Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 17. marts 2004

i de forenede sager T-183/02 og T-184/02, El Corte Inglés SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) 1.

(EF-varemærker - indsigelsessag - ældre ordmærker MUNDICOLOR - ansøgning om EF-ordmærket MUNDICOR - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94.)

(Processprog: spansk)

I de forenede sager T-183/02 og T-184/02, El Corte Inglés SA, Madrid (Spanien), ved avocat J.L. Rivas Zurdo, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtiget: J. Crespo Carrillo), intervenient ved Retten i sag T-184/02: Iberia Líneas Aéreas de España, SA, Madrid, ved avocat A. García Torres, den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret i sag T-183/02, González Cabello, SA, Puente Genil (Spanien), angående påstande om, at to afgørelser afsagt den 22. marts 2002 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 798/1999-1 og R 115/2000-1) i indsigelsessagerne mellem henholdsvis González Cabello, SA, og El Corte Inglés, SA og mellem Iberia Líneas Aéreas de Espãna, SA, og El Corte Inglés, SA, annulleres, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, V. Tiili, og dommerne P. Mengozzi og M. Vilaras; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 17. marts 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

Sagsøgeren betaler sagens omkostninger

____________

1 - EFT C 202 af 24.8.2002.