RETTENS DOM (Tiende Afdeling)
10. november 2021 (*)
»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver et panel til byggeri – tidligere design, der gengiver et støjdæmpende vægpanel – ugyldighedsgrund – manglende individuel karakter – relevant sektor – informeret bruger – designerens grad af frihed – andet helhedsindtryk foreligger ikke – betydningen af de faktisk markedsførte produkter – artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002«
I sag T-193/20,
Eternit, Capelle-au-Bois (Belgien), ved advokaterne J. Muyldermans og P. Maeyaert,
sagsøger,
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved J. Ivanauskas og V. Ruzek, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten
Eternit Österreich GmbH, Vöcklabruck (Østrig), ved advokat M. Prohaska-Marchried,
angående et søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 5. februar 2020 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1661/2018-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Eternit Österreich og Eternit,
har
RETTEN (Tiende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, A. Kornezov (refererende dommer), og dommerne E. Buttigieg og G. Hesse,
justitssekretær: fuldmægtig J. Pichon,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 10. april 2020,
under henvisning til EUIPO’s svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 17. august 2020,
under henvisning til intervenientens svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 21. august 2020,
efter retsmødet den 21. april 2021,
afsagt følgende
Dom
Tvistens baggrund
1 Sagsøgeren, Eternit, er indehaver af det EF-design, der blev ansøgt registreret den 15. september 2014 ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002, L 3, s. 1) og registreret under nr. 2538140-0001.
2 Det anfægtede design er gengivet som følger:
3 De produkter, hvorpå det anfægtede design skal anvendes, henhører under klasse 25.01 i Locarnoarrangementet af 8. oktober 1968 vedrørende oprettelse af en international klassifikation af industrielle design, med senere ændringer, og svarer til følgende beskrivelse: »paneler [byggeri]«.
4 Den 12. december 2016 indgav intervenienten, Eternit Österreich GmbH, i henhold til artikel 52 i forordning nr. 6/2002 en begæring om, at det anfægtede design skulle erklæres ugyldigt.
5 Til støtte for ugyldighedsbegæringen blev der henvist til artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med denne forordnings artikel 4-8.
6 Intervenienten gjorde i sin ugyldighedsbegæring bl.a. gældende, at det anfægtede design ikke var nyt som omhandlet i artikel 5 i forordning nr. 6/2002, at det ikke havde individuel karakter som omhandlet i denne forordnings artikel 6, og at elementerne af dets udseende alene var bestemt af dets tekniske funktion som omhandlet i samme forordnings artikel 8, stk. 1.
7 Den 28. juni 2018 traf ugyldighedsafdelingen en afgørelse, hvorved den dels fastslog, at intervenienten ikke havde godtgjort, at det anfægtede design var i strid med den i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 fastsatte udelukkelse af beskyttelse, dels erklærede det anfægtede design ugyldigt med den begrundelse, at det ikke havde individuel karakter som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 6/2002 i forhold til et design, der blev offentliggjort den 4. marts 2013, dvs. forud for den dato, hvor ansøgningen om registrering af det anfægtede design blev indgivet, i en brochure med titlen Lärmschutz for paneler af typen »støjdæmpende vægpaneler«, som findes på webstedet »http://www.rieder.at«, og som var gengivet som følger: