Language of document : ECLI:EU:T:2013:548





Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 1. oktober 2013 – Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-554/11)

»Annullationssøgsmål – EU-finansiering af visse projekter i Tunesien inden for rammerne af EuropeAid-programmet – udvikling af et integreret it-system for de tunesiske domstole – Kommissionens inddrivelse af fordringer, som en tredjepart skylder Tunesien – debetnota – akter, som ikke kan adskilles fra kontrakten – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – søgsmål, som reelt vedrører en tvist af kontraktmæssig karakter – en institutions udøvelse af kontraktmæssige rettigheder i en af kontraktparternes navn og for dennes regning – Unionens retsinstanser ikke kompetente – afvisning (art. 263 TEUF og 288 TEUF) (jf. præmis 29, 30 og 35)

2.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – en debetnota fra en institution, hvori en eksisterende fordring konstateres, og som ikke er eksigibel – ikke omfattet (art. 263 TEUF og 299 TEUF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 71, stk. 2, og art. 72, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 78, stk. 3) (jf. præmis 36-38)

3.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – angivelse af påstande – klar og præcis formulering – foreligger ikke – afvisning [statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra d)] (jf. præmis 45)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at nægte at betale de beløb, som sagsøgeren angiveligt har krav på, og om tilbagesøgning af et beløb på 281 270 EUR udbetalt inden for rammerne af opfyldelsen af kontrakt EuropeAid/124378/D/SER/TN (nr. 2007/145 464), meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 8. august 2011 (ref.: C&F/2011/D/001101), samt af den debetnota, som sagsøgeren har modtaget den 17. august 2011, og af alle Kommissionens dermed forbundne afgørelser.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.