Language of document : ECLI:EU:T:2015:865

Sag T-73/12

Einhell Germany AG m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Dumping – import af visse kompressorer med oprindelse i Kina – delvis nægtelse af tilbagebetaling af betalt antidumpingtold – fastlæggelse af eksportprisen – fradrag af antidumpingtold – begrænsning af annullationens tidsmæssige virkninger«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 18. november 2015

1.      Retslig procedure – fremlæggelse af beviser – frist – for sen indgivelse af beviser – betingelser

(Rettens procesreglement (1991), art. 46, stk. 1, og art. 48, stk. 1)

2.      Retslig procedure – behandling af sager ved Retten – beskyttelse af parterne mod upassende anvendelse af retsakter – rækkevidde

(Instruksen for justitssekretæren ved Retten, art. 5, stk. 6)

3.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – tilbagebetaling af antidumpingtold – beregning af den faktiske dumpingmargen – fastlæggelse af eksportprisen – anvendelse af en beregnet eksportpris – justeringer – intet fradrag for betalt antidumpingtold – betingelse – antidumpingtolden afspejles i videresalgsprisen til den første uafhængige køber i Unionen – valg af analysemetode – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 9, og art. 11, stk. 10)

4.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastlæggelse af eksportprisen – anvendelse af en beregnet eksportpris – betingelser – justeringer – anvendelse af egen drift

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 9)

5.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – tilbagebetaling af antidumpingtold – beregning af den faktiske dumpingmargen – fastlæggelse af eksportprisen – anvendelse af en beregnet eksportpris – justeringer – intet fradrag for betalt antidumpingtold – betingelse – antidumpingtolden afspejles i videresalgsprisen til den første uafhængige køber i Unionen – analysemetode baseret på det enkelte varekontrolnummer

(Rådets forordning nr. 1225/2009, 20. betragtning og art. 11, stk. 10)

6.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – tilbagebetaling af antidumpingtold – beregning af den faktiske dumpingmargen – fastlæggelse af eksportprisen – anvendelse af en beregnet eksportpris – justeringer – fortolkning i lyset af GATT’s antidumpingaftale af 1994 – intet fradrag for betalt antidumpingtold – undtagelse – snæver fortolkning

(Aftalen om anvendelse af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, »antidumpingaftalen af 1994«, art. 2.4, og art. 9.3.3; Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 9, andet afsnit, og art. 11, stk. 10)

7.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – tilbagebetaling af antidumpingtold – beregning af den faktiske dumpingmargen – fastlæggelse af eksportprisen – anvendelse af en beregnet eksportpris – justeringer – intet fradrag for betalt antidumpingtold – betingelse – vurdering fra sag til sag – institutionernes tidligere eller efterfølgende praksis – ingen betydning

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 11, stk. 10)

8.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – tilbagebetaling af antidumpingtold – beregning af den faktiske dumpingmargen – fastlæggelse af eksportprisen – anvendelse af en beregnet eksportpris – justeringer – intet fradrag for betalt antidumpingtold – valg af analysemetode – pligt til at anvende en metode, der er sammenhængende med den, der blev anvendt ved vurderingen af antidumpingtolden afspejles i forhold til den første uafhængige køber i Unionen

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 9 og 11, og art. 11, stk. 10)

9.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – tilbagebetaling af antidumpingtold – beregning af den faktiske dumpingmargen – fastlæggelse af eksportprisen – anvendelse af en beregnet eksportpris – justeringer – intet fradrag for betalt antidumpingtold – bevis for overvæltningen af dette beløb på importøren

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 11, stk. 10)

10.    Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Domstolens begrænsning heraf – delvis annullation af en afgørelse om delvis nægtelse af tilbagebetaling af uberettiget betalt antidumpingtold – nødvendigheden af midlertidigt at opretholde afgørelsens virkninger for at undgå en forpligtelse til at tilbagebetale hele det udbetalte beløb – foreligger ikke

(Art. 264 TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 26-28)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 36-38)

3.      Vedrørende dumping foreskriver artikel 11, stk. 10, i antidumpinggrundforordning nr. 1225/2009 ikke en specifik fremgangsmåde for bedømmelsen af, om en antidumpingtold afspejles korrekt i salgspriserne til den første uafhængige køber i Unionen. I den henseende henviser udtrykket »korrekt« på trods af den dobbelte henvisning til antidumpinggrundforordningens artikel 2, som findes i samme forordnings artikel 11, stk. 10, ikke til en fremgangsmåde ved undersøgelsen eller en i antidumpinggrundforordningens artikel 2 omhandlet regel, men til målsætningen om, at antidumpingtolden skal afspejles i de videresalgspriser, som de selskaber, der er forbundet med den eksporterende producent, anvender i forhold til den første uafhængige køber, der er etableret i Unionen, dvs. til en ændring af disse selskabers adfærd efter indførelsen af antidumpingtolden eller i sidste ende en eliminering af den oprindeligt konstaterede dumpingmargen.

I fraværet af en definition i antidumpinggrundforordningen af en fremgangsmåde, der giver mulighed for at undersøge, om de i samme forordnings artikel 11, stk. 10, fastsatte betingelser er opfyldte, forudsætter valget mellem forskellige metoder, at der foretages en bedømmelse af en række komplicerede økonomiske omstændigheder. Som følge deraf råder Kommissionen over et vidt skøn, når den vælger denne fremgangsmåde, således at Unionens retsinstanser inden for dette område blot skal foretage en begrænset retslig prøvelse.

(jf. præmis 56 og 66-70)

4.      For så vidt angår fastsættelsen af eksportpriser med henblik på vurderingen af, om der foreligger dumping, fremgår det af artikel 2, stk. 9, i antidumpinggrundforordning nr. 1225/2009, at institutionerne i to tilfælde kan anse eksportprisen for at være upålidelig, nemlig hvis der består en forretningsmæssig forbindelse mellem eksportøren og importøren eller en tredjepart, eller hvis der foreligger en kompensationsaftale mellem eksportøren og importøren eller en tredjepart. I alle andre tilfælde er institutionerne ved afgørelsen af, om der foreligger dumping, forpligtede til at tage udgangspunkt i eksportprisen, hvis en sådan eksisterer.

Når eksportprisen beregnes på grundlag af den pris, de importerede varer videresælges til for første gang til en uafhængig køber eller på ethvert rimeligt grundlag, foretager institutionerne af egen drift de i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, andet og tredje afsnit, fastsatte justeringer.

(jf. præmis 58-60)

5.      Med henblik på at fastslå, om den betalte antidumpingtold afspejles i salgspriserne til den første uafhængige køber i Unionen som omhandlet i artikel 11, stk. 10, i antidumpinggrundforordningen nr. 1225/2009, drager anvendelsen af en analysemetode baseret på det enkelte varekontrolnummer (VKN-metoden) ikke den pågældende vares enhedskarakter i tvivl, idet Kommissionen ikke fastsætter en dumpingmargen pr. varekontrolnummer, men en enkelt dumpingmargen for den pågældende vare.

Endvidere gælder det, at når den pågældende vare er kompleks, og de forskellige modeller fremviser forskellige tekniske kendetegn, og priserne kan variere mærkbart, er VKN-metoden, som tilsigter en sammenligning af de varekontrolnumre, hvis kendetegn og videresalgspriser er sammenlignelige, mere passende ved en bedømmelse af udviklingen i videresalgspriserne for den pågældende vare mellem den oprindelige undersøgelsesperiode og tilbagebetalingsundersøgelsesperioden. Til gengæld giver fremgangsmåden ved en undersøgelse på grundlag af stigningen i den samlede omsætning ikke mulighed for at godtgøre, om den forbundne importør faktisk har ændret sin adfærd på markedet, eller om vedkommende tværtimod har iværksat en prispolitik, som giver importøren mulighed for at udligne de mindst solgte modeller med de mest solgte, og således påvirke de realiserede margener.

Derudover bør den betalte antidumpingtolds afspejling ifølge en ordlydsfortolkning af 20. betragtning til antidumpinggrundforordningen og nævnte forordnings artikel 11, stk. 10 undersøges for hver salgspris og derfor snarere i henhold til en metode baseret på den enkelte transaktion eller efter omstændighederne i henhold til en metode baseret på den enkelte model eller en metode baseret på det enkelte varekontrolnummer.

I denne forbindelse indebærer anvendelsen af VKN-metoden ikke, for så vidt som den anvendes på tilsvarende vis på alle led i undersøgelsen af en anmodning om tilbagebetaling, at der opstilles yderligere betingelser for fuld tilbagebetaling af den betalte antidumpingtold, men udelukkende at overholdelsen af de i antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 10, foreskrevne betingelser skal kontrolleres for de enkelte varekontrolnumre snarere end for den pågældende vare samlet.

Den omstændighed, at fremgangsmåden med analyse af hvert enkelt varekontrolnummer ikke er nævnt i antidumpinggrundforordningen, betyder i øvrigt ikke, at den er ulovlig eller åbenbart fejlagtig.

(jf. præmis 75-77, 79, 99 og 117)

6.      Bestemmelserne i antidumpinggrundforordningen nr. 1225/2009 skal så vidt muligt fortolkes i lyset af de tilsvarende bestemmelser i aftalen fra 1994 om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (antidumpingaftalen).

Unionen udstedte således antidumpinggrundforordningen med henblik på at opfylde sine internationale forpligtelser ifølge antidumpingaftalen. Unionen har endvidere ved antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 10, villet gennemføre de særlige forpligtelser, som er indeholdt i antidumpingaftalens artikel 9.3.3. Antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 10, skal således fortolkes i lyset af denne bestemmelse.

I denne henseende fastsætter antidumpingaftalens artikel 2.4, fjerde punktum, i lighed med antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, andet afsnit, et princip om, at »tolden skal betragtes som en omkostning«, i henhold til hvilket told og afgifter, der pålægges mellem importen og videresalget, herunder den betalte antidumpingtold, er omkostninger, der skal fradrages ved beregningen af eksportpriserne. I den sammenhæng er undladelse af fradrag af antidumpingtold i henhold til antidumpingaftalens artikel 9.3.3 en undtagelse sammenlignet med den regel om, at »tolden skal betragtes som en omkostning«, som er foreskrevet i denne aftales artikel 2.4, fjerde punktum. Ligeledes er den undladelse af fradrag af antidumpingtold, der foreskrives i antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 10, en undtagelse, som skal fortolkes strengt, sammenlignet med den i nævnte forordnings artikel 2, stk. 9, andet afsnit, foreskrevne regel om, at »tolden skal betragtes som en omkostning«.

Den hindring for at opnå fuld tilbagebetaling af den betalte antidumpingtold, som består i, at det skal godtgøres, at videresalgspriserne i Unionen er blevet forøgede med et beløb på to gange dumpingmargenen, er en uundgåelig følge af, at de i antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 10, opstillede betingelser ikke er opfyldte, og at reglen om, at »tolden skal betragtes som en omkostning«, derfor finder anvendelse.

(jf. præmis 84, 85, 89-91, 97 og 98)

7.      Kommissionen råder i forbindelse med en tilbagebetalingsprocedure over en bred skønsmargen ved undersøgelsen af, om betingelserne for undladelse af fradrag af antidumpingtolden fra eksportprisen er opfyldt. Dette skøn skal udøves konkret og under hensyn til alle relevante omstændigheder.

I den henseende skal betingelserne for undladelse af fradrag af antidumpingtold ved beregningen af eksportprisen vurderes i lyset af dels de beviser, der er blevet fremlagt af de importører, der anmoder om undladelse af fradrag af antidumpingtolden, dels de faktiske omstændigheder i hver enkelt sag.

Som følge deraf kan en importør ikke påberåbe sig Kommissionens tidligere eller efterfølgende praksis med henblik på at drage fordel af en undladelse af fradrag af den betalte antidumpingtold.

(jf. præmis 124-126)

8.      I forbindelse med en procedure vedrørende tilbagebetaling af den betalte antidumpingtold er den undersøgelse, der er foreskrevet i artikel 11, stk. 10, i antidumpinggrundforordning nr. 1225/2009, om hvorvidt antidumpingtolden afspejles i forhold til en forbunden importørs kunder, et led i beregningen af den på grundlag af nævnte forordnings artikel 2, stk. 9, beregnede eksportpris. Afhængig af resultatet af denne undersøgelse fradrages antidumpingtolden fra den beregnede eksportpris, og den har derfor en direkte virkning på størrelsen deraf, idet den beregnede eksportpris i givet fald nødvendigvis er lavere, end hvis antidumpingtolden ikke var blevet fradraget. Jo lavere eksportprisen er, jo væsentligere bliver forskellen endvidere i forhold til den normale værdi, og jo højere bliver den reviderede dumpingmargen. Antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 10, vedrører således en del af beregningen af eksportprisen og indirekte af beregningen af den reviderede dumpingmargen.

I denne sammenhæng skal Kommissionen anvende sammenhængende metoder ved anvendelsen af antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9 og 11, og artikel 11, stk. 10.

Det gælder i den henseende, at når Kommissionen undersøger, om antidumpingtolden er blevet afspejlet i videresalgspriserne til den første uafhængige køber, der er etableret i Unionen, i henhold til en analysemetode baseret på det enkelte varekontrolnummer (VKN-metoden), anlægger den et åbenbart fejlagtigt skøn, når den nægter at undlade fradrag af antidumpingtolden fra eksportpriserne for de varekontrolnumre, for hvilke antidumpingtolden blev afspejlet i videresalgspriserne og i de efterfølgende salgspriser i Unionen. Ved denne fremgangsmåde drager Kommissionen således ikke alle konsekvenserne af VKN-metoden, som den selv besluttede sig for at anvende, for så vidt som den foretager fradrag for hele den betalte antidumpingtold i de i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, beregnede eksportpriser og således på kunstig vis sænker den enkelte vejede gennemsnitlige eksportpris for de enkelte varekontrolnumre.

Derudover pålægger antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 10, ikke Kommissionen systematisk at fradrage hele den betalte antidumpingtold under omstændigheder, hvor en undersøgelse af antidumpingtoldens afspejling i henhold til en VKN-metode ikke giver mulighed for at konkludere, at denne afspejling finder sted for alle varekontrolnumrene, men kun for visse af disse.

(jf. præmis 140-147 og 150)

9.      Med henblik på afgørelsen af, om den beregnede eksportpris i forbindelse med en tilbagebetalingsprocedure for den betalte antidumpingtold skal beregnes uden fradrag for denne told, er den eneste betingelse, der opstilles i artikel 11, stk. 10, i antidumpinggrundforordning nr. 1225/2009, at den forbundne importør fører afgørende bevis for, at antidumpingtolden afspejles i videresalgspriserne og de efterfølgende salgspriser i Unionen.

I den sammenhæng kan beviset for, at antidumpingtolden afspejles i videresalgspriserne og de efterfølgende salgspriser i Unionen – på betingelse af at beviset er afgørende – føres på enhver måde.

(jf. præmis 154 og 155)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 162-164)