Language of document :

Rettens dom af 10. juli 2012 - Smurfit Kappa Group mod Kommissionen

(Sag T-304/08) 

(Statsstøtte - emballageprodukter af bølgepap - støtte til opførelsen af en papirfabrik - retningslinjerne om national regionalstøtte - beslutning, hvorved en støtteforanstaltning erklæredes forenelig med fællesmarkedet - formaliteten - gyldigheden af den fuldmagt, en juridisk person har udstedt til sine advokater - vedtagelsen af en beslutning efter afslutningen af den indledende undersøgelse - søgsmålskompetence - de berørte parters processuelle rettigheder - alvorlige vanskeligheder, der gav grund til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure - Kommissionens udøvelse af sin skønsbeføjelse - artikel 87, stk. 3, litra a), EF - artikel 88, stk. 2 og 3, EF - artikel 4 i forordning (EF) nr. 659/1999 - procesreglementets artikel 44, stk. 5 og 6)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Smurfit Kappa Group plc (Dublin, Irland) (ved advokaterne T. Ottervanger og E. Henny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Martenczuk og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Propapier PM 2 GmbH, tidligere Propapier PM2 GmbH & Co. KG (Eisenhüttenstadt, Tyskland) (ved advokaterne H.-J. Niemeyer og Ch. Herrmann)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 1107 af 2. april 2008, hvorved en regional støtte, som de tyske myndigheder påtænker at yde til fordel for Propapier PM2 til opførelsen af en papirfabrik i Eisenhüttenstadt, erklæres forenelig med fællesmarkedet (regionen Brandenbourg-Nordost) (Statsstøtte N 582/2007 - Tyskland)

Konklusion

1)    Kommissionens beslutning K(2008) 1107 af 2. april 2008, hvorved en regional støtte, som de tyske myndigheder påtænker at yde til fordel for Propapier PM2 til opførelsen af en papirfabrik i Eisenhüttenstadt (regionen Brandenbourg-Nordost) (Statsstøtte N 582/2007 - Tyskland), annulleres.

2)    Kommissionen og Propapier PM 2 GmbH betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 272 af 25.10.2008.