Sag T-543/08

RWE AG

og

RWE Dea AG

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – markedet for paraffinvoks – markedet for råparaffin – beslutning, hvori der konstateres en overtrædelse af artikel 81 EF – prisfastsættelse og markedsdeling – et moderselskabs ansvar for overtrædelser af konkurrencereglerne, der begås af dets datterselskab og af et joint venture, som delvist ejes af moderselskabet – afgørende indflydelse udøvet af moderselskabet – formodning i tilfælde af en kapitalandel på 100% – succession – proportionalitet – ligebehandling – retningslinjerne for beregningen af bøder af 2006 – fuld prøvelsesret«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 11. juli 2014

1.      Konkurrence – EU-bestemmelser – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber – afkræftelig formodning – det selskab, der ønsker at afkræfte denne formodning, har bevisbyrden – utilstrækkelige beviser til at afkræfte denne formodning

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

2.      Konkurrence – EU-bestemmelser – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – princippet om, at moderselskaber pålægges ansvar for en overtrædelse begået af deres joint venture, finder anvendelse

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

3.      Konkurrence – EU-bestemmelser – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – pålæggelse af ansvar over for to moderselskaber, der ejer et joint venture i lige dele, for joint venturets konkurrencebegrænsende adfærd – betingelser – de to moderselskabers faktiske udøvelse af afgørende indflydelse – begrebet fælles ledelse – bevisbyrden påhviler Kommissionen

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 139/2004)

4.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nedsættelse af bøden som modydelse for den anklagede virksomheds samarbejde – betingelser – nødvendigt, at en adfærd har lettet Kommissionens konstatering af overtrædelsen – Kommissionens skøn

(Rådets forordning nr. 1/23, art. 2, stk. 3; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

5.      Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – overholdelse af en rimelig frist – Kommissionens pligt til at underrette de virksomheder, der er berørt af undersøgelsen om muligheden for vedtagelse af undersøgelses- eller efterforskningsforanstaltninger

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003)

6.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning, der pålægger bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne, og som vedrører flerhed af adressater – pålæggelse af ansvar over for et moderselskab for dets datterselskabs praksis – en udførlig begrundelse nødvendig – rækkevidde

(Art. 81 EF og 253 EF)

7.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – omsætning, der tages i betragtning – referenceår – usædvanlige omstændigheder i referenceåret – hensyntagen til en længere referenceperiode – gennemsnitlig omsætning i referenceperioden, der overstiger den gennemsnitlige omsætning i den forudgående periode – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 6 og 13)

8.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret for EU’s retsinstanser – rækkevidde

(Art. 261 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 25-28, 32, 36-44, 49, 50, 59-62, 66, 67 og 69)

2.      På konkurrenceområdet kan et datterselskabs adfærd tilregnes moderselskabet som følge af deres tilhørsforhold til samme virksomhed, når datterselskabet ikke frit bestemmer sin adfærd på markedet, fordi moderselskabet i denne forbindelse udøver afgørende indflydelse på datterselskabet.

Et datterselskabs adfærd på markedet er under moderselskabets afgørende indflydelse, bl.a. når datterselskabet i det væsentlige har fulgt instrukser, som moderselskabet har givet det.

Et datterselskabs adfærd på markedet er i princippet ligeledes under moderselskabets afgørende indflydelse, når dette selskab alene forbeholder sig beføjelsen til at træffe eller godkende visse strategiske, kommercielle beslutninger, i givet fald gennem dets repræsentanter i datterselskabets organer, mens beføjelsen til at fastlægge datterselskabets forretningsmæssige politik i snæver betydning er delegeret til direktører med ansvar for dette selskabs operationelle drift, som er blevet valgt af moderselskabet, og som repræsenterer og fremmer dets kommercielle interesser.

Disse principper finder ligeledes anvendelse på pålæggelse af ansvar for et eller flere moderselskaber for en overtrædelse, der begås af deres joint venture.

(jf. præmis 29-31 og 33)

3.      Når to moderselskaber, der ejer et joint venture i lige dele, pålægges ansvaret for joint venturets konkurrencebegrænsende adfærd i henhold til artikel 81 EF, kan Kommissionen ikke støtte sig på den blotte mulighed for, at et sådant selskab kan udøve indflydelse, således som det er anført i forbindelse med anvendelsen af forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, uden at der er behov for at undersøge, om denne indflydelse faktisk er blevet udøvet. Tværtimod påhviler det principielt Kommissionen at påvise, at der har foreligget en sådan afgørende indflydelse, på grundlag af en flerhed af faktiske omstændigheder. De omstændigheder, der er tale om, er sammenfald af stillinger mellem de samme fysiske personer i moderselskabets ledelse og dets datterselskabs eller joint ventures ledelse eller den omstændighed, at de pågældende selskaber var forpligtet til at følge de instrukser, der blev givet af selskabernes fælles ledelse, og de kunne ikke optræde uafhængigt på markedet.

Endvidere kan et eller flere moderselskabers faktiske udøvelse af afgørende indflydelse på et joint ventures forretningsadfærd ligeledes godtgøres ved en undersøgelse af, hvorledes der træffes beslutninger i joint venturet. Selv om kompetencen til eller muligheden for at fastlægge joint venturets kommercielle beslutninger i sig selv alene henhører under den blotte mulighed for at udøve afgørende indflydelse på joint venturets forretningsadfærd og således under begrebet »kontrol« i henhold til forordning nr. 139/2004, kan Kommissionen og Unionens retsinstanser lægge til grund, at lovbestemmelserne og bestemmelserne i aftalerne om den pågældende virksomheds funktion, navnlig bestemmelserne i den kontrakt, der grundlagde joint venturet og i aktionæraftalen vedrørende stemmerne, er blevet gennemført og overholdt. I denne henseende kan undersøgelsen af, om der foreligger faktisk udøvelse af en afgørende indflydelse på joint venturets forretningsadfærd, udgøres af en abstrakt analyse af de dokumenter, der blev underskrevet, inden joint venturet indledte sin virksomhed, i lighed med analysen vedrørende kontrollen. Henset til, at undersøgelsen af, om der faktisk foreligger udøvelse af en afgørende indflydelse, er retrospektiv og således kan støttes på konkrete omstændigheder, kan både Kommissionen og de berørte parter imidlertid føre bevis for, at joint venturets kommercielle beslutninger er blevet vedtaget i henhold til betingelser, der er forskellige fra dem, der fulgte af en abstrakt undersøgelse af aftalerne om joint venturets funktion.

Moderselskabernes indflydelse på joint venturets operationelle ledelse, der udøves af medlemmer af joint venturets bestyrelse, som er udpeget af de pågældende moderselskaber, er fuldt ud relevant ved bedømmelsen af, om der foreligger en økonomisk enhed mellem disse selskaber og det pågældende joint venture. Kommissionen godtgjorde imidlertid ikke, at det omhandlede joint venture var blevet drevet i tæt samarbejde mellem to moderselskaber, og at de beslutninger, der blev truffet i det pågældende udvalg, afspejlede viljen i hver enkelt af de moderselskaber, som blev holdt ansvarlig. En sådan konstatering kunne ikke udledes af en abstrakt undersøgelse af den aftale, der regulerede joint venturets funktion. Kommissionen fremførte heller ikke nogen konkrete faktiske forhold i den forbindelse, såsom bl.a. referater af bestyrelsesmøder.

Det følger heraf, at eftersom et af de to moderselskaber har fremlagt relevante faktiske oplysninger vedrørende den manglende forekomst af en fælles ledelse i joint venturet, kan Kommissionen ikke for at fastslå, at der foreligger en sådan fælles ledelse støtte sin vurdering alene på bestemmelserne i joint venture-aftalen.

(jf. præmis 101, 102, 107, 108, 114, 115, 119, 123 og 124)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 140-147, 151 og 162-168)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 175-179)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 188-213)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 215-227)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 256-258)