1. januar 2005 kun udfører de i bilag I opførte aktiviteter, hvorved der udledes en for den pågældende aktivitet anført gas, hvis anlæggets driftsleder er i besiddelse af en tilladelse udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 5 og 6, eller anlægget er undtaget fra [Den Europæiske Unions] ordning for handel med kvoter [ETS] i medfør af artikel 27. Dette gælder også for anlæg, der medtages i henhold til artikel 24.«
6 Samme direktivs artikel 7 fastsætter:
»Driftslederen underretter den kompetente myndighed om alle planlagte ændringer i anlæggets art eller drift eller en eventuel udvidelse eller betydelig begrænsning af dets kapacitet, som kan medføre, at drivhusgasemissionstilladelsen skal ajourføres. I påkommende tilfælde ajourfører den kompetente myndighed tilladelsen. Hvis anlæggets driftsleder udskiftes, ajourfører den kompetente myndighed tilladelsen med den nye driftsleders navn og adresse.«
7 Artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87 har følgende ordlyd:
»I perioden indtil den 31. december 2020 sørger medlemsstaterne for, at driftslederen for hvert anlæg senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter, bortset fra kvoter udstedt efter kapitel II, der svarer til de samlede emissioner fra det pågældende anlæg i det foregående kalenderår som verificeret efter artikel 15, og at nævnte kvoter derefter annulleres. Medlemsstaterne sørger i perioden fra den 1. januar 2021 for, at driftslederen for hvert anlæg senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter, der svarer til de samlede emissioner fra det pågældende anlæg i det foregående kalenderår som verificeret efter artikel 15, og at nævnte kvoter derefter annulleres, dog med forbehold af den i artikel 28b omhandlede revision.«
8 Direktivets artikel 14, stk. 3, bestemmer:
»Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen af et anlæg eller luftfartsoperatøren overvåger og rapporterer emissionerne fra det pågældende anlæg i hvert kalenderår eller, fra den 1. januar 2010, fra det luftfartøj, operatøren driver, til den kompetente myndighed efter udgangen af det pågældende år i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte retsakter.«
9 Direktivets artikel 27a, stk. 3, bestemmer:
»Medlemsstaterne kan fra [Unionens] ETS desuden udelukke reserve- eller backupenheder, som ikke har været i drift i mere end 300 timer om året i hvert af de tre år, der ligger forud for underretningen i henhold til stk. 1, litra a), på de samme betingelser, der er fastsat i stk. 1 og 2.«
10 Blandt de aktiviteter, der er nævnt i bilag I til dette direktiv, med overskriften »kategorier af aktiviteter omhandlet i direktivet« fremgår »[f]orbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW (undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller kommunalt affald«).
11 Punkt 3 i nævnte bilag bestemmer:
»Når et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt det skal medtages i [Unionens] ETS, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle anlæggets tekniske enheder, der forbrænder brændsel. Disse enheder kan bl.a. omfatte alle typer af kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, industriovne, forbrændingsovne, sintringsovne, brændeovne, tørreovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbrænding, gasflaring og termiske eller katalytiske efterbrændere. Enheder med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW og enheder, der udelukkende anvender biomasse, indgår ikke i denne beregning. »Enheder, der udelukkende anvender biomasse«, omfatter enheder, der kun anvender fossile brændstoffer under opstart og nedlukning.«
Ungarsk ret
12 Artikel 2, nr. 24, i az üvegházhatású gázok közösségi kereskedelmi rendszerében és az erőfeszítés-megosztási határozat végrehajtásában történő részvételről szóló 2012. évi CCXVII. törvény (lov nr. 217 af 2012 om deltagelse i Fællesskabsordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om gennemførelsen af afgørelsen om indsatsfordeling) (Magyar Közlöny 2012/180. (XII.27.)) bestemmer:
»anlæg: en stationær teknisk enhed, hvor der udføres en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i punkt I-XXI i bilag I, eller enhver anden aktivitet, der er teknologisk forbundet hermed, samt aktiviteter med teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som giver anledning til de drivhusgasemissioner, der er anført i bilag I, eller som har direkte indvirkning på de nævnte emissioner«.
13 Under punkt 3.1 i bilag I til denne lov er aktivitet defineret som »[f]orbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW (undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller kommunalt affald)«.
14 Artikel 1, stk. 5, i az üvegházhatású gázok közösségi kereskedelmi rendszerében és az erőfeszítés-megosztási határozat végrehajtásában való részvételről szóló 2012. évi CCXVII. törvény végrehajtásának egyes szabályairól szóló 410/2012. (XII. 28.) Korm. rendelet (regeringsdekret nr. 410 af 29.12.2012 om visse gennemførelsesbestemmelser til lov nr. 217 af 2012 om deltagelse i fællesskabsordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om gennemførelsen af afgørelsen om indsatsfordeling) (Magyar Közlöny 2012/182. (XII.28.)) bestemmer:
»Myndigheden udsteder på grundlag af en administrativ afgørelse en emissionstilladelse, der fastsætter betingelserne for miljømæssig anvendelse, når den fastslår, at driftslederen opfylder de betingelser, der er fastsat i loven om handelsordningen. De detaljerede materielle betingelser for emissionstilladelsen er fastsat i bilag 3.«
15 Punkt 2.7 i bilag 2 til dette dekret har følgende ordlyd:
»Når et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt det skal medtages i fællesskabsordningen, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle anlæggets tekniske enheder, hvor brændstoffet forbrændes i anlægget – herunder det udstyr, der er undtaget i henhold til artikel 15/B i loven om handelsordningen (dvs. reserve- og back-up-enheder). Disse enheder, herunder også det udstyr, der er undtaget i henhold til artikel 15/B i loven om handelsordningen, kan bl.a. omfatte alle typer af kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, industriovne, forbrændingsovne, sintringsovne, brændeovne, tørreovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbrænding, gasflaring og termiske eller katalytiske efterbrændere. Enheder med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW og enheder, der udelukkende anvender biomasse, indgår ikke i denne beregning. »Enheder, der udelukkende anvender biomasse« omfatter ligeledes enheder, der kun anvender fossile brændstoffer under opstart og nedlukning.«
16 Artikel 2, punkt 7, i a 140 kWth és annál nagyobb, de 50 MWth-nál kisebb teljes névleges bemenő hőteljesítményű tüzelőberendezések működési feltételeiről és légszennyező anyagainak kibocsátási határértékeiről szóló 53/2017. (X. 18.) FM rendelet (landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 53 af 18.10.2018 om driftsbetingelser for forbrændingsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 140 kW eller derover, men under 50 MW, og emissionsgrænseværdier for luftforurenende stoffer) (Magyar Közlöny 2017/169. (X. 18.)) bestemmer:
»Den nominelle indfyrede termiske effekt er brændstofindholdet udtrykt i [termisk] kilowatt (kW) eller i [termisk] megawatt (MW) af det brændstof, der pr. tidsenhed leveres til den pågældende forbrændingsenhed, der er nødvendigt for, at forbrændingsenheden kan fungere ved den nominelle effekt, der er fastsat i myndighedens afgørelse.«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
17 I forbindelse med produktionen af dæk driver Apollo Tyres tre dampkedler.
18 Enerepræsentanten for fabrikanterne af disse kedler har attesteret, at kedlernes maksimale forbrændingseffekt ved hjælp af software var blevet justeret til værdierne 8,991 MW, 8,791 MW og 8,962 MW. For at den termiske effekt af disse kedler forbliver under 20 MW, er en af kedlerne desuden altid slukket, således at den maksimale nominelle indfyrede termiske effekt, der kan opnås, er på 17,953 MW (8,991 MW + 8,962 MW). Dette godtgøres ved hjælp af et registreringssystem for gasforbruget, de daglige fortegnelser vedrørende kedlerne og de dokumenter, der registrerer gasforbruget. Driftstilladelsen, som blev udstedt til Apollo Tyres, og som er ændret for beskyttelsen af luftkvaliteten viser ligeledes, at to kedler kan være i drift samtidig med en samlet termisk effekt på 17,953 MW.
19 Den 20. marts 2020 pålagde ministeren for innovation Apollo Tyres en bøde på 29 000 000 HUF (ca. 81 200 EUR) for drivhusgasemissioner uden tilladelse med den begrundelse, at Apollo Tyres, i modsætning til hvad selskabet har gjort gældende, henset til den nominelle indfyrede termiske effekt af de tre kedler, som anlægget udgjorde, havde en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, uden at det var nødvendigt at tage hensyn til begrænsningerne af disse kedlers nominelle effekt.
20 Apollo Tyres har anfægtet lovligheden af denne afgørelse ved Fővárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest, Ungarn).
21 Denne ret ønsker oplyst, om det med henblik på at afgøre, om et anlæg skal indgå i Unionens ETS, er vigtigt, at en teknisk enhed, der udgør en del af dette anlæg, har en direkte indvirkning på emissionerne. Det drejer sig med andre ord om, hvorvidt der i denne tekniske enhed skal udføres en aktivitet, der indebærer forbrænding af brændsel, eller en aktivitet, der er direkte eller teknisk forbundet med en sådan aktivitet.
22 På denne baggrund har Fővárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Kan direktiv 2003/87/EF, navnlig bilag I, punkt 3, fortolkes således, at ved afgørelsen om, hvorvidt den [forbrænding af brændsel], der udføres i det pågældende anlæg, skal medtages i [ETS], skal det ved [beregningen] af anlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt tages i betragtning, at et udstyr, der er en del af det nævnte anlæg, er underlagt en begrænsning (hvilket er fastlagt)?«
Om det præjudicielle spørgsmål
23 Med sit præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om punkt 3 i bilag I til direktiv 2003/87 skal fortolkes således, at der ved beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt af et anlæg skal tages højde for de begrænsninger af dette anlægs maksimale nominelle indfyrede termiske effekt, som driftslederen har pålagt.
24 Det skal for det første bemærkes, at direktiv 2003/87 har til formål at indføre en ordning for handel med emissionskvoter med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser i atmosfæren til et niveau, hvor farlig, menneskeskabt indvirkning på klimaet undgås, og hvis endelige formål er beskyttelse af miljøet (dom af 11.11.2021, Energieversorgungscenter Dresden-Wilschdorf, C-938/19, EU:C:2021:908, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis).
25 Artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87 fastsætter, at direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte emissioner fra de i bilag I opførte aktiviteter og de drivhusgasser, der er anført i bilag II, som bl.a. omfatter kuldioxid (dom af 28.7.2016, Vattenfall Europe Generation, C-457/15, EU:C:2016:613, præmis 28).
26 I overensstemmelse med dette direktivs artikel 3, litra e), er begrebet »anlæg« defineret som en stationær teknisk enhed, hvor en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter udføres tillige med eventuelle andre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening.
27 Blandt de i bilag I til dette direktiv nævnte aktiviteter findes forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller kommunalt affald (dom af 28.7.2016, Vattenfall Europe Generation, C-457/15, EU:C:2016:613, præmis 35).
28 Punkt 3 i bilag I fastsætter en sammenlægningsregel, som præciserer de betingelser, hvorunder det skal vurderes, om den samlede nominelle indfyrede termiske effekt i et anlæg er over 20 MW (jf. i denne retning dom af 29.4.2021, Granarolo, C-617/19, EU:C:2021:338, præmis 59).
29 I henhold til denne sammenlægningsregel beregnes et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt ved at sammenlægge de nominelle indfyrede termiske effekter i alle anlæggets tekniske enheder, der forbrænder brændsel, bortset fra enheder med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW og enheder, der udelukkende anvender biomasse.
30 I det foreliggende tilfælde fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at anlægget i hovedsagen, hvori der forbrændes brændsel, som producerer drivhusgasser, består af tre dampkedler. Selv om den maksimale nominelle indfyrede termiske effekt af hver kedel er højere end 12 MW, kan elektroniske databehandlingsteknikker begrænse kedlernes nominelle indfyrede termiske effekt til henholdsvis 8,991 MW, 8,791 MW og 8,962 MW. Driftslederen af disse kedler har desuden installeret en mekanisme, der medfører, at kun to ud af de tre kedler kan være i drift samtidigt.
31 Med henblik på at besvare det spørgsmål, som den forelæggende ret har stillet, skal det for det første bemærkes, at sammenlægningsreglen i punkt 3 i bilag I til direktiv 2003/87 skal fortolkes således, at den i princippet kræver, at den maksimale nominelle indfyrede termiske effekt skal lægges sammen for alle de tekniske enheder, som det pågældende anlæg består af, selv når disse anlæg ikke er i drift på fuld kapacitet.
32 En sådan fortolkning er for det første i overensstemmelse med det formål, der forfølges med direktiv 2003/87, som i henhold til direktivets artikel 1 består i at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde (jf. dom af 20.6.2019, ExxonMobil Production Deutschland, C-682/17, EU:C:2019:518, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).
33 Dels gør den omstændighed, at der ved beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt i anlægget tages hensyn til den maksimale nominelle indfyrede termiske effekt af enhederne i det pågældende anlæg, det muligt at underkaste flere anlæg, der udleder drivhusgasser, de forpligtelser, der er pålagt ved dette direktiv med henblik på at bevare miljøet.
34 For det andet giver en sådan hensyntagen både den kompetente nationale myndighed for tildeling af emissionskvoter (herefter »den kompetente nationale myndighed«) og driftslederne mulighed for på stabil måde at identificere de anlæg, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.
35 De forpligtelser, der i henhold til direktiv 2003/87 påhviler driftslederne af anlæg, der er underlagt Unionens ETS, og navnlig forpligtelsen i direktivets artikel 4 til at indhente en tilladelse til drivhusgasemissioner, forpligtelsen i direktivets artikel 14, stk. 3, til at overvåge og rapportere drivhusgasemissioner, der er opstået som følge af deres aktiviteter, og forpligtelsen i direktivets artikel 12, stk. 3, til i princippet at returnere et antal kvoter svarende til de samlede emissioner fra deres anlæg, ville blive særdeles vanskelig for den kompetente nationale myndighed at sikre overholdelsen af, hvis et anlæg regelmæssigt kunne blive inkluderet eller ekskluderet af ETS på baggrund af enkle midlertidige ændringer af omfanget af anlæggets forbrænding af brændsel.
36 Hensyntagen til den maksimale nominelle indfyrede termiske effekt for tekniske enheder, som udgør en del af et anlæg, sikrer desuden en forudsigelighed af de begrænsninger, som påhviler driftslederne for de anlæg, der er underlagt Unionens ETS, og er således også en måde at sikre overholdelse af retssikkerhedsprincippet, som kræver, at EU-lovgivningen giver de berørte mulighed for at få et utvetydigt kendskab til deres rettigheder og pligter, således at de kan handle derefter (jf. i denne retning dom af 25.11.2021, Aurubis, C-271/20, EU:C:2021:959, præmis 69 og den deri nævnte retspraksis).
37 For det andet er en sådan fortolkning understøttet af artikel 27a, stk. 3, i direktiv 2003/87. I medfør af denne bestemmelse kan medlemsstaterne fra Unionens ETS udelukke et anlægs reserve- eller back-up-enheder, for så vidt som disse ikke har været i drift i mere end 300 timer om året i hvert af de tre år, der ligger forud for underretningen om disse enheder fra den berørte medlemsstat til Europa-Kommissionen. Det følger heraf, at den blotte omstændighed, at en teknisk enhed i et anlæg ikke fungerer i en bestemt periode, ikke automatisk fører til, at der ikke skal tages hensyn hertil ved afgørelsen af, om det anlæg, som enheden er en del af, er underlagt Unionens ETS.
38 Kommissionens vejledende dokument af 18. marts 2010 vedrørende fortolkningen af bilag I til direktiv 2003/87 (Guidance on Interpretation of Annex I of the EU ETS Directive), som ikke er bindende, men som kan belyse den almindelige opbygning af dette direktiv (jf. i denne retning dom af 18.1.2018, INEOS, C-58/17, EU:C:2018:19, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis), præciserer desuden i punkt 3.3.1, at den samlede nominelle indfyrede termiske effekt normalt specificeres af fabrikanten og vises på det tekniske apparat med samtykke fra en kontrolmyndighed.
39 For det tredje bekræftes nødvendigheden af ved beregningen af et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt at tage hensyn til den maksimale nominelle indfyrede termiske effekt i de tekniske enheder, som anlægget består af, yderligere af den omstændighed, at flere sprogversioner af punkt 3 i bilag I til direktiv 2003/87, bl.a. på sprogene spansk, græsk, italiensk, ungarsk, nederlandsk eller portugisisk, udtrykkeligt henviser til anlæggets »nominelle« termiske effekt, beregnet ved at sammenlægge den »nominelle« termiske effekt af de tekniske enheder, som anlægget består af (jf. analogt dom af 22.6.2021, Latvijas Republikas Saeima (Strafpoints), C-439/19, EU:C:2021:504, præmis 79).
40 Når adjektivet »nominel«, som i det foreliggende tilfælde, anvendes i en teknisk og energimæssig sammenhæng, henviser det i sin normale betydning til en egenskab eller ydeevne, som er angivet af fabrikanten af et apparat eller et anlæg, eller til den maksimale varige effekt, der opnås under normale driftsbetingelser på tidspunktet for modtagelsen af dette apparat eller dette anlæg, uafhængigt af den omstændighed, at det nævnte apparat eller det pågældende anlæg i givet fald på visse tidspunkter kan fungere under en sådan maksimal effekt.
41 Når dette er sagt, kan det for det andet ikke udelukkes, at en kapacitetsbegrænsning eller standsning af et anlæg eller en teknisk enhed, som det er sammensat af, under visse betingelser kan tages i betragtning ved afgørelsen af, om anlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt fortsat er større end 20 MW.
42 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at for at sikre, at de oplysninger om omstændigheder, der skal lægges vægt på inden for rammerne af Unionens ETS, er korrekte, fastsætter artikel 7 i direktiv 2003/87 en pligt for driftslederne til at underrette de nationale kompetente myndigheder om alle væsentlige udvidelser eller begrænsninger i deres anlægs kapacitet, som vil kunne bevirke, at drivhusgasemissionstilladelsen skal ajourføres (jf. i denne retning dom af 8.3.2017, ArcelorMittal Rodange et Schifflange, C-321/15, EU:C:2017:179, præmis 25 og 26). Det følger heraf, at når selve forbrændingskapaciteten i et anlæg mindskes til under 20 MW, skal denne driftsleder kunne gøre gældende over for den kompetente nationale myndighed, at anlægget ikke længere er underlagt en forpligtelse til at være i besiddelse af en emissionstilladelse.
43 Når permanente og kontrollerbare begrænsninger pålægges den maksimale nominelle indfyrede termiske effekt af et anlæg eller en af dets enheder, ville det i øvrigt være i strid med det formål, der forfølges med direktiv 2003/87, således som det er anført i denne doms præmis 32, om at undlade at tage hensyn til sådanne begrænsninger med henblik på at afgøre, om dette anlæg stadig er omfattet af Unionens ETS.
44 Det vejledende dokument, der er nævnt i denne doms præmis 38, præciserer i øvrigt under punkt 4.3, at der kan tages hensyn til retlige eller fysiske begrænsninger, som faktisk forhindrer en fuldstændig anvendelse af den maksimale nominelle indfyrede termiske effekt, for så vidt som disse begrænsninger dels er klart identificeret af den kompetente nationale myndighed i en eksigibel retsakt, dels er genstand for en regelmæssig kontrol fra denne myndigheds side.
45 Henset til det ovenstående, og navnlig henset til de ikke-bindende retningslinjer, der fremgår af det vejledende dokument, skal det fastslås, at med henblik på den regel om sammenlægning, der er fastsat i punkt 3 i bilag I til direktiv 2003/87, skal den maksimale nominelle indfyrede termiske effekt af en teknisk enhed, der udgør en del af et anlæg, ikke tages i betragtning i sin helhed, når denne produktionskapacitet for det første rent faktisk er blevet begrænset af driftslederen på permanent måde, dvs. på en sådan måde, at denne begrænsning ikke kan gøres om, uden at det vil kræve et større teknisk indgreb eller uden tilladelse fra den nationale kompetente myndighed, og for det andet når denne begrænsnings permanente karakter faktisk kan efterprøves af denne myndighed. I denne henseende pålægger det denne driftsleder at fremlægge de nødvendige beviser for den pågældende myndighed.
46 Forudsat at de betingelser, der er nævnt i denne doms foregående præmis, er opfyldt, fører standsningen af en teknisk enhed, der udgør en del af et anlæg, til, at der ikke skal tages hensyn til denne enheds maksimale nominelle indfyrede termiske effekt ved denne sammenlægningsregel.
47 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det af den forelæggende ret forelagte spørgsmål besvares med, at punkt 3 i bilag I til direktiv 2003/87 skal fortolkes således, at et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt skal beregnes ved at sammenlægge den maksimale nominelle indfyrede termiske effekt af de tekniske enheder, som anlægget består af, medmindre de begrænsninger af denne maksimale nominelle indfyrede termiske effekt, som driftslederen har pålagt, er permanente, og at disse begrænsninger, ligesom deres permanente karakter, faktisk kan efterprøves af den nationale myndighed, der er kompetent til tildeling af emissionskvoter.
Sagsomkostninger
48 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:
Punkt 3 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018, skal fortolkes således, at et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt skal beregnes ved at sammenlægge den maksimale nominelle indfyrede termiske effekt af de tekniske enheder, som anlægget består af, medmindre de begrænsninger af denne maksimale nominelle indfyrede termiske effekt, som driftslederen har pålagt, er permanente, og at disse begrænsninger, ligesom deres permanente karakter, faktisk kan efterprøves af den nationale myndighed, der er kompetent til tildeling af emissionskvoter.
Underskrifter