Language of document :

Sag anlagt den 30. november 2007 - Strack mod Kommissionen

(Sag F-132/07)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Guido Strack (Köln, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H. Tettenborn)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse af 23. juli 2007 og de stiltiende ændringsafgørelser af 9. august 2007 og 11. september 2007, samt afgørelsen af 9. november 2007 om afslag på de af sagsøgeren indgivne ansøgninger af 9. april 2007, 11. maj 2007 og 11. oktober 2007 om offentliggørelse af dokumenter (under alle relevante juridiske aspekter, især tjenestemandsvedtægtens artikel 17, 17a, 19 og 24, samt eventuelle regler vedrørende forfatterhonorarer og beskyttelse af personoplysninger) og på indgivelse af klager over (tidligere) kommissærer og tjenestemænd i Kommissionen, og erstatningskrav på minimum 10 000 EUR.

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens afgørelse af 23. juli 2007 og de stiltiende ændringsafgørelser af 9. august 2007 og 11. september 2007, samt afgørelsen af 9. november 2007 om afslag på de af sagsøgeren indgivne ansøgninger af 9. april 2007, 11. maj 2007 og 11. oktober 2007 om offentliggørelse af dokumenter (under alle relevante juridiske aspekter, især tjenestemandsvedtægtens artikel 17, 17a, 19 og 24, samt eventuelle regler vedrørende forfatterhonorarer og beskyttelse af personoplysninger) og på indgivelse af klager over (tidligere) kommissærer og tjenestemænd i Kommissionen.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning på mindst 10 000 EUR for den ikke-økonomiske, herunder helbredsmæssige, skade, som de afgørelser, der bør annulleres, har forvoldt sagsøgeren.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________