Sag C-521/11

Amazon.com International Sales Inc. m.fl.

mod

Austro-Mechana Gesellschaft zur Wahrnehmung mechanisch-musikalischer Urheberrechte Gesellschaft mbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof)

»Tilnærmelse af lovgivningerne – intellektuel ejendomsret – ophavsret og beslægtede rettigheder – eneret til reproduktion – direktiv 2001/29/EF – artikel 5, stk. 2, litra b) – rimelig kompensation – anvendelse uden forskel, men med en eventuel ret til tilbagebetaling af den afgift for privatkopiering, der skal finansiere kompensationen – anvendelse af det opkrævede provenu delvist til rettighedshaverne og delvist til sociale og kulturelle institutioner – dobbelt betaling af afgiften for privatkopiering i forbindelse med grænseoverskridende handel«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. juli 2013

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – reproduktionsretten – undtagelse for privatkopiering – rimelig kompensation – finansiering af kompensationen ved en afgift, der anvendes på medier til digital reproduktion – anvendelse uden forskel, men med en eventuel ret til tilbagebetaling af den nævnte afgift – lovlig – betingelser – den nationale rets efterprøvelse

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 5, stk. 2, litra b)]

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – reproduktionsretten – undtagelse for privatkopiering – rimelig kompensation – finansiering af kompensationen ved en afgift, der anvendes på medier til digital reproduktion – afkræftelig formodning for privat brug af sådanne medier – lovlig – betingelser

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 5, stk. 2, litra b)]

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – reproduktionsretten – undtagelse for privatkopiering – rimelig kompensation – finansiering af kompensationen ved en afgift, der anvendes på medier til digital reproduktion – udbetaling af det opkrævede provenu for den nævnte afgift delvist til rettighedshaverne, delvist til sociale og kulturelle institutioner – lovlig – betingelser – den nationale rets efterprøvelse

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 5, stk. 2, litra b)]

4.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – reproduktionsretten – undtagelse for privatkopiering– rimelig kompensation – finansiering af kompensationen ved en afgift, der anvendes på medier til digital reproduktion – forudgående betaling af en tilsvarende afgift i en anden medlemsstat – ingen betydning

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 5, stk. 2, litra b)]

1.        Artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en ordning i en medlemsstat, hvorefter der uden forskel anvendes en afgift for privatkopiering ved den første markedsføring i indlandet i erhvervsøjemed mod vederlag af medier, der er egnede til reproduktion, og hvorefter der samtidig fastsættes en ret til tilbagebetaling af vederlag, der er blevet betalt i det tilfælde, hvor den endelige brug af disse medier ikke er omfattet af det tilfælde, der er omhandlet i den nævnte bestemmelse, når – hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve under hensyntagen til de særlige omstændigheder i hver enkelt national ordning og de grænser, som dette direktiv fastsætter – praktiske vanskeligheder begrunder en sådan finansieringsordning for den rimelige kompensation, og når denne ret til tilbagebetaling er effektiv og ikke gør tilbagebetalingen af den betalte afgift uforholdsmæssigt vanskelig.

(jf. præmis 37 og domskonkl. 1)

2.        Artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at den ikke inden for rammen af en finansieringsordning for den rimelige kompensation, der er omhandlet i denne bestemmelse, ved hjælp af en afgift for privatkopiering, som pålægges personer, der foretager den første markedsføring af medier, der er egnede til reproduktion, på den pågældende medlemsstats område i erhvervsøjemed mod vederlag, er til hinder for, at denne medlemsstat opstiller en afkræftelig formodning for privat brug af sådanne medier, i tilfælde af at disse markedsføres til fysiske personer, når praktiske vanskeligheder, der er forbundet med fastlæggelsen af det private formål med brugen af de omhandlede medier, begrunder, at der kan opstilles en sådan formodning, og for så vidt som den fastsatte formodning ikke fører til, at afgiften for privatkopiering pålægges i tilfælde, hvor den endelige brug af disse medier åbenbart forbliver uden for det tilfælde, der er omhandlet i denne bestemmelse.

(jf. præmis 45 og domskonkl. 2)

3.        Artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at den ret til rimelig kompensation, der er omhandlet i denne bestemmelse, eller den afgift for privatkopiering, der skal finansiere denne kompensation, ikke kan være udelukket, fordi halvdelen af det provenu, der opkræves som nævnte kompensation eller afgift, ikke udbetales direkte til rettighedshaverne til denne kompensation, men til institutioner med sociale og kulturelle formål, der er blevet oprettet til fordel for disse rettighedshavere, for så vidt som disse institutioner med sociale og kulturelle formål faktisk kommer de nævnte rettighedshavere til gode, og institutionernes arbejdsmetoder ikke er diskriminerende, hvilket det påhviler den nationale ret at efterprøve.

Direktiv 2001/29 pålægger nemlig ikke de medlemsstater, der har indført undtagelsen for privatkopiering i deres nationale lovgivning, at sikre rettighedshaverne til den nævnte rimelige kompensation den kontante udbetaling af hele denne kompensation, og det forbyder heller ikke disse medlemsstater inden for rammen af den vide skønsmargen, som de råder over, at fastsætte, at en del af denne kompensation ydes i form af en indirekte kompensation.

Følgelig er den omstændighed, at en del af det provenu, der skal gå til den rimelige kompensation som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29, er bestemt til institutioner med sociale og kulturelle formål til fordel for rettighedshaverne til denne kompensation, ikke i sig selv i strid med formålet med den nævnte kompensation, for så vidt som disse institutioner med sociale og kulturelle formål faktisk kommer rettighedshaverne til gode, og institutionernes arbejdsmetoder ikke er diskriminerende, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.

(jf. præmis 49, 53 og 55 samt domskonkl. 3)

4.        Artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at den pligt, som en medlemsstat har fastsat, til ved markedsføringen i erhvervsøjemed mod vederlag af medier, der er egnede til reproduktion, at betale en afgift for privatkopiering, der skal finansiere den rimelige kompensation som omhandlet i denne bestemmelse, ikke kan være udelukket af den grund, at der allerede er blevet betalt en tilsvarende afgift i en anden medlemsstat.

I betragtning af at en medlemsstat, der har indført undtagelsen for privatkopiering i national ret, og hvori slutbrugerne, som til privat brug foretager reproduktion af et beskyttet værk, er bosiddende, i medfør af sin stedlige kompetence er forpligtet til at sikre en effektiv opkrævning af den rimelige kompensation som erstatning for den skade, rettighedshaverne har lidt, kan den omstændighed, at en afgift, der skal finansiere denne kompensation, allerede er blevet betalt i en anden medlemsstat, ikke påberåbes for at udelukke betalingen i den første medlemsstat af denne kompensation eller den afgift, der skal finansiere denne.

En person, der forud herfor har betalt denne afgift i en medlemsstat, der ikke har stedlig kompetence, kan imidlertid anmode denne om tilbagebetaling heraf i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

(jf. præmis 64-66 og domskonkl. 4)